Indsigelse mod lån overgivet til inkasso.
| Sagsnummer: | 99/2007 |
| Dato: | 20-09-2007 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Karen Frøsig, Carsten Holdum, Bent Olufsen, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Udlån - hæftelse
|
| Ledetekst: | Indsigelse mod lån overgivet til inkasso. |
| Indklagede: | Arbejdernes Landsbank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører klagernes fire lån overgivet til inkasso.
Sagens omstændigheder.
Klagerne i denne sag er ægtefællerne M og H.
Den 10. november 1986 ydede indklagede klagerne følgende lån:
1) lån -192 på 50.405,13 kr.
2) lån -947 på 48.063,34 kr. og
3) lån -721, hvorved et tidligere ydet lån blev forhøjet til 43.700 kr.
Den 3. december 1986 ydede indklagede M et lån (-536) på 20.000 kr.
For lån -192 afgav A, B og C selvskyldnerkaution. A, B og C kautionerede endvidere sammen med D for lån -721. For lån -536 kautionerede E.
Som følge af misligholdelse overgav indklagede i 1989 lånene til inkasso ved advokat.
Den 3. og 4. januar 1990 underskrev klagerne frivilligt forlig, hvorefter de erkendte at hæfte for lånene. I forliget var lånenes restgæld anført således:
lån -192: 51.489,99 kr.
lån -947: 43.261,16 kr.
lån -721: 43.162,23 kr.
lån -536: 19.642,10 kr.
Med tillæg af inkassosalær og stempel på 4.268,46 kr. og 472 kr. udgjorde den samlede gæld 162.287,94 kr., hvortil kom renter fra 30. september 1989.
Indklagede har oplyst, at advokaten i december 1990 anmodede om udkørende fogedforretning hos klagerne. Af fogedrekvisitionen fremgår, at klagerne havde afgivet insolvenserklæring den 7. september 1990, men at klagerne skulle have fået udbetalt en erstatning, hvilket var baggrunden for begæringen om en udkørende fogedforretning. Af fogedrekvisitionen fra fogedforretningen i september 1990 fremgår, at klagerne havde indbetalt 7.500 kr. á conto; af rekvisitionen fra december 1990 fremgår, at klagerne havde indbetalt yderligere 2.500 kr.
Indklagede har anført, at inkassoadvokaten afsluttede sagen ultimo april 1991 ved afregning af 911,60 kr. Af afregningen, der er fremlagt, fremgår, at klagerne og en af kautionisterne havde indbetalt i alt 13.500 kr. til advokaten, mens inkassoomkostninger, fogedgebyr, mødesalær m.v. udgjorde 12.588,40 kr.
Indklagede har oplyst, at lån -536 i marts 1991 blev nedbragt med 138,05 kr., der udgjorde dividende fra boet efter en af kautionisterne.
Af en påtegning på lånedokumentet vedrørende lånet -721 fremgår, at lånet den 10. februar 1992 blev indfriet af en af lånets kautionister.
I 1996 indbetalte en kautionist 31.000 kr. vedrørende lån -192.
Ved skrivelse af 23. marts 2007 til M anmodede indklagede M om at rette henvendelse vedrørende lånene -192, -947 og - 536. Indklagede opgjorde lånenes restgæld til 170.655,57 kr. (20.481,99 kr. + 40.761,16 kr. + 19.504,05 kr. med tillæg af renter 89.908,37 kr.). Over for H opgjorde indklagede samtidig sit krav til i alt 129.434,64 kr., idet indklagede ikke gjorde krav gældende vedrørende lån -536.
Parternes påstande.
Klagerne har den 13. april 2007 indbragt sagen for Ankenævnet. Klagerne har i klageskemaet nedlagt følgende påstand: "Hvis vi stadig hæfter og skal betale, håber jeg, at vi kan få en ordning, så min søster … kan blive slettet som kautionist og vi betaler hendes del på ca. 43.000, og vi bagefter kan betale vores egen del."
Under sagens forberedelse har indklagede nedsat det samlede krav i henhold til lånene med 911,60 kr. og ændret renteberegningen, således at lånenes restgæld inkl. rente i fem år udgør i alt 159.728,97 kr. For så vidt angår klagernes ønske om frigørelse af en kautionist er indklagede indstillet på at drøfte dette dog på betingelse af, at gælden indfries.
Parternes argumenter.
Klagerne har anført, at de stiller spørgsmålstegn ved, om de fortsat hæfter for gælden.
Det er deres opfattelse, at indklagede i sin tid var al for villig til at låne pengene, som de ikke selv følte de kunne klare. Men indklagede oplyste, at det kunne de sagtens.
Indklagede har anført, at klagerne ved underskrift af lånedokumenterne har påtaget sig hæftelsen for lånene. Klagerne fremkom ikke med indsigelse i forbindelse med fogedretssagen.
Indklagede har på intet tidspunkt tilkendegivet, at gældsforholdet kunne betragtes som ophørt, hvorfor klagerne ikke berettiget har kunnet anse sig for frigjort fra forpligtelserne.
Indklagedes krav er ikke forældet, ligesom kravet ikke kan anses for bortfaldet som følge af passivitet.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Der er ikke godtgjort omstændigheder i forbindelse med lånenes etablering, som kan føre til, at klagerne ikke længere hæfter for lånene.
Klagerne underskrev den 3. og 4. januar 1990 et frivilligt forlig, hvorefter de erkendte at hæfte for lånene. Der blev herved etableret et særligt retsgrundlag for indklagedes krav mod klagerne, som er undergivet den 20-årige forældelse efter Danske Lovs 5-14-4. Indklagedes krav på betaling af de i forliget anførte hovedstole på de fire lån er således ikke forældet.
Indklagede har under sagens forberedelse foretaget en fornyet opgørelse af kravet mod klagerne og har i denne forbindelse taget udgangspunkt i lånenes restgæld anført i forliget fra 1990 med fradrag af de beløb, der er indbetalt af klagerne selv og kautionisterne, uanset at indklagede muligt kunne have anvendt indbetalinger til afskrivning på renter, som på indbetalingstidspunktet ikke var forældede. Ankenævnet finder på denne baggrund ikke grundlag for at tilsidesætte indklagedes seneste opgørelse af gælden til 159.728,97 kr.
For så vidt angår klagernes ønske om, at indklagede bør frigive en af kautionisterne bemærkes, at Ankenævnet ikke finder noget grundlag for at pålægge indklagede at frigive den pågældende kautionist.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klagerne.