Pant, alskyldserklæring, fusion.
| Sagsnummer: | 187 /1991 |
| Dato: | 12-11-1991 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Peter Stig Hansen, Kirsten Nielsen, Jørn Ravn, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Pant - øvrige spørgsmål
Fusion - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Pant, alskyldserklæring, fusion. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Ved generel håndpantsætningserklæring af 2. april 1987 håndpantsatte klageren og dennes samlever til sikkerhed for opfyldelse af enhver forpligtelse, som de havde eller senere måtte få overfor Den Danske Provinsbank, Stenløse, herunder enhver af bankens afdelinger, et ejerpantebrev på 440.000 kr. tinglyst i klagerens og samleverens faste ejendom, som ejedes af begge. Ved lånedokument af samme dato ydede banken klageren og samleveren et lån på 70.000 kr., som skulle tilbagebetales i sin helhed den 15. marts 1988, senere ændret således, at lånet fra den 30. januar 1989 afvikledes med 1.500 kr. månedligt.
Samleveren ønskede i efteråret 1990 at overdrage sin anpart af ejendommen til klageren for at beskytte klageren imod, at samleverens kreditorer eventuelt skulle finde på at opnå udlæg i ejendommen og søge sig fyldestgjort gennem denne. I denne forbindelse tilskrev klagerens advokat den pågældende afdeling, nu en afdeling af indklagede. I skrivelsen anmodedes banken om at tiltræde, at ejerpantebrevet på 440.000 kr. blev overdraget til klageren, dog således at samleveren fortsat skulle stå som meddebitor på det lån, som var sikret ved ejerpantebrevet.
Afdelingen besvarede henvendelsen ved skrivelse af 6. november 1990 og tiltrådte klagerens anmodning, dog på betingelse af, at ejerpantebrevet fortsat deponeredes til sikkerhed for alt mellemværende med 1) klageren og samleveren, 2) videokiosken I/S ved samleveren og trediemand samt 3) et tømrer- og murerfirma (I/S) ved samleveren og samme trediemand. Alternativt meddelte afdelingen, at man var villig til at udlevere det omhandlede ejerpantebrev mod indfrielse af det i 1987 ydede lån.
Af sagen fremgår, at Handelsbankens Stenløse afdeling (nu en afdeling af indklagede) den 19. november 1989 har ydet videokiosken I/S en kredit på 682.000 kr., samt at indklagedes Stenløse afdeling den 31. oktober 1989 har ydet det nævnte tømrer- og murerfirma en kredit på 104.800 kr., lige som dette firma den 17. november 1989 er ydet en kredit på 153.814,07 kr. af Handelsbankens Stenløse afdeling.
Efter yderligere ved sin advokat at have brevvekslet med indklagede har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at ejerpantebrev stort kr. 440.000 kr. med pant i klagerens ejendom alene tjener indklagede til sikkerhed for restgæld i henhold til det i 1987 ydede lån.
Indklagede har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at det er i strid med god pengeinstitutskik at anlægge et standpunkt, hvorved retsvirkningerne af den i 1987 foretagne pantsætning udvides. Pantsætningen er alene sket overfor Den Danske Provinsbank og ikke overfor de to andre banker, med hvilke panthaver senere har fusioneret. En udvidelse af pantsætningens retsvirkninger ligger kendeligt udenfor pantsætters forventninger ved underskrivelsen af pantsætningsdokumentet. Hertil kommer, at de to andre fusionsbanker, da disse i sin tid ydede lån til samleveren, ikke havde nogen berettiget forventning om, at disse lån ville være sikret i den omhandlede ejendom. Klageren har yderligere anført, at indklagede måske forveksler problemstillingen i den foreliggende sag med problemer, der kan opstå i modregningssituationer, f.eks. ved modregning med indeståender i en fusionsbank overfor nødlidende lån i en anden fusionsbank.
For så vidt angår indklagedes afvisningspåstand har klageren anført, at der netop i den foreliggende sag er tale om en konkret og aktuel formueretlig tvist, som også ville kunne tages under pådømmelse ved de almindelige domstole.
Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at en anerkendelsesklage falder udenfor Ankenævnets kompetence, idet der ikke er tale om en konkret og aktualiseret formueretlig tvist.
Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at indklagede ved fusionen med bl.a. Den Danske Provinsbank er succederet i den ophørende banks rettigheder og forpligtelser, hvorfor der ikke er tale om en udvidelse af pantsætningen. Pantsætningserklæringen er af generel art, klart udformet og tiltrådt af pantsætterne. Hertil kommer, at der først 10 måneder efter, at fusionsplanerne blev kendt, er fremsat ønske om ændring af klagerens engagement, og at indklagede har tilbudt klageren at frigive ejerpantebrevet mod at få det i 1987 ydede lån, som klageren er meddebitor på, indfriet.
Ankenævnets bemærkninger:
Af de af klageren anførte grunde finder Ankenævnet, at den indgivne klage kan realitetsbehandles.
Pantsætningen af ejerpantebrevet på 440.000 kr. skete til sikkerhed for enhver forpligtelse, klageren og dennes samlever havde eller måtte få overfor Den Danske Provinsbank. Det forhold, at indklagede ved fusionen med Den Danske Provinsbank og Handelsbanken er indtrådt i disse bankers rettigheder, kan ikke bevirke, at ejerpantebrevet efter fusionen anses for stillet til sikkerhed tillige for de engagementer, som klagerens samlever forud herfor havde indgået med henholdsvis indklagede og Handelsbanken.
Ankenævnet tager derfor klagerens påstand til følge.
Som følge heraf