Afgørelse

Ekspeditionstid. Låneafregning. Godtgørelse af renteudgifter.

Klageren erhvervede i efteråret 2002 den omhandlede ejendom. Købet blev finansieret gennem dels et obligationslån fra det indklagede realkreditinstitut, dels et sælgerpanterbrev. Klageren forestod selv tinglysning af skødet, mens tinglysning og afregning af lånene blev forestået af instituttet. Den 2. januar 2003 bad instituttet klageren om inden den 16 januar 2003 at indbetale 10.245 kr., som instituttet ifølge afregningskontoen havde til gode. Klageren den 16. januar 2003 instituttet om dokumentation for afholdte tinglysningsafgifter, forinden han betalte beløbet. Med henvisning til lang sagsbehandlingstid protesterede klageren samtidig over, at instituttet krævede rente af de udlagte beløb, som i øvrigt var udokumenterede. I maj 2003 bad instituttet klageren om til brug for tinglysning af sælgerpantebrevet at fremsende skøde. Instituttet meddelte den 17. juli klageren, at realkreditlånet var afregnet, og at instituttet stadig havde et beløb på 10.245 kr. til gode. Klageren bad den 31. juli 2003 på ny instituttet om dokumentation for tinglysningsafgiften. Efter at have modtaget diverse dokumentation overførte klageren i august 2003 et beløb til dækning af bl.a. tinglysningsafgiften vedrørende realkreditlånet, men afviste fortsat at betale tinglysningsafgiften på sælgerpantebrevet, idet den fremsendte udskrift ifølge klageren ikke var læsbar. Klageren blev i oktober og december 2003 pålagt erindringsgebyrer på hver 100 kr.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet som følge af langsommelig sagsbehandling var uberettiget til at pålægge ham renteudgifter samt rykkergebyrer. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet fandt det efter indholdet i klagerens brev af 16. januar 2003 og datosammenfaldet ubetænkeligt at lægge til grund, at klageren havde modtaget instituttets brev af 2. januar 2003 vedlagt kontoudtog. Nævnet fandt, at instituttet i overensstemmelse med sædvanlig praksis havde krav på forrentning af udlagte beløb, og at klageren ikke ved at kræve dokumentation for lovbundne udgifter kunne frigøre sig for rentebetaling. Nævnet fandt ikke, at der var omstændigheder, der gav grundlag for at kritisere instituttets ekspeditionstid eller opkrævning af rykkergebyrer i anledning af klagerens manglende betaling. Nævnet frifandt derfor realkreditinstituttet.