Afgørelse

Indsigelse mod kaution for lån til indfrielse af gæld i et andet pengeinstitut. Spørgsmål om gammel gæld, rådgivning med videre

Indledning

Denne sag vedrører indsigelser mod kaution for et lån til indfrielse af gæld i et andet pengeinstitut.

Sagens omstændigheder

I 2008 blev klagerens daværende samlever, S, kunde i Andelskassen, nu Danske Andelskassers Bank. I den forbindelse ydede Andelskassen S et lån på 350.000 kr., der skulle afvikles med 3.500 kr. pr. måned. Efter det oplyste blev lånet anvendt til indfrielse af S’ gæld til det pengeinstitut, hvor han før var kunde. Klageren underskrev låneaftalen som selvskyldnerkautionist for lånet, begrænset til 100.000 kr. Endvidere underskrev klageren en særskilt erklæring vedrørende kautionen. Ved klagerens underskrift på låneaftalen er følgende anført:

”Jeg (kautionisten) bekræfter samtidig, at Andelskassen har gennemgået betingelserne for og konsekvenserne af kautionsforpligtelsen. Jeg er herunder gjort bekendt med, at Andelskassen kan kræve, at jeg straks indfrier den del af lånet/kreditten, jeg har påtaget mig at kautionere for, hvis debitor ikke opfylder sine betalingsforpligtelser. Jeg er klar over, at det ikke kun er debitors manglende betaling (restancen), som Andelskassen kan kræve. Jeg er indforstået med, at det er hele kautionsforpligtelsen samt renter heraf, der forfalder til betaling, hvis debitor ikke betaler en ydelse til tiden.”

Den 15. januar 2009 og 2010 sendte andelskassen meddelelse til klageren om, at lånets restgæld var henholdsvis 342.250,43 kr. og 342.829,43 kr.

Den 22. december 2010 underskrev klageren som kautionist en ny låneaftale, hvorefter lånet blev forhøjet med 14.700 kr. til 352.191,59 kr., og en ny separat kautionserklæring, hvor klageren blandt andet bekræftede, at ”pjece om kaution er udleveret og gennemgået med kautionisten”.

Den 14. januar 2011 sendte andelskassen meddelelse til klageren om, at restgælden på lånet var 359.913,14 kr.

Den 17. december 2011 underskrev klageren som kautionist en ny aftale vedrørende lånet, hvorefter gælden var 360.244,07 kr., og en ny kautionserklæring i tilknytning hertil. Låneaftalen og kautionserklæringen svarede til de hidtidige dokumenter.

I januar 2012 og 2013 sendte andelskassen meddelelse til klageren om, at lånets restgæld var henholdsvis 369.609,58 kr. og 377.810,48 kr.

Parternes påstande

Den 5. juli 2013 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Andelskassers Bank skal anerkende, at kautionen er ugyldig.

Danske Andelskassers Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at kautionsaftalen bør tilsidesættes som ugyldig, da der var tale om kaution for gammel gæld. Gælden var således stiftet i S’ tidligere pengeinstitut forud for kautionen. Andelskassen havde derfor en særlig forpligtelse til at vejlede hende om risikoen, hvilket ikke skete.

Den omstændighed, at S ikke i forvejen var kunde i Andelskassen medfører ikke, at der ikke er tale om kaution for gammel gæld. Der var blot tale om, at gælden blev flyttet fra ét pengeinstitut til et andet.

Vestre Landsrets dom, der er refereret i Ugeskrift for Retsvæsen 2007, side 1988, er en konkret afgørelse, der ikke kan tages til udtryk for, at der ved bankskifte ikke kan være tale om kaution for gammel gæld.

Andelskassen har ikke givet nogen form for vejledning i forbindelse med kautionen. Dette understøttes af, at Andelskassen ikke har været i stand til at oplyse, hvilken medarbejder, der skulle have ydet rådgivning.

Dokumenterne blev underskrevet efter anmodning fra S og uden kontakt til Andelskassen.

Hun har ikke modtaget pjecen Information om Kaution.

Kautionsaftalen er ugyldig, jævnfør aftalelovens §§ 33 og 36.

Den omstændighed, at hun har underskrevet nye dokumenter vedrørende kautionen medfører ikke, at hun har givet afkald på at gøre indsigelse.

Danske Andelskassers Bank har anført, at overførslen af S’ engagement til Andelskassen skete på foranledning af klageren.

Der var ikke tale om kaution for gammel gæld, jævnfør UfR 2007.1988V, der fastslog, at der i en situation, hvor en bank, der ikke tidligere har haft engagement med en kunde, yder kunden nyt lån mod kaution til indfrielse af gæld hos en anden kreditor, ikke er tale om kaution for gammel gæld.

En eventuel kaution for gammel gæld kan i øvrigt være gyldig.

Klageren fornyede kautionen i både 2010 og 2011, og er derfor afskåret fra nu at gøre den påståede ugyldighed gældende.

Klagerens indsigelser må tilskrives den omstændighed, at hun ikke længere lever sammen med S.

Banken har gennemgået betingelserne og konsekvenserne af kautionen, hvilket fremgår af dokumenterne, som klageren har underskrevet.

Klageren har også bekræftet, at pjece om kaution er udleveret og gennemgået. En eventuel manglende udlevering af pjecen medfører i øvrigt ikke i sig selv, at kautionen kan tilsidesættes som ugyldig.

Ankenævnets bemærkninger

I 2008 ydede Andelskassen, nu Danske Andelskassers Bank, klagerens daværende samlever et lån på 350.000 kr. Klageren kautionerede for lånet begrænset til 100.000 kr. Efter det oplyste blev lånet ydet i forbindelse med samleverens bankskifte og anvendt til indfrielse af samleverens gæld til et andet pengeinstitut.

Ankenævnet finder, at klageren ikke har godtgjort omstændigheder, der kan medføre, at Danske Andelskassers Bank skal frafalde kautionen, hverken helt eller delvist.

Klageren får derfor ikke medhold i klagen.

Ankenævnet har herved blandt andet lagt til grund, at klageren var fuldt ud klar over, at lånet blev anvendt til indfrielse af samleverens gæld i hans hidtidige pengeinstitut, hvilket klageren heller ikke har bestridt.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.