Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Ophævelse af indekskontrakter.

Sagsnummer: 101 /1991
Dato: 17-06-1991
Ankenævn: Frank Poulsen, Bjørn Bogason, Niels Busk, Peter Møgelvang-Hansen, Erik Sevaldsen
Klageemne: Indekskonto - ophævelse
Ledetekst: Ophævelse af indekskontrakter.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

I februar 1987 henvendte klagerens ægtefælle sig i indklagedes Gøteborgvej afdeling i Aalborg med henblik på at indgå aftale om ophævelse af sin og klagerens indekskonti i afdelingen. Det aftaltes, at kontiene skulle opgøres ved klagerens og ægtefællens fyldte 67. år. Klageren er født den 12. juni 1920, og ægtefællen er født den 5. februar 1920.

Den 16. februar 1987 henvendte ægtefællen sig i afdelingen medbringende den til hustruens indekskonto hørende bog. Herefter opgjordes kontoen, hvis saldo ved ophævelsen udgjorde 127.145 kr., og nettobeløbet krediteredes et fælleslån optaget af klageren og ægtefællen.

Den 20. juli 1987 henvendte ægtefællen sig påny i afdelingen medbringende den til hans egen indekskonto hørende bog. Kontoen blev opgjort, og nettobeløbet krediteredes samme lån.

I august 1987 kontaktede Statsskattedirektoratet indklagede og meddelte, at klagerens konto, der var opgjort og afregnet i ægtefællens navn i februar 1987, tilhørte klageren og ikke klagerens ægtefælle.

Den 20. december 1990 afgik ægtefællen ved døden, og i januar 1991 rettede klageren ved sine to sønner henvendelse til indklagede og meddelte, at klageren ikke havde anmodet om at fa indekskontoen opgjort.

Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at man ikke har været berettiget til at ophæve klagerens indekskonto.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Til støtte for påstanden har klageren anført, at hun ikke har været vidende om ophævelsen af indekskontrakten, ligesom hun ikke har underskrevet ophævelsesanmodningen. Ægtefællen har altid stået for de økonomiske forhold i ægteskabet, og klageren har således ikke haft mulighed for at gøre sig bekendt med kontoens ophævelse.

Indklagede har anført, at hustruens konto blev ophævet ved en fejl, idet kontoen blev opgjort i den tro, at det var ægtefællens konto, hvorfor afdelingen ikke krævede fuldmagt fra klageren. Efter at Statsskattedirektoratet i august 1987 havde henvendt sig til indklagede, rettede afdelingen telefonisk kontakt til klageren, som henviste afdelingen til at tale med ægtefællen. Klageren kan ikke have været uvidende om, at hendes indekskonto blev ophævet, idet dette fremgår af den i 1987 fremsendte kontooversigt. Klageren har endvidere ikke reageret over de manglende månedlige udbetalinger fra indklagede, som ville have fundet sted fra hendes fyldte 67. år, såfremt indekskontoen fortsat havde eksisteret. Nettobeløbet er endvidere krediteret et lån, for hvilket klageren tillige var debitor.

Ankenævnets bemærkninger:

Klageren har først i 1990 protesteret mod den i 1987 foretagne ophævelse af klagerens indekskontrakter. Ophævelsen fremgik såvel af den i 1987 fremsendte kontooversigt, som af det forhold, at klageren ikke fra sit fyldte 67. år har fået udbetalt de månedlige ydelser ifølge indekskontrakterne. Såfremt ophævelsen skete uden klagerens accept eller imod klagerens ønske, burde klageren således på et tidligere tidspunkt have protesteret herimod. Det bemærkes endvidere, at ophævelsesbeløbet er kommet klageren tilgode, idet beløbet er afskrevet på et lån, for hvilket klageren hæftede.

Som følge heraf

Den indgivne klage tages ikke til følge.