Afgørelse

Klage vedrørende rådgivning i forbindelse med lån til køb af anparter i et selskab, som klageren var ansat i, og som han skulle være medejer af.

Indledning

Sagen vedrører rådgivning i forbindelse med lån til køb af anparter i et selskab, som klageren var ansat i, og som han skulle være medejer af.

Sagens omstændigheder

Klageren var ansat i anpartsselskabet S, som var kunde i Nordfyns Bank.

Klageren har oplyst, at han i 2012 rettede henvendelse til sit daværende pengeinstitut, P, for at få et lån på 130.000 kr. til energiforbedrende foranstaltninger på sit hus. P afslog at yde lånet med henvisning til, at hans rådighedsbeløb var for lavt. Klageren havde et rentetilpasningslån med etårig rentetilpasning (F1) på 840.000 kr., en boligkredit på 150.000 kr. og en kassekredit på 30.000 kr. Hans indkomst bestod af løn fra S på 16.000 kr. om måneden og honorar fra et bierhverv på 12.000 kr.

Klageren har endvidere oplyst, at S gerne ville have ham til at investere i S som partner. S hævede i den forbindelse hans løn til 25.000 kr. og opfordrede ham til at kontakte Nordfyns Bank.

Klageren har anført, at Nordfyns Bank gav et godt tilbud på bolig- og kassekreditten, og at han efter opfordring fra banken købte 24 % af anparterne i S for 250.000 kr., der blev finansieret ved et lån i banken. Banken har bestridt, at den opfordrede klageren til at investere i S.

Samtidig hermed købte en anden medarbejder i S, M, anparter i S. Klageren og M havde herefter tilsammen 49 % af anparterne, mens den resterende andel på 51 % var ejet af S’s direktør, D.

Klageren har fremlagt et udkast til regnskab for 2011 for S, hvoraf bl.a. fremgik, at S havde en negativ egenkapital på 840.953 kr. i 2011 og 1.239.832 kr. i 2010. Endvidere fremgik bl.a., at ledelsen redegjorde ”for væsentlig usikkerhed om selskabets evne til at fortsætte driften.”

Den 6. september 2012 opsagde klageren sit ansættelsesforhold i S til ophør pr. den 12. oktober 2012 og meddelte, at han ønskede at afhænde sine anparter. Klageren har oplyst, at han har lidt et tab på 190.000 kr. på investeringen i S.

Den 24. marts 2015 indgav klageren en klage til banken, der afviste klagen.

Parternes påstande

Den 23. april 2015 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordfyns Bank skal erstatte ham en del af tabet på købet af anparterne i S.

Nordfyns Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at banken anbefalede ham at investere i S og oplyste, at dette var en bedre investering end energiforbedrende foranstaltninger. Banken gav ham endvidere et godt tilbud på hans bolig- og kassekredit.

Banken havde et stort tilgodehavende hos S og havde dermed en interesse i at yde ham et lån til køb af anparter. Banken undlod at oplyse om bankens egen interesse i S. Det fremgik af S’s regnskab, at S ikke var noget værd, og at kapitalindskud var en forudsætning for S’s drift og opretholdelse af kredit. Banken var bekendt med dette, men undlod at oplyse ham herom. Banken valgte at få sikkerhed i hans hus i stedet for i anparterne.

Han havde ikke økonomi til lånet. Banken burde ikke have baseret sin kreditvurdering af ham på en lønforhøjelse. Pengeinstitutter stiller normalt krav om at se tre lønsedler, der viser den højere løn. P havde tidligere afslået at yde ham et lån.

Banken accepterede, at D trak store beløb ud af S.

Banken var inhabil, da en medarbejder i banken var personlig ven af D. Medarbejderen blev afskediget, efter at klageren havde rettet henvendelse til Finanstilsynet.

Nordfyns Bankhar anført, at det var eget klagerens ønske at investere i S, hvor han var ansat. Motivationen var en lønforhøjelse på mere end 50 %. Banken opfordrede ikke klageren til at investere i S. Banken har på intet tidspunkt sidestillet en investering i en virksomhed med en investering i energiforbedrende foranstaltninger.

Grundlaget for klagerens øgede kreditter var den væsentlige lønforhøjelse, der betød et væsentligt større rådighedsbeløb.

S’s kreditfaciliteter var uændrede efter klagerens og M’s køb af anparter. Det er ikke korrekt, at banken havde pant i de resterende 51 % af anparterne.

Banken kan ikke indgå i problemstillingen vedrørende D’s manglende involvering af klageren eller vedrørende S’s regnskab. S overholdt sine forpligtelser overfor banken.

Banken tager skarpt afstand fra klagerens postulat om, at D og banken havde indbyrdes personlige interesser.

Ankenævnets bemærkninger

Klagen vedrører Nordfyns Banks rådgivning i forbindelse med etablering af et lån til finansiering af klagerens indskud på 250.000 kr. i anpartsselskabet S, som klageren var ansat i, og som han skulle være medejer af.

Ankenævnet finder efter det oplyste om engagementet, at klagen reelt vedrører bankens mulige rådgiveransvar i et erhvervsmæssigt kundeforhold, der adskiller sig væsentligt fra klager vedrørende privatkundeforhold, og som derfor ikke er omfattet af Ankenævnets kompetence, jf. Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 2. Ankenævnet kan derfor ikke behandle klagen.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.