Indskud på kapitalpension efter indtræden af invaliditet.
| Sagsnummer: | 190 /1999 |
| Dato: | 18-11-1999 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Lisbeth Baastrup, Jette Kammer Jensen, Ole Reinholdt, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Kapitalpensionskonti - rådgivning
|
| Ledetekst: | Indskud på kapitalpension efter indtræden af invaliditet. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører spørgsmålet, om hvorvidt indklagede har pådraget sig erstatningsansvar over for klageren som følge af, at der er foretaget indbetalinger på klagerens kapitalpensionskonti, efter at klageren er tilkendt førtidspension, hvorved klageren er afskåret fra at ophæve sine kapitalpensionskonti før sit 60. år alene mod betaling af 40% afgift.
Sagens omstændigheder.
Klageren, der indtil udgangen af oktober måned 1994 var ansat i et pengeinstitut, der er fusioneret med indklagede, oprettede i 1983 en arbejdsgiveradministreret kapitalpensionsordning hos indklagede. På denne skulle der månedligt indbetales 25 kr., som blev tilbageholdt af klagerens arbejdsgiver ved lønudbetalingen og derefter overført til pensionsordningen.
I 1987 oprettede klageren hos indklagede en privattegnet kapitalpensionsordning.
Pr. 1. april 1994 blev klageren tilkendt højeste førtidspension.
Indbetalingerne på den i 1983 oprettede ordning ophørte i forbindelse med klagerens fratræden i oktober 1994.
Ultimo 1994 oprettede klageren en yderligere kapitalpensionsordning hos indklagede.
I 1997 blev kapitalpensionsordningerne oprettet i 1983 og 1987 overført til den i 1994 oprettede ordning.
Ved skrivelse af 2. december 1998 rettede klageren henvendelse til indklagede. Med henvisning til Ankenævnets kendelse af 9. november 1998 i sag 142/1998 anmodede klageren om at modtage et kompensationsbeløb som følge af, at han i tilfælde af førtidig ophævelse af kapitalpensionsordningerne skulle betale 60% i statsafgift mod 40% som følge af, at der var indbetalt på ordningen efter 1. april 1994. Indklagede afviste klagerens krav.
Parternes påstande.
Klageren har den 5. maj 1999 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale "skattedifferencen mellem 40% og 60%".
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagede har undladt at orientere ham om skattemyndighedernes praksis med hensyn til afgiftsberigtigelse af kapitalpensionsordninger i et tilfælde som hans. Han fik tilkendt førtidspension på baggrund af Alzheimers syge, og indklagede var bekendt med sygdommen. Indklagede kunne ved sammenlægningen af pensionskontiene af egen drift have informeret om skattereglerne. Af hans lønkonto fremgår pensionsoverførsler med en tekst, der angiver, at der er tale om social pension, og indklagede var også af denne grund bekendt med hans forhold. Indklagede burde have oplyst om den ændrede skattepraksis, da man i 1995 blev bekendt hermed, men oplysningen blev ikke fremsendt til kunder heller ikke i udsendte henvendelser om indbetalinger på skattebegunstigede konti.
Indklagede har anført, at skattemyndighedernes praksis med hensyn til kapitalpensionskonti tilhørende personer, der tilkendes førtidspension, først fremgik af ligningsvejledningen for 1995, men ikke tidligere vejledninger. Den automatiske indbetaling fra arbejdsgiverens side, som fandt sted efter klagerens tilkendelse af førtidspension, indebar i sig selv, at klageren ikke længere var berettiget til at anvende undtagelsesbestemmelsen i pensionsbeskatningsloven om udbetaling med lav afgift i tilfælde af tilkendelse af førtidspension. Der har ikke foreligget en rådgivningssituation i klagerens tilfælde. Regelsættet, der regulerer kapitalpensionsområdet, er komplekst, og der kan ikke generelt gives oplysning om alle regler og fortolkninger. Der påhviler ikke et pengeinstitut en generel forpligtelse til at informere om skattemæssige konsekvenser af indskud foretaget efter tilkendelse af førtidspension. Det var indklagedes personaleafdeling, der i givet fald måtte være gjort bekendt med tilkendelsen af førtidspension; det kan ikke pålægges denne afdeling at videregive oplysninger til afdelinger, hvor klageren havde sit engagement. Kontoudskrifter fremsendes direkte til en kunde og gennemgås ikke af pågældende kundes afdeling; det kan ikke af teksten udledes, at der er tale om pensionsydelse baseret på tilkendelse af mellemste eller højeste førtidspension.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet finder ikke, at indklagedes forpligtelse til at rådgive sine kunder omfatter et tilfælde som det, der foreligger i denne sag. Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.