Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Udlån, afvikling, renter, gebyr.

Sagsnummer: 51/1991
Dato: 03-06-1991
Ankenævn: Peter Blok, Bjørn Bogason, Peter Møgelvang-Hansen, Lars Pedersen, Ole Simonsen
Klageemne: Gebyr - øvrige spørgsmål
Rente - udlån
Ledetekst: Udlån, afvikling, renter, gebyr.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

I forbindelse med at klageren i en cykelforretning købte en cykel til 2.738 kr., optog klageren den 12. september 1990 i forretningen et ekspreslån på 3.000 kr. hos indklagede. Lånet var ansøgt ved udfyldelse af et ansøgningsskema. Ved udleveringen af låneansøgningen modtog klageren en ydelsestabel, hvoraf bl.a. fremgik, at et lån på 3.000 kr. kunne afvikles over 12 måneder med en månedlig ydelse på 284 kr. Endvidere udleveredes indklagedes "Almindelige bestemmelser". På indersiden af den mappe, hvori bl.a. låneansøgningen lå, var anført:

"Ekspreslån ydes uden omkostninger for dig, når de månedlige ydelser gebyrfrit overføres via PBS/PTG fra egen bank/sparekassekonto til [indklagede]".

Det var endvidere i den låneaftale, som forretningen udfyldte, anført: "Hvis tilbagebetaling på lånet ikke sker via PBS udsendes der opkrævning. Det beløb der opkræves, indeholder ydelse plus opkrævningsgebyr."

På ydelsestabellens bagside var anført, at gebyr i forbindelse med tilbagebetaling, som ikke skete via PBS, udgjorde 15,00 kr pr. opkrævning, ligesom det var anført, at satser og beløb til enhver tid kunne ændres af indklagede.

Da klagerens afvikling af lånet ikke foregik via PBS/PTG, modtog klageren girokort, hvor det opkrævede beløb lød på 299 kr., hvilket udgjorde 284 samt opkrævningsgebyr på 15 kr.

Den 1. november og 3. december 1990 indbetalte klageren 284 kr. i ydelse samt 15 kr. i gebyr. Pr. 1. januar 1991 forhøjedes opkrævningsgebyret til 20 kr., hvilket indklagede meddelte på det giroindbetalingskort, der skulle benyttes til indbetaling af januarydelsen. Dette giroindbetalingskort anvendte klageren til indbetaling af 2.400 kr.

Indklagede fremsendte herefter en giroopkrævning på 292,57 kr., hvilket omfattede restsgæld efter rentetilskrivning, 272,57 kr., med tillæg af et gebyr på 20 kr.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at godtgøre hende renter og gebyrer forbundet med tilbagebetalingen af lånet.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Til støtte for påstanden har klageren anført, at hun ved indgåelsen af låneaftalen ikke var bekendt med, at hun lånte penge af indklagede, men troede, at hun alene fik kredit i cykelforretningen. Da klageren ikke havde medbragt sine briller, læste den ekspederende medarbejder i cykelforretningen kontrakten højt, og oplyste hende om, at hun ville få tilsendt et antal girokort, i følge hvilke hun skulle betale 284 kr. i månedlig ydelse. Hun fik ved denne lejlighed ikke oplyst, at det var forbundet med et gebyr at indbetale ydelserne over giro. Da klageren blev opmærksom herpå, indfriede hun lånet ved betaling af 2.400 kr. den 27. december 1990. Først ca. 2 måneder efter afkrævede indklagede hende for det beløb, som ifølge indklagede resterede på lånet.

Indklagede har anført, at det fremgår af låneaftalen, at hvis tilbagebetalingen af lånet ikke sker via PBS/PTG, skal der betales et opkrævningsgebyr. Efter at klageren havde indbetalt de 2.400 kr., udgjorde restgælden efter rentetilskrivning 272,57 kr., hvorfor der i februar måned blev udsendt opkrævning på dette beløb med tillæg af opkrævningsgebyret på 20 kr. Siden lånets optagelse og indtil den 1. februar 1991 er der påløbet renter med 225,57 kr., medens der for fire opkrævninger er påløbet 65 kr. Da sagen er behandlet i fuld overensstemmelse med dokumenternes tekst, fastholder indklagede den seneste opkrævning og forbeholder sig ret til yderligere renter af beløbet, indtil betaling finder sted.

Ankenævnets bemærkninger:

Det fremgår af såvel låneansøgningen som låneaftalen, at det er forbundet med et gebyr at indbetale den månedlige ydelse på lånet på anden måde end via PBS/PTG, og klageren, der har underskrevet dokumenterne, findes ikke at kunne påberåbe sig ukendskab hertil. Klageren måtte også være klar over, at hun skulle betale renter af lånet. Som følge heraf

Den indgivne klage tages ikke til følge.