Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Spørgsmål om bank havde afgivet løfte om, at indbetalt provenu fra salg af pantsat bil skulle anvendes til nedbringelse af billån frem for andre gældsposter.

Sagsnummer: 134 /2012
Dato: 24-10-2012
Ankenævn: John Mosegaard, Karin Duerlund, Maria Hyldahl, Jan Staal Andersen og Anna Marie Schou Ringive
Klageemne: Pant - anvendelse af provenu
Ledetekst: Spørgsmål om bank havde afgivet løfte om, at indbetalt provenu fra salg af pantsat bil skulle anvendes til nedbringelse af billån frem for andre gældsposter.
Indklagede: Max Bank af 2011
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


Indledning

Denne sag vedrører, om Max Bank af 2011 havde afgivet et løfte til klageren om, at indbetaling af provenu fra salg af pantsat bil ville blive anvendt til nedbringelse af klagerens billån frem for andre gældsposter, som løsørepantebrevet lå til sikkerhed for.

Sagens omstændigheder

Klageren og hendes ægtefælle, M, var kunder i Max Bank (nu Max Bank af 2011). M drev virksomhed via selskabet, S, der også var kunde i banken.

Den 5. november 2009 underskrev klageren og M et gældsbrev på 450.000 kr. (kontonr. -624). Banken har oplyst, at låneaftalen blev indgået som led i en omlægning af H og M’s private gæld.

Ved håndpantsætningserklæring af 5. november 2009 gav M banken håndpant i et løsørepantebrev på 220.000 kr. med pant i parrets bil til sikkerhed for ethvert beløb, som S, M og klageren måtte skylde banken. Af håndpantsætningserklæringen fremgår:

"…

Max Bank har ingen pligt til forlods at søge dækning i det stillede pant, ligesom pengeinstituttet har valgfrihed med hensyn til anvendelsen i forhold til debitors samlede engagement.

…"

Den 13. november 2011 sendte klageren en e-mail til banken, hvor hun oplyste, at hun og M havde fundet en køber til deres bil, som kunne sælges til 175.000 kr. Følgende fremgår af e-mailen:

"..derfor skal vi bruge en indeståelse fra jer, hvor i accepterer at slette pantet i bilen mod at vi nedskriver vores billån med kr. 175.000 og fortsætter med en månedlig ydelse på kr. 10.000 indtil lånet er fuld indfriet."

Dagen efter svarede banken følgende:

"Jeg skal hermed bekræfte at vores pant kr. 220.000,00 slettes når købspris kr. 175.000,00 er indbetalt på kontonr. -624.

Nuværende ydelse kan fortsætte således at lånet afvikles."

Af klagerens e-mail af 28. november 2011 fremgår følgende:

"… Køber overfører kr. 175.000 i morgen således at pengene står på konto -624 onsdag d. 30.11.2011. Lånet nedskrives hermed med kr. 175.000 og vi fortsætter med den månedlige ydelse på kr. 10.000 indtil lånet er fuld indfriet.

Jeg skal for god ordens skyld bede dig om at bekræfte ovennævnte."

Hvortil banken den 29. november 2011 svarede:

"Jeg skal hermed bekræfte, at pantet slettes og bilen herefter er fri og ubehæftet, såfremt købsprisen kr. 175.000,00 afregnes til kontonr. -624.

Det er ok at ydelse fortsætter med kr. 10.000,00 pr. måned."

Ved brev af samme dag opsagde banken S’ engagement.

Af bankens e-mail af 30. november 2011 fremgår:

"Vi skal hermed bekræfte modtagelse af købesummen på kr. 175.000,00

Aflysning af vores pant vil ske snarest.

Grundet overtræk/omstændighederne omkring [S] har banken valgt at provenu skal fragå [S]’ gæld frem for din/jeres private gæld. Jf. vedlagte håndpantsætningserklæring ligger bilen tillige til sikkerhed for [S]’s engagement i banken …"

Det fremgår af kontoudtog for konto nr. (-624), at der den 30. november 2011 indgik et beløb på 175.000 kr. med teksten "salg af toureg", hvorefter saldoen på kontoen var 29.597,15 kr. (negativ). Samme dag debiterede banken 175.000 kr. fra kontoen.

Samme dag protesterede klageren mod bankens anvendelse af det indbetalte provenu fra salget af bilen.

Parternes påstande

Den 2. april 2012 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Max Bank af 2011 skal nedskrive klagerens gæld med provenuet fra bilsalget.

Max Bank af 2011 har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at hun lavede en aftale med banken den 13. november 2011 om, at bilen blev solgt for at nedskrive lånet (-624). Dette blev bekræftet af banken dagen efter, da banken bekræftede, at pantet ville blive aflyst, når købesummen blev indbetalt på kontoen.

Da provenuet blev modtaget af banken, valgte den i stedet at anvende provenuet til nedskrivning af M’s virksomhedsgæld, hvorved banken brød aftalen om, at salget forudsatte at lånet blev nedbragt.

Konsekvensen har været, at banken opsagde engagementet med H og begærede hende personlig konkurs med den begrundelse, at hun ikke kunne opfylde sine forpligtelser over for banken, da gælden var uoverskuelig stor.

Max Bank af 2011 har anført, at banken som følge af håndpantsætningserklæringen af 5. november 2009 har håndpant i bilen, og at pantet er stillet til sikkerhed for ethvert mellemværende, som S, M og H hver især måtte skylde banken.

Banken har ikke accepteret at nedskrive klagerens lån med 175.000 kr. Klageren fremsatte et tilbud om indbetaling af 175.000 kr. mod aflysning af pant og nedskrivning af billånet. Imidlertid bekræftede banken kun, at pantet ville blive aflyst.

Banken har valgfrihed med hensyn til anvendelsen af pantet på debitorernes samlede engagement, idet det bemærkes, at pantet er til sikkerhed for gæld, som såvel klageren, M og S måtte få over for banken.

Ankenævnets bemærkninger

Ved håndpantsætningserklæring af 5. november 2009 fik Max Bank håndpant i en bil til sikkerhed for bankens engagement med klageren, hendes ægtefælle og ægtefællens selskab. Ifølge erklæringen havde banken valgfrihed med hensyn til anvendelsen af provenu ved realisering af pantet i forhold til debitorernes samlede engagement.

Af klagerens e-mail korrespondance med banken i november 2011 fremgår det klart, at klageren ønskede at anvende provenuet ved salg af bilen til nedbringelse af det lån (-624), hun hæftede for sammen med M. To gange bad hun banken bekræfte, at dette kunne lade sig gøre.

Ankenævnet finder, at bankens e-mails af 14. november og 29. november 2011 set i sammenhæng med klagerens bekræftelsesanmodninger, må forstås således, at banken accepterede klagerens forslag om anvendelsen af provenuet ved bilsalget.

Som følge heraf finder Ankenævnet, at Max Bank af 2011 var forpligtet til at anvende salgsprovenuet til forlods afskrivning på klagerens lån (-624).

Ankenævnets afgørelse

Max Bank af 2011 skal stille klageren således, at beløbet på 175.000 kr. indbetalt den 30. november 2011 afskrives på klagerens lån (-624).

Klageren får klagegebyret tilbage.