Alskyldserklæring, realisation til dækning af kautionsforpligtelse, hvorom der verserede retssag. Afkast af pant.
| Sagsnummer: | 145/1995 |
| Dato: | 22-04-1996 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Niels Busk, Mette Reissmann, Erik Sevaldsen, Jens Ole Stahl |
| Klageemne: |
Tredjemandspant - omfang
Tredjemandspant - realisation |
| Ledetekst: | Alskyldserklæring, realisation til dækning af kautionsforpligtelse, hvorom der verserede retssag. Afkast af pant. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | IF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Ved håndpantsætningserklæringer underskrevet af klageren den 9. februar og 16. august 1990 pantsatte klageren i alt 10 stk. anparter i K/S Difko LXII til indklagede. Pantsætningen skete til sikkerhed for enhver forpligtelse, som klageren og/eller dennes ægtefælle "ved egen medvirken har eller måtte få over for" indklagede. Af håndpantsætningserklæringernes fortrykte bestemmelser fremgår:
"B. BESTEMMELSER VEDRØRENDE PANT STILLET AF LÅNTAGER.
1. ........
2. Pantesikkerheden omfatter til enhver tid det, der træder i stedet for det pantsatte, herunder forsikrings- og erstatningssummer samt ekstraordinære afdrag og lignende. Det samme gælder det pantsattes afkast, herunder renter, udbytte, tegningsrettigheder, fondsaktier og lignende, lejeindtægter, bonus og livsforsikringspolicer samt ordinære afdrag.
..........
C. BESTEMMELSER, SOM SÆRLIGT VEDRØRER TREDJEMAND, DER HAR STILLET PANT.
..........
7. For tredjemandspant gælder de samme regler, som ifølge afsnit B, pkt. 2, 3 og afsnit D, pkt. 1 gælder for pant stillet af låntager."
Den 4. februar 1994 skrev indklagede således til klagerens ægtefælle, som også havde givet indklagede håndpant i et antal anparter:
"I forlængelse af vor skrivelse af 28.1.94 og senere telefonsamtale, skal vi herved henlede opmærksomheden på, at de vilkår engagementet har kørt på hidtil, var ud fra et blancoelement på 0. Alene af den grund, har vi kunnet udbetale udlodningerne på anparterne uden samtidig nedskrivning af engagementet.
Som alternativ til vort oplæg i ovennævnte skrivelse, kan vi derfor alene tilbyde udbetaling af udlodninger fra anparterne, på betingelse af at vi modtager ubetinget god sikkerhed for vor udækkede del; opgjort til ca. kr. 268.000."
Den 27. juli 1994 blev der hos indklagede oprettet et VP-opbevaringsdepot for klageren.
I september måned 1994 modtog klageren i kraft af sine anparter nominelt 100.000 kr. aktier i A/S Mols-Linien. Aktierne blev registreret i depotet hos indklagede. I skrivelse af 18. november 1994 anmodede indklagede klagerens ægtefælle, som ligeledes havde modtaget aktier i Mols-Linien A/S, om at underskrive håndpantsætningserklæringer vedrørende pantsætning af aktierne. Dette undlod klageren såvel som ægtefællen. Indklagede rykkede senere forgæves for underskrift.
Den 16. november 1994 modtog indklagede 30.000 kr. som udlodning fra klagerens anparter i Difko LXII. Indklagede modtog samme dag et tilsvarende udlodningsbeløb på 27.000 kr. fra ægtefællens anparter. Det samlede beløb på 57.000 kr. blev indsat på ægtefællens kassekredit, hvis maksimum uændret var 20.000 kr. Den 7. december 1994 overførte indklagede 57.000 kr. fra kassekreditten og indsatte beløbet på en nyoprettet sikringskonto. Indklagede har ikke redegjort nærmere for baggrunden herfor.
Af sagen fremgår, at klagerens ægtefælle i 1989 havde underskrevet en kautionserklæring, hvorefter han som selvskyldnerkautionist indestod for enhver forpligtelse, som et anpartsselskab måtte få over for indklagede. I 1992 anlagde indklagede retssag mod ægtefællen samt 3 medkautionister med påstand om betaling af ca. 2 mill. kr. Retssagen er under forberedelse ved Vestre Landsret.
Ved skrivelse af 20. januar 1995 fremsendte indklagede til klageren kopi af skrivelse af samme dato til ægtefællen, hvoraf fremgik, at dennes engagement, der ikke var opgjort, var opsagt til indfrielse med 8 dages varsel. Af skrivelsen fremgik:
"For det tilfælde, at der ikke sker indfrielse indenfor denne frist af samtlige Deres forpligtelser overfor [indklagede] herunder Deres kautionsforpligtelse for [anpartsselskabet] - må De påregne, under henvisning til retsplejelovens par. 538a, stk. 2, at [indklagede] uden yderligere varsel vil realisere de stillede sikkerheder i overensstemmelse med retsplejelovens og håndpantsætningserklæringernes regler."
Ved skrivelse af 24. januar 1995 protesterede klageren gennem sin advokat og anførte, at hun ikke kunne anses som pantsætter for engagementet. Ved skrivelse af 27. s.m. fra indklagedes advokat oplystes, at opsigelsen af engagementet fastholdtes, ligesom de stillede sikkerheder ville blive realiseret. I skrivelse af 28. s.m. meddelte klageren, at hun forventede sit engagement inkl. aktierne i Mols-Linien A/S overført i henhold til en overførselsanmodning af 26. s.m. fra hendes nye pengeinstitut. Hun forventede endvidere sin andel af sikringskontoen overført, men anmodede subsidiært om, at beløbet blev genindsat på ægtefællens kassekredit.
Ved aktienota af 7. februar 1995 realiserede indklagede klagerens aktier i Mols-Linien A/S. Provenuet på 244.530 kr. blev indsat på den tidligere oprettede sikringskonto.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbageføre 30.000 kr. fra sikringskontoen til hendes ægtefælles kassekredit samt at overføre 100.000 kr. aktier i Mols-Linien A/S til hendes nye pengeinstitut.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at indklagede uretmæssigt har overført afkastet på 30.000 kr. fra anparterne til en sikringskonto, efter at beløbet havde været indsat på ægtefællens kassekredit. Overførslen skete uden ægtefællens tilladelse. Af indklagedes skrivelse af 4. februar 1994 fremgår, at man var indstillet på at udbetale udlodninger fra anparterne; ægtefællens engagement, som blev opgjort til ca. 268.000 kr., var fuldt sikret. Den 5. november 1994 kunne disse sikkerheder opgøres til værdien af en aktiebeholdning på 240.000 kr., en anpartsbeholdning på ca. 25.000 kr. samt et ejerpantebrev på 180.000 kr. På dette tidspunkt oversteg ægtefællens gæld ikke 268.000 kr. Ægtefællens mellemværende i henhold til kautionsforpligtelsen for anpartsselskabet har stedse af indklagede været holdt uden for engagementet. Dette fremgår af skrivelsen af 4. februar 1994. Indklagedes salg af aktierne i Mols-Linien A/S er uberettiget, allerede fordi indklagede ikke havde pant i disse. Hun modtog aktierne i september 1994, og de blev indlagt i et opbevaringsdepot. Hun nægtede da også underskrive håndpantsætningserklæring herom. Indklagede bør genoprette aktiebeholdningen og efterkomme hendes anmodning om overførsel til andet pengeinstitut. Indklagede kan ikke over for hende påberåbe sig, at ægtefællen eventuelt står i gæld til indklagede i henhold til kautionen for anpartsselskabet, hvorom der verserer retssag. Indklagede har uberettiget realiseret aktierne til dækning af et bestridt krav mod ægtefællen. Hun bestrider i forbindelse med underskrivelse af håndpantsætningserklæringerne at være orienteret om samtlige ægtefællens mellemværender med banken, herunder den omhandlede kaution. Indklagede bør erstatte hendes tab i enhver henseende, herunder betaling af skat af 44.530 kr. opstået som følge af salget af aktierne.
Indklagede har anført, at klageren har stillet sikkerhed med 10 anparter i Difko LXII. Aktierne er afkast af anparterne og omfattes derfor af pantet. Klagerens sikkerhedsstillelse angår ægtefællens forpligtelser også vedrørende anpartsselskabet i henhold til ægtefællens kautionserklæring for selskabets gæld til indklagede. Klageren blev den 27. januar 1995 gjort opmærksom på, at de stillede sikkerheder ville blive afhændet, såfremt ægtefællen ikke indfriede sine forpligtelser over for indklagede, og klageren blev meddelt den i retsplejelovens § 538 a, stk. 2, nævnte frist. Det er uden betydning, at aktiedepotet var anført som et opbevaringsdepot, idet aktierne i medfør af det foran anførte allerede var omfattet af pantet. Det er uden betydning, at afhændelsen af aktierne har udløst et skattekrav, idet klagerens skattemæssige forhold er sagen uvedkommende. Uanset den verserende retssag har indklagede været berettiget til at realisere sikkerhederne som sket. Overførslen af de 30.000 kr. har været berettiget ud fra den betragtning, at der er pant også i dette beløb. Indklagede har alene tilbudt udbetaling fra anparterne på betingelse af, at man modtog ubetinget god sikkerhed for den udækkede del. Det var derfor berettiget at undlade udbetaling af udlodningerne.
Ankenævnets bemærkninger:
Indklagede modtog den 16. november 1994 i alt 57.000 kr. i udlodning fra de pantsatte Difko-anparter, hvoraf 30.000 kr. var udlodning fra de af klageren pantsatte anparter. Beløbet var, jf. håndpantsætningserklæringen af 16. august 1990 punkt B 2, omfattet af pantet. Indklagede, der måtte være berettiget til at indsætte beløbet på en særlig sikringskonto, indsatte beløbet på klagerens ægtefælles kassekredit, der ikke var opsagt eller misligholdt, uden samtidig at nedskrive kredittens maksimum, som da var 20.000 kr. Ankenævnet finder, at indklagede under disse omstændigheder må anses at have frigivet beløbet til ægtefællens disposition. En sådan frigivelse af pantet til debitors disposition må anses for stridende mod klagerens forudsætninger som trediemandspantsætter, idet klageren herved ikke opnåede mulighed for at indtræde i et regreskrav mod debitor.
Indklagedes overførsel den 7. december af 57.000 kr. fra klagerens ægtefælles kassekredit til en ny sikringskonto skete efter det oplyste alene på indklagedes eget initiativ. Ankenævnet finder, at overførslen var uberettiget også i forhold til klageren, hvorfor klagerens påstand om tilbageførsel af 30.000 kr. til ægtefællens kassekredit bør tages til følge, idet klagerens påstand i så henseende må anses for en dispositiv bestemmelse om beløbets anvendelse.
Tre medlemmer - Lars Lindencrone Petersen, Niels Busk og Mette Reissmann - udtaler herefter:
Klageren håndpantsatte i august 1990 ti anparter i Difko LXII til sikkerhed for enhver forpligtelse, som hun og ægtefællen havde eller måtte få over for indklagede. Vi finder, at indklagede ikke alene på grundlag af den standardmæssige alskyldserklæring kan gøre gældende, at anparterne tillige blev stillet til sikkerhed for ægtefællens kautionsforpligtelse for anpartsselskabets gæld til indklagede og dermed reelt tillige til sikkerhed for dette lån. Med hensyn til aktierne i Mols-Linien A/S finder vi af de af indklagede anførte grunde, at disse er omfattet af indklagedes sikkerhed.
Indklagede opsagde ved skrivelsen af 20. januar 1995 ægtefællens engagement til indfrielse inden 8 dage. Klageren blev varslet herom samt om realisation af aktierne i Mols-Linien A/S. Hverken ægtefællen eller klageren indfriede den ubestridte del af engagementet, og af denne grund bør klageren være afskåret fra at rejse indsigelse mod realisationen af aktierne. Af det anførte følger, at vi endvidere finder, at indklagede var uberettiget til at afskrive provenuet fra salget af aktierne på ægtefællens kautionsforpligtelse for anpartsselskabet, idet provenuet alene kunne anvendes til nedbringelse af ægtefællens (eller klagerens) øvrige engagement.
To medlemmer - Erik Sevaldsen og Jens Ole Stahl - udtaler:
I pantsætningserklæringen vedrørende pantsætningen af anparterne var udtrykkeligt angivet, at denne skete til sikkerhed for opfyldelse af enhver forpligtelse, som klageren eller dennes ægtefælle da havde eller senere måtte få over for indklagede. Pantsætningen dækker således efter sin ordlyd også opfyldelsen af de forpligtelser, som klagerens ægtefælle måtte have i henhold til kautionen for anpartselskabets engagement. Vi finder ikke grundlag for at tilsidesætte pantsætningserklæringens ordlyd eller foretage en indskrænkende fortolkning af denne. Vi stemmer derfor for, at klagerens påstand ikke tages til følge.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.
Som følge heraf
Indklagede bør inden fire uger overføre 30.000 kr. til klagerens ægtefælles kassekredit. Klagen tages ikke i øvrigt til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.