Afgørelse

Indsigelse om at investering i BankInvest Højrentelande var i strid med lav risikoprofil.

Medhold klager

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens krav om erstatning for tab på investering i BankInvest Højrentelande under henvisning til, at investeringen var i strid med hendes risikoprofil, som var lav.

Sagens omstændigheder.

Klageren havde været kunde i Vordingborg Bank i ca. 40 år, hvor hun blandt andet havde et værdipapirdepot.

Den 2. april 2002 købte klageren 2.657 stk. investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande til kurs 105,100 for 279.250,70 kr., som blev lagt i klagerens depot.

Af BankInvests investormagasin "ajour" fra februar 2002 fremgår blandt andet om investeringsforeningen BankInvest Højrentelande:

"…

Med et højt årligt udbytte og en middel risiko er BankInvest Højrentelande et godt tilbud til dem, der vil have mere ud af deres obligationsinvestering.

…

Minimumsudbytte på 7 %

Ligesom BankInvest UdenlandskeObligationer vil den nye obligationsforening udlodde et årligt minimumsudbytte til investorerne. Grænsen er sat ved 7 kr. pr. bevis, men udbyttet kan naturligvis også være højere.

…

Investeringsprofil

Investerer i udenlandske stats- og virksomhedsobligationer på markeder under udvikling (emerging markets), primært i Latinamerika. Som specialiseret obligationsportefølje har foreningen en afkast/risikoprofil på niveau med en global aktieportefølje.

…"

Den 1. maj 2003 købte klageren yderligere 196 stk. investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande til kurs 101,800 for 19.952,80 kr.

Den 23. oktober 2003 købte klageren 4.100 stk. investeringsbeviser i BankInvest Virksomhedsobligationer til kurs 102,400 for 419.840 kr. Virksomhedsobligationerne var af BankInvest kategoriseret som et lavrisikoprodukt med en årlig minimumsudlodning på 6 kr. pr. bevis.

Den 23. april 2004 købte klageren yderligere 1.280 stk. BankInvest Virksomhedsobligationer til kurs 99,200 for 126.976 kr.

Klagerens depot havde herefter følgende sammensætning pr. 29. april 2004:

Den 13. oktober 2004 ændrede BankInvest risikoklassifikationen for BankInvest Højrentelande fra mellem til lav.

Ved brev af 13. april 2005 henvendte banken sig til klageren, idet banken havde gennemgået hendes depot og mente, at hun med fordel kunne omlægge sit depot, så det herefter indeholdt for 500.000 kr. BankInvest Korte Danske Obligationer, 680.000 kr. BankInvest Virksomhedsobligationer samt for 500.000 kr. BankInvest Højrentelande. Banken henviste i brevet til, at klageren allerede havde investeringsbeviser i BankInvest Virksomhedsobligationer og BankInvest Højrentelande, og at klageren derfor vidste, at disse foreninger klarede sig rigtig godt og som minimum udloddede udbytter på henholdsvis 6 og 7 kr. pr. bevis.

Klageren omlagde herefter sit depot stort set efter bankens anbefaling.

I juni 2006 var klageren til et møde i banken, hvor det blev aftalt, at klageren skulle sælge sin beholdning af BankInvest Korte Danske Obligationer og i stedet købe investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande. Herudover blev det blandt andet aftalt, at banken to gange om året ville indkalde klageren til et møde i banken, hvor man ville gennemgå hendes depot.

Klagerens depot indeholdt herefter 25 stk. aktier i Vordingborg Bank til en kursværdi på 25.875 kr., 9.460 stk. investeringsbeviser i BankInvest Virksomhedsobligationer til en kursværdi på 879.780 kr. samt 10.978 stk. investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande til en kursværdi på 1.115.364,80 kr.

Den 15. januar 2008 fik klageren udarbejdet en investeringsprofil i banken, hvori hendes risikovillighed blev fastsat til lav, og hvoraf det i øvrigt fremgik, at hun ingen kendskab eller erfaring havde med handel med værdipapirer.

Af en depotoversigt fra samme dag fremgår, at klageren i løbet af 2007 havde solgt størstedelen af sine investeringsbeviser i BankInvest Virksomhedsobligationer og i stedet investeret dem i BankInvest Højrentelande. Klagerens investering i BankInvest Højrentelande udgjorde herefter det meste af klagerens samlede beholdning i depotet.

I august 2008 var klageren til et møde i banken. Af bankens efterfølgende brev af 5. august 2008 til klageren fremgår:

"…

Som jeg fortalte dig, har BankInvest både virksomhedsobligationer og Højrentelande på "grønt lys", hvorfor der på nuværende tidspunkt ikke er nogen grund til at omlægge din depotbeholdning.

Og HUSK nu: Du har ikke nogle økonomiske problemer (så har du fået det sort på hvidt).

…"

I november 2008 udsendte banken et informationsbrev om udviklingen i de finansielle markeder, hvoraf det fremgik, at der igennem de seneste måneder som følge af den finansielle krise havde været store kursfald på både BankInvest Virksomhedsobligationer og BankInvest Højrentelande.

I april 2009 ændrede BankInvest risikoklassifikationen for BankInvest Virksomhedsobligationer fra lav til moderat og for BankInvest Højrentelande fra lav til høj. Banken opfordrede på den baggrund klageren til at komme til et møde i banken med henblik på drøftelse af sammensætningen af hendes investeringer i forhold til hendes risikoprofil.

Den 15. maj 2009 solgte klageren 3.266 stk. investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande til kurs 60,25 for 196.284,56 kr. Klageren har under sagen oplyst, at hun har afviklet investeringen i BankInvest Højrentelande i det tempo hendes skattemæssige forhold har gjort det muligt.

Ved brev af 23. maj 2009 gjorde klageren med hjælp fra sin svigersøn indsigelse mod den investeringsrådgivning, hun havde modtaget i banken, og anmodede banken om at erstatte hendes tab.

Ved brev af 15. juni 2009 afviste banken klagerens krav.

Klageren skiftede efterfølgende pengeinstitut.

Parternes påstande.

Klageren har den 30. september 2010 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Vordingborg Bank skal erstatte hendes tab.

Vordingborg Bank har nedlagt påstand om principalt frifindelse, subsidiært afvisning.

Parternes argumenter.

Klageren har blandt andet anført, at hun er pensionist og ingen indsigt har i investeringsforhold. Hun har derfor altid været fuldt ud afhængig af den rådgivning hun har modtaget i banken.

På bankens anbefaling skete der i årene 2004 til 2007 en systematisk omlægning af hendes depot, så 95 % af hendes midler i 2008 var investeret i BankInvest Højrentelande.

Hun har overfor banken altid understreget, at hun ikke ønsker nogen risiko, hvilket også er loyalt afspejlet i hendes risikoprofil.

Foranlediget af vedvarende omtale i dagspressen spurgte hun i august 2008 banken, om hun havde anledning til bekymring. Banken forsikrede hende både mundtligt og skriftlig om, at der ingen grund var til bekymring. Samtidig understregede banken, at hun ingen økonomiske problemer havde.

Hun tog bankens beroligende ord til efterretning, og tillagde det derfor ikke stor betydning, da hun i november 2008 modtog en noget kryptisk meddelelse fra banken om "information om udviklingen i de finansielle markeder".

Først i forbindelse med færdiggørelsen af hendes selvangivelse i marts 2009 fandt hun ud af, at bankens meddelelse reelt betød, at hun havde tabt 35-40 % af sin formue.

Banken burde have indset, at højrenteobligationer er meget risikobetonede, at en så ensidig satsning på denne værdipapirtype ville resultere i et uholdbart og meget sårbart risikobillede, samt at investeringen ikke var forenelig med den risikoprofil banken selv havde udarbejdet for hende.

Det bestrides i øvrigt, at hun har modtaget finansiel rådgivning fra advokat A. Hun har alene tilladt, at A en enkelt gang henvendte sig til banken med forslag om, hvordan hun efter hans vurdering kunne få et højere afkast af depotet. Hun har derimod ikke på noget tidspunkt givet udtryk for, at hun var villig til at påtage sig en højere risiko.

Vordingborg Bank har til støtte for frifindelsespåstanden blandt andet anført, at klageren har udvist passivitet. Endvidere har klagerens indkomst bestået af offentlige og private pensionsydelser samt afkastet fra hendes værdipapirer.

Klageren har altid haft et relativt stort privatforbrug, og i takt med at det generelle renteniveau indenfor de seneste 10 år er faldet, har hun haft svært ved at få balance i sin økonomi uden at bruge af formuen.

Klagerens depot har over tiden udviklet sig fra at indeholde en bred vifte af værdipapirer, til primært at indeholde BankInvest Højrentelande. Denne udvikling har været drevet af klagerens egne ønsker om højt udbytte. Klageren har i stigende grad været fokuseret på, at BankInvest Højerentelande har været en af meget få investeringsmuligheder, som har kunnet tilbyde et højt garanteret udbytte kombineret med en lav risikoklassifikation.

Depotsammensætningen har ikke været "helt efter lærebogen", men det er bankens holdning, at denne strategi har ligget indenfor rammerne af den investeringsaftale, som er indgået med klageren, når der henses til den indbyggede spredning på de underliggende ca. 150 obligationer. Bankens vurdering af produktet har i øvrigt taget udgangspunkt i BankInvests egen risikoklassifikation og det uvildige analyseinstitut Morningsstars rating.

Den globale krise har selvsagt ikke været mulig at forudsige hverken for banken eller for BankInvest.

Anskuer man klagerens investering over hele investeringsperioden fra den 2. april 2002 til dato vil man se, at klageren har haft et samlet positivt afkast af sine investeringer i BankInvest Højrentelande og BankInvest Virksomhedsobligationer på 367.563 kr.

Set i dette lys forekommer det ikke banken rimeligt, at klageren nu uddrager det urealiserede kurstab fra 2008 på 670.000 kr. af det samlede positive afkastregnskab og kræver en særskilt erstatning for det. Klageren har i øvrigt ikke redegjort nærmere for, hvordan hendes erstatningskrav er fremkommet. Såfremt klageren skulle stilles økonomisk, som om hun aldrig havde købt BankInvest Højrentelande og BankInvest Virksomhedsobligationer, men i stedet havde beholdt obligationerne i sit oprindelige depot, ville resultatet ifølge bankens beregninger ikke falde ud til klagerens fordel.

Til støtte for afvisningspåstanden har banken anført, at klageren, efter det meste af depotet var omlagt til BankInvest Højrentelande, lod sin advokat kontakte banken for at drøfte muligheden for en yderligere optimering af udbytterne. Denne påstand vil efter bankens opfattelse bedst kunne belyses ved parts- og vidneforklaringer ved retten, hvorfor sagen i henhold til § 7, stk. 1, i Ankenævnets vedtægter bør afvises.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Klagerens risikovillighed var i januar 2008 lav, og Vordingborg Bank skulle på det tidspunkt have rådgivet hende, herunder om overensstemmelsen mellem den aktuelle anbringelse af klagerens midler og hendes risikoprofil.

Klageren omlagde på baggrund af bankens rådgivning løbende sit depot, så det stort set udelukkende indeholdt investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande. Ankenævnet finder, at denne investering i BankInvest Højrentelande var i strid med klagerens risikoprofil.

BankInvest havde i det meste af perioden angivet, at investering i BankInvest Højrentelande var forbundet med lav risiko, men denne vurdering er senere ændret til, at investeringen er forbundet med høj risiko.

Ankenævnet finder, at det generelt påhviler et pengeinstitut at foretage en selvstændig vurdering af risici ved produktet, som pengeinstituttet rådgiver om og sælger.

På det foreliggende grundlag finder Ankenævnet ikke, at banken i januar 2008 berettiget kunne anse investering i BankInvest Højrentelande som værende forbundet med lav risiko. Det bemærkes herved, at investeringsbeviserne var baseret på konjunkturfølsomme stats- og virksomhedsobligationer, hvilket sammenholdt med bestemmelsen om udbyttebetaling medfører betydelig kursusikkerhed. Dette understøttes af, at BankInvest Højrentelande nu kategoriseres som høj risiko.

Ankenævnet finder herefter, at klagerens midler var anbragt i strid med hendes risikoprofil, og at Vordingborg Bank har handlet ansvarspådragende.

Ankenævnet finder, at Vordingborg Bank herefter skal stille klageren således, at hendes depot pr. 15. januar 2008 var sammensat under hensyntagen til hendes lave risikoprofil og til at BankInvest Højrentelande i januar 2008 ikke kunne anses at være forbundet med lav risiko.

Da klageren ikke findes at have udvist retsfortabende passivitet træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Vordingborg Bank skal inden 30 dage stille klageren i overensstemmelse med ovenstående.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.