Afgørelse

Forlig indgået af klagerens advokat under klagesag.

Indledning.

Denne klage vedrører et forlig, som klagerens advokat indgik med klagerens pengeinstitut under sagens forberedelse for Ankenævnet.

Sagens omstændigheder.

Klageren blev i 2007 kunde i Nordea Bank Danmark.

Nordea Bank har oplyst, at banken ved brev af 28. maj 2008 opsagde klagerens engagement. Baggrunden var en omfattende telefon- og e-mail chikane fra klagerens side mod forskellige medarbejdere. I denne forbindelse opgjorde man klagerens konti og fremsendte en check på 11.230,37 kr., ligesom klageren blev anmodet om at anvise et pengeinstitut, hvortil banken kunne overføre indholdet af klagerens værdipapirdepot. Klageren nægtede at modtage checken samt anvise et andet pengeinstitut.

I juni 2008 anmodede Nordea Bank Fyns Politi om, at der blev meddelt klageren en advarsel i medfør af straffelovens § 265 om ikke at rette henvendelse til banken herunder navngivne personer.

Den 30. juli 2008 blev klageren af Fyns Politi meddelt en advarsel efter straffelovens § 265 mod fremover at krænke banken og bankens ansatte, herunder to navngivne personer, ved at rette henvendelse til banken eller de pågældende personligt, telefonisk, skriftligt eller lignende form for henvendelse.

Ved brev af 22. oktober 2008 til klageren anførte Nordea Bank, at man fortsat ikke havde modtaget oplysning med hensyn til, hvilket pengeinstitut hans depot og en gevinstopsparingskonto skulle overføres. Banken ville derfor sælge indholdet af depotet, hvis den ikke inden 14 dage havde modtaget overførselsinstruktioner. Provenuet ville blive indsat på gevinstopsparingskontoen, som herefter ville blive opgjort og afregnet til klageren.

Den 24. oktober 2008 indgav Nordea Bank politianmeldelse mod klageren for overtrædelse af advarslen meddelt i juli 2008.

Den 10. november 2008 indgav klageren klage til Ankenævnet med krav om en erstatning på ca. en halv million kroner.

Den 17. februar 2009 modtog Ankenævnets sekretariat brev fra advokat A, der oplyste, at han i samråd med klageren og på dennes vegne tilbagekaldte klagen, som derfor kunne afsluttes. Brevet var bilagt en af klageren den 5. februar 2009 underskrevet fuldmagt til A til at indhente oplysninger hos bl.a. Ankenævnet i anledning af verserende sager angående klagerens forhold til bl.a. Nordea Bank; det fremgik af fuldmagten, at den "rækker tillige til at søge sagerne tilendebragt endeligt".

Den 17. februar 2009 afsluttede sekretariatet med henvisning til brevet fra A behandlingen af klagen.

I starten af maj 2009 oplyste klageren ved henvendelse til Ankenævnets sekretariat, at sagens afslutning ved Ankenævnet havde beroet på en fejl. Han fremsatte samtidig en række bemærkninger til Nordea Banks skriftlige indlæg under sagens forberedelse i 2008.

Ved brev af 5. maj 2009 anmodede sekretariatet herefter Nordea Bank om bankens bemærkninger.

Parternes påstande.

Ankenævnet forstår klagerens påstand således, at han ønsker Nordea Bank Danmark pålagt at betale erstatning.

Nordea Bank Danmark har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har bl.a. anført, at der ikke er indgået et bindende forlig med banken.

Bankens opsigelse af hans engagement var uberettiget. Hans henvendelser til banken havde baggrund i, at hans konto var kommet i overtræk med 150 kr. én dag, hvilket medførte trusselsbreve om lukning af netbanken m.v. Han fandt bankens handlemåde i strid med god bankskik, hvilket han meddelte banken telefonisk og via e-mail.

Han nægtede at indløse checken på 11.230,37 kr., da han ikke kunne acceptere en opgørelse af engagementet med dette beløb.

Han ønskede ikke at oplyse et pengeinstitut, hvortil hans værdipapirer kunne overføres. Baggrunden var, at Nordea Bank burde opgøre værdien af depotet pr. 30. maj 2008.

Han har ikke kendskab til den af banken omtalte advarsel efter straffeloven.

Nordea Bank Danmark har til støtte for afvisningspåstanden anført, at banken indgik forlig med klagerens advokat A, som foreslog, at klagen blev forligt ved betaling af 1.500 kr. vedrørende omkostninger, som klageren var blevet påført, fordi en række betalinger blev annulleret i forbindelse med opsigelsen af engagementet i maj 2008.

Forliget er bindende, hvorfor klagen bør afvises.

Til støtte for frifindelsespåstanden har banken anført, at opsigelsen af engagementet var sagligt begrundet og tiltrådt af Finanstilsynet.

Banken er uden ansvar for klagerens eventuelle tab i anledning af opsigelsen. Klagerens tab må tilskrives, at han konsekvent nægtede at anerkende opsigelsen og at medvirke til at finde et andet pengeinstitut, hvortil engagementet kunne overføres.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet finder ikke grundlag for at tage Nordea Bank Danmarks afvisningspåstand til følge, idet bankens indsigelse vedrører sagens realitet og ikke formalitet.

Klagerens advokat A kunne i henhold til fuldmagt fra klageren af 5. februar 2009 indgå aftale med Nordea Bank Danmark om afslutningen af den verserende klagesag ved Ankenævnet. A meddelte den 17. februar 2009 Ankenævnet, at sagen mod banken blev tilbagekaldt. Som følge heraf er klageren nu afskåret fra at gøre indsigelse mod A’s anmodning til Ankenævnet om sagens afslutning. Herved bemærkes, at der ikke er grundlag for at antage, at anmodningen skyldtes en fejl.

Klagen tages ikke til følge.