Afgørelse

Spørgsmål om erstatningsansvar i forbindelse med forespørgsel fra kontohavers søn om dispositioner på dement mors konto.

Indledning.

Denne klage vedrører, om indklagede har pådraget sig et erstatningsansvar over for klageren i forbindelse med klagerens søns forespørgsel til indklagede om dispositioner på klagerens konto.

Sagens omstændigheder.

Omkring årsskiftet 1998/1999 henvendte klagerens søn S sig til indklagedes Helsingør afdeling, hvor klageren, som er født i 1918, havde en konto med tilhørende checks.

S, der for moderen har indbragt klagen for Ankenævnet, har anført, at han forinden - i november måned 1998 - havde fået oplyst af sin mor, at hun var blevet udnyttet for ca. 40 - 50.000 kr. af en yngre mand Y, mod hvem S herefter indgav politianmeldelse. Indklagedes medarbejder oplyste over for ham, at der kun var udstedt en check på 10.000 kr., der vedrørte et beløb til ham selv. Det blev herefter aftalt, at indklagede i tre måneder skulle holde øje med checks trukket på kontoen.

S har videre oplyst, at politiet opgav at rejse sag mod Y. I foråret 2001 rettede han igen henvendelse til indklagede, som nu oplyste, at der var udstedt en række checks, og at der var udbetalt over 23.000 kr. til Y. Hertil kom et antal checks fra 1994 og 1995, som var makulerede.

I foråret 2001 blev klageren ved dom frataget sin økonomisk handleevne på grund af demens. S blev beskikket som værge.

Klageren v/S anlagde i december 2001 civilt søgsmål mod Y med påstand om betaling af 10.561 kr. vedrørende tre checks udstedt i januar 1997, som klageren havde udstedt til Y som lån.

Ved dom af 5. august 2002 blev Y dømt til at betale 10.561 kr. til klageren. Af dommen fremgår endvidere, at klageren havde ydet Y andre lån end dem, der var omfattet af klagerens påstand under sagen.

Ved skrivelse af 26. august 2002 rettede S henvendelse til indklagede og anførte, at indklagede var ansvarlig for det tab, som klageren havde lidt, som følge af at indklagede ikke ved hans henvendelse omkring 1998/1999 havde oplyst, at der havde været hævet en række checks på klagerens konto.

Ved skrivelse af 1. oktober 2002 afviste indklagede at være ansvarlig.

Parternes påstande.

Den 25. oktober 2002 har klageren v/S indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale erstatning.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

S har anført, at hans mor i 1998/99 var begyndende dement. Han sammenholdt hendes udsagn om, at der var udstedt checks med indklagedes medarbejders udsagn om, at der ikke var udstedt checks. Da han opfattede indklagedes medarbejder som erfaren og som en autoritet, stolede han på dennes udsagn og fandt ikke anledning til at rekvirere kontoudtog eller foretage sig yderligere.

I forbindelse med henvendelsen havde medarbejderen ladet ham forstå, at han skulle være forsigtig med at fremsætte anklager om udnyttelse og bedrageri. Han havde endvidere rettet henvendelse til advokat, der havde rådet ham til at forespørge om udstedte checks hos indklagede. Ved henvendelsen blev det aftalt, at indklagede skulle holde øje med klagerens konto, men dette var ikke hovedformålet med henvendelsen, idet skaden var sket på et tidligere tidspunkt.

Han henviser til rettens bemærkninger i dommen fra august 2002, hvoraf fremgår, at hans mor - udover de af retssagen omfattede lån - ydede yderligere lån, ligesom han henviser til fremlagte checks samt kontoudtog, hvoraf fremgår, at der er udstedt en række checks i 1994 og 1995.

Indklagedes medarbejders urigtige udtalelser ved hans henvendelse omkring årsskiftet 1998/99 medførte en forsinkelse af retssagen mod Y med den konsekvens, at klagerens yderligere krav mod Y blev forældet.

Indklagede har anført, at det bestrides, at indklagedes medarbejdere ved S' henvendelse oplyste, at der kun var trukket een check på klagerens konto. Det er usandsynligt, at en erfaren medarbejder ved et opslag på skærmen kunne svare således. Den omhandlede check på 10.000 kr. var indløst den 18. juni 1997, og der var omkring samme tidspunkt hævet andre checks.

Der blev derimod indgået en højst usædvanlig aftale om at holde øje med større checks trukket på klagerens konto i en tremåneders periode. Denne aftale blev overholdt.

Klageren har modtaget kontoudtog, og S havde således mulighed for at gennemgå bevægelser på kontoen. S var vidende om, at hans mor havde udstedt checks til Y, og at moderen var begyndende dement. Dette gav S yderligere anledning til grundigt at gennemgå kontoudtog.

Indklagede har ikke handlet ansvarspådragende. Den nedlagte påstand er udokumenteret og højst usandsynlig. S har ikke dokumenteret eller opgjort det påståede tab, og der er ikke årsagssammenhæng eller adækvans mellem tabet og indklagedes handling. S har endvidere udvist passivitet ved ikke tidligere at have forfulgt kravet.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at indklagedes medarbejder ved klagerens søns henvendelse omkring årsskiftet 1998/99 oplyste, at der på klagerens konto alene var hævet en check på 10.000 kr. Hertil kommer, at klagerens søn selv kunne have gennemgået de kontoudskrifter, som var tilsendt klageren. Endelig er det ikke sandsynliggjort, at en eventuel forsinkelse af sagsanlægget mod Y har medført tab for klageren. Det bemærkes herved, at krav i henhold til pengelån ikke er omfattet af den 5-årige forældelse efter forældelseskloven af 1908, men alene af den 20-årige forældelse efter Danske Lovs 5-14-4.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.