Gebyr for fremfinding af oplysninger til skattemyndigheder.
| Sagsnummer: | 25 /2000 |
| Dato: | 06-06-2000 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Kåre Klein Emtoft, Inge Frølich, Ole Reinholdt, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Gebyr - fremfinding af oplysninger
|
| Ledetekst: | Gebyr for fremfinding af oplysninger til skattemyndigheder. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
I forbindelse med at indklagede til skattemyndighederne udleverede udbedte oplysninger vedrørende indsætninger på klagerens konti, hævede indklagede et gebyr herfor. Klagen angår berettigelsen heraf.
Sagens omstændigheder.
Ved skrivelse af 5. juli 1999 anmodede Told- og skatteregion Vejle i medfør af skattekontrollovens § 8D og momslovens § 75, stk. 3, indklagedes Fredericia afdeling om kopi af for- og bagsider af checks vedrørende en række indsætninger på tre konti tilhørende klageren og dennes afdøde ægtefælle.
Ved skrivelse af 7. juli 1999 meddelte indklagede Told- og skatteregionen, at der var tale om 115 stk. indbetalinger. Samtidig forespurgte indklagede, om de ønskede oplysninger muligt kunne fremskaffes hos klageren. Ved skrivelse af 9. s.m. anførte Told- og skatteregionen, at man forgæves havde forsøgt at fremskaffe oplysningerne hos klageren.
Ved skrivelse af 13. juli 1999 meddelte indklagede Told- og skatteregionen, at man ville beregne sig timebetaling for arbejdet. Timesatsen var 500 kr., og der skønnedes at medgå mellem 25-30 timer eller mere. Ved skrivelse af 16. s.m. meddelte Told- og skatteregionen, at indklagede havde pligt til at fremkomme med oplysningerne, og at der ikke kunne kræves godtgørelse herfor.
Ved skrivelse af 16. august 1999 orienterede indklagede klageren om den modtagne henvendelse fra Told- og skatteregionen samt om, at indklagedes honorar for arbejdet var 500 kr. pr. time, og at honoraret ville blive hævet på klagerens konto.
Den 21. september 1999 fremsendte indklagede til Told- og skatteregionen de ønskede oplysninger. Samme dag hævede indklagede 15.500 kr. på klagerens konto svarende til 31 timer à 500 kr. Klageren blev orienteret om hævningen.
Ved skrivelse modtaget hos indklagede den 30. november 1999 meddelte klageren, at han ikke kunne acceptere, at indklagede havde hævet beløbet på 15.500 kr.
Ved skrivelse af 6. december 1999 anførte indklagede, at man var berettiget til at opkræve gebyr for at besvare spørgsmål fra offentlige myndigheder. Indklagede henviste til sine almindelige forretningsbetingelser for erhvervskunder, som medfulgte.
Af indklagedes "Almindelige forretningsbetingelser for erhvervskunder" fremgår:
"Gebyrer
[Indklagede] tager gebyr af kunden for serviceydelser, der udføres for kunden, og for at besvare spørgsmål fra offentlige myndigheder.
Gebyrerne opkræves enten som et fast beløb for ydelsen eller som en procentsats eller en timesats i forhold til ydelsens omfang. Beregningsmetoderne kan kombineres.
De almindelige gebyrer fremgår af en prisliste, som [indklagede] udleverer efter anmodning. Øvrige gebyrer oplyses på forespørgsel fra kunden."
Indklagedes Almindelige forretningsbetingelser for privatkunder indeholder en ligelydende bestemmelse.
Af indklagedes prisliste for erhvervskunder pr. 20. marts 1999 fremgår:
"Øvrige gebyrer - generelt
........
Øvrige serviceydelser, herunder fremfinding af bilag, skriftlig oplysning om saldo, rentetilskrivning, underskriftsberettigede m.v., aftales individuelt, baseret på en timeløn på 500,00 kr."
I korrespondancen mellem Told- og skatteregionen og indklagede er klageren anført som indehaver af en personlig virksomhed. Klageren har i klageskemaet til Ankenævnet anført sin stilling som efterlønsmodtager.
Parternes påstande.
Klageren har den 31. januar 2000 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 15.500 kr. med tillæg af renter og advokatomkostninger.
Indklagede har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at han gentagne gange - også inden beløbet blev hævet - meddelte indklagede, at han ikke ville betale beløbet. Hævningen er således sket uden hans tilladelse.
Hertil kommer, at Told- og skatteregionen ved skrivelse af 16. juli 1999 meddelte indklagede, at der som udgangspunkt ikke kunne kræves godtgørelse for udgifterne forbundet med opfyldelsen af oplysningspligten.
De almindelige forretningsbetingelser kan ikke føre til et andet resultat.
Subsidiært gør klageren gældende, at indklagede har anvendt for mange arbejdstimer, og at timelønnen er beregnet for højt, idet der er tale om et ukvalificeret kopieringsarbejde. Omkostningerne udgør 134,78 kr. pr. bilag, og pr. time har det været muligt at kopiere 3,65 bilag.
Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klageren er erhvervsdrivende, hvorfor Ankenævnet ikke har kompetence til at behandle klagen.
Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at man i medfør af skattekontrollovens § 8D og momslovens § 75, stk. 3, havde pligt til at fremfinde og udlevere det omhandlede materiale.
Ved arbejdet er der medgået 31 timer. Arbejdet bestod i fremfinding af bilagsnumre, fremfinding og kopiering af såvel indbetalingsbilag som tilhørende check. Arbejdet har omfattet forskellige afdelinger og har været omfangsrigt og tidskrævende.
Ifølge indklagedes almindelige forretningsbetingelser kan man beregne sig et gebyr for kunder for at besvare spørgsmål fra offentlige myndigheder. Indklagedes timesats på 500 kr. fremgår af prislisten.
Det forhold, at indklagede ikke over for Told- og skatteregionen kunne kræve betaling for arbejdsydelsen har ikke betydning for, hvorvidt man kan kræve betaling af klageren.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Efter karakteren af den tvist, klagen angår, og det om klagerens personlige virksomhed oplyste finder Ankenævnet, at klagen ikke adskiller sig væsentligt fra en klage vedrørende et privatkundeforhold, jf. vedtægternes § 2, stk. 2. Indklagedes afvisningspåstand tages derfor ikke til følge.
Ankenævnet finder, at indklagede var forpligtet til at efterkomme Told- og skatteregionens anmodning om udlevering af de omhandlede oplysninger. Indklagede må anses i sine almindelige forretningsbetingelser at have tilstrækkelig hjemmel for at kræve betaling over for klageren for det udførte arbejde. Det bemærkes herved, at det forhold, at indklagede ikke kan antages at have kunnet kræve vederlag af Told- og skatteregionen for udført arbejde, ikke fører til, at indklagede er afskåret fra hos klageren at kræve dækning.
Herefter, og idet Ankenævnet ikke finder grundlag for at tilsidesætte indklagedes oplysninger om beregningen af gebyret,
Klagen tages ikke til følge.