Sagsnummer: | 376/2019 |
Dato: | 20-01-2021 |
Ankenævn: | Vibeke Rønne, Inge Kramer, Mette Lindekvist Højsgaard, Ida Marie Moesby, Finn Borgquist. |
Klageemne: | Netbank - øvrige spørgsmål |
Ledetekst: | Indsigelse mod hævning på opsparingskonto via netbank med anvendelse af klagerens Nemid. |
Indklagede: | Jutlander Bank |
Øvrige oplysninger: | |
Senere dom: | |
Pengeinstitutter |
Indledning
Denne sag vedrører klagerens indsigelse mod en hævning på 75.000 kr. via netbank med anvendelse af klagerens Nemid.
Sagens omstændigheder
I 2011 blev klageren kunde i Jutlander Bank. Klageren, der er født i 1978, er under sagen repræsenteret ved A, som har oplyst, at klageren er udviklingshæmmet og bor i et bofællesskab på en institution.
Den 9. marts 2011 underskrev klageren en aftale med banken, hvorefter han blev oprettet som bruger af netbanken med ”Begrænset visning og disponering”.
Den 27. august 2012 underskrev klageren og en pædagog, B, en ny netbankaftale, hvor klageren uændret var bruger med ”Begrænset visning og disponering”, mens B var bruger med ”Fuld visning og disponering”.
Den 13. marts 2016 underskrev klageren en fuldmagt, hvorefter hans mor blev bemyndiget til at hæve 50.000 kr. på hans opsparingskonto i banken.
Den 4. april 2016 hævede moderen 50.000 kr. på klagerens opsparingskonto i banken. Der var herefter et indestående på kontoen på 65.369,15 kr.
Banken har oplyst, at klageren og en pædagog, C, den 1. december 2016 deltog i et møde med banken om pensionsopsparing.
I perioden 13. januar 2017 - 3. september 2018 indsatte moderen i alt 17.309,14 kr. på klagerens opsparingskonto.
Den 8. oktober 2018 blev der via netbank med anvendelse af klagerens Nemid ved en ”straksoverførsel” hævet 75.000 kr. på klagerens opsparingskonto. Der var herefter et restindestående på kontoen på 49.275,06 kr.
Den 12. oktober 2018 modtog banken en besked via klagerens netbank om, at klageren gav sin mor fuldmagt til konti. Vedlagt beskeden var et dokument på én side med overskriften ”Fuldmagt”, hvor klageren skrev under på, at han bemyndigede sin mor til at styre sin økonomi ”på den måde der, efter hendes skøn, tjener mig bedst.” Fuldmagten var dateret den 6. oktober 2019 og således fejldateret i hvert fald med hensyn til årstallet.
Den 18. oktober 2018 blev der med klagerens og moderens Nemid underskrevet en fuldmagt i banken, hvorefter klageren bemyndigede moderen til at disponere på tre af klagerens konti i banken. Den 22. oktober 2018 blev der med klagerens Nemid underskrevet en ny netbankaftale med banken, hvorefter klageren uændret var bruger med ”Begrænset visning og disponering”, mens moderen – i stedet for tidligere B – nu var bruger med ”Fuld visning og disponering”. Af netbankaftalen fremgik blandt andet:
”…
Fuldmagtsforhold for tilmeldte brugere
…
Fuldmagt Begrænset visning og disponering betyder, at du med din underskrift af denne selvbetjeningsaftale, giver brugeren adgang til de konti, depoter og specielle kontoformer, der er tilmeldt selvbetjeningsaftalen. Adgangen er begrænset til de konti, der tilhører ejer af selvbetjeningsaftalen, hvor brugeren er registreret med kontofuldmagt eller oplysningsret samt de depoter, hvor brugeren er registreret med handelsfuldmagt. For specielle kontoformer har brugeren samme adgang som dig selv.
Fuldmagt Fuld visning og disponering betyder, at du med din underskrift af denne selvbetjeningsaftale, giver brugeren adgang til de nuværende og fremtidige konti, depoter og specielle kontoformer, der er eller bliver tilmeldt selvbetjeningsaftalen. Adgangen er gældende, uanset at der på konti ikke er registreret kontofuldmagt eller oplysningsret og uanset, at der på depoter ikke er registreret handelsfuldmagt. Hvis du ved tilmelding af nye konti, depoter og specielle kontoformer til selvbetjeningsaftalen ønsker, at en bruger med fuldmagt "Fuld visning og disponering" skal have rettigheder, der afviger fra denne fuldmagt, skal du kontakte pengeinstituttet.
…”
Den 6. december 2018, hvor klageren var flyttet til sit nuværende bosted, var klageren til møde i banken sammen med A. Fuldmagten til moderen blev trukket tilbage, og klagerens Nemid blev spærret, da klageren ikke var i besiddelse af nøglekortet. Af bankens noter om mødet fremgik endvidere blandt andet, at klageren var fritaget for e-boks.
Banken har fremlagt en udskrift for perioden 7. april 2017 - 6. december 2018, der viser, at klagerens Nemid blev anvendt løbende.
I perioden 2. januar 2019 - 2. juli 2020 indsatte moderen i alt 60.400 kr. på klagerens opsparingskonto.
Parternes påstande
Den 7. oktober 2019 har A på vegne klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Jutlander Bank skal tilbageføre hævningen på 75.000 kr.
Jutlander Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
A har anført, at banken skal tilbageføre hævningen på klagerens opsparingskonto på 75.000 kr., som uberettiget er blevet udbetalt til andre end klageren selv.
I forbindelse med flytningen ønskede klageren personalets hjælp til sin økonomi. Det blev konstateret, at der var flyttet en del rundt på klagerens penge, og at der blandt andet var en straksoverførsel på 75.000 kr., som han ikke kendte til. Banken oplyste, at beløbet var overført til en konto med samme registreringsnummer som klagerens mors konto. Det så ud som om, det var klageren, der via Nemid havde overført pengene. Klageren var og er imidlertid på grund af sin udviklingshæmning ikke i stand til at anvende/bruge Nemid. Klageren kunne således heller ikke underskrive fuldmagt og netbankaftale digitalt.
Klageren har været kunde i mange år, og banken var vidende om, at han ikke kan anvende/bruge Nemid. Klageren har i hele sit voksne liv har haft ophold i en boform efter serviceloven for personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne. Banken var også vidende om, at klageren ikke er i stand til at forstå betydningen og rækkevidden af en fuldmagt som den fremlagte (fejl)dateret den 6. oktober 2019, der giver ubegrænset råderet.
Klageren kan forstå rækkevidden af en konkret og begrænset fuldmagt, jævnfør fuldmagten til at indgive klagen. Klageren kan forstå, at hans penge er forsvundet og ønsker hjælp til at få sagen bragt i orden igen, da han ikke selv magter dette.
Der havde i 2016 været en sag med klagerens mor, hvilket banken også var vidende om. I 2017 begyndte moderen at tilbagebetale de 50.000 kr., som den sag drejede sig om.
Banken har ikke fulgt de retningslinjer, som er fastsat af Socialstyrelsen. Det fremgår af disse, at Nemid er strengt personligt, og at borgeren ikke må oplyse sin adgangskode til nogen. Banken kan ikke have været i tvivl om, at klageren ikke kunne anvende NemId og heller ikke har kunnet håndtere adgangskoden.
Socialstyrelsens fraråder endvidere generalfuldmagter, og anbefaler, at der i størst muligt omfang at anvendes engangsfuldmagter.
Klagerens bosted er en selvejende institution og har ikke kompetence til at fremsætte anmodning om værgemål efter værgemålslovens § 16. Kommunalbestyrelsen kan ikke lovligt delegere denne ret til en ekstern institution eller lignende. Værgemål vil i øvrigt kun kunne iværksættes, hvis der et aktuelt behov. At der skal være et konkret og aktuelt behov for værgemål er blandt andet beskrevet i Justitsministeriets vejledning nr. 9094 af 25/2 2009.
Det af banken anførte om, at den først vil afvise kundeforhold og fuldmagter, når det er åbenbart for banken, at der bør iværksættes værgemål, må bero på en misforståelse af både værgemålsloven og almindelig aftaleret. Banken skal naturligvis afvise en fuldmagt, hvis det er klart for banken, at fuldmagtsgiver ikke forstår rækkevidden heraf. At en person ikke er i stand til at anvende Nemid medfører heller ikke i sig selv et behov for en værge.
Nemid forudsætter, at personen kan opbevare bruger-id, adgangskode og nøglekort, sikkert og forsvarligt, så tredjemand ikke kan få adgang til disse. Dette var åbenbart for banken, at det kunne klageren ikke.
Jutlander Bank har anført, at hævningen på 75.000 kr. skete med frigørende virkning for banken, og at banken ikke har begået fejl i forbindelse med sagen.
Hævningen skete ved en overførsel via netbank med anvendelse af klagerens Nemid. Klageren var myndig og habil til at give fuldmagt. Banken havde ikke grund til at tro, at der skulle være tale om tredjemandsmisbrug. Banken måtte gå ud fra, at overførslen blev foretaget af klageren selv. Banken havde derfor ingen forpligtelse til at reagere på overførslen.
Hvis overførslen blev foretaget af klagerens mor, har denne været legitimeret til dette via fuldmagt. En eventuel tvist mellem klageren og moderen er banken uvedkommende.
Klageren har ikke lidt et tab. Det er uklart, hvordan aftaleforholdet mellem klageren og hans mor har været. Der har været mange overførsler på klagerens konto, herunder indsættelser, ligesom der fortsat indsættes beløb fra moderen.
Hævningen på 50.000 kr. i 2016 skete i henhold til fuldmagten af 13. marts 2016, som moderen afleverede i banken. Underskriften på fuldmagten stemte overens med klagerens tidligere underskrifter. Banken har ikke yderligere kendskab til denne sag og har derfor ikke haft anledning til at rådgive yderligere om beskyttelse mod misbrug.
På mødet med klageren i december 2016 var det bankens indtryk, at klageren med støtte var habil til at underskrive fuldmagt.
På mødet i december 2018 blev det ikke drøftet, at klageren tilsyneladende var i en tilstand, hvor værgemål burde iværksættes, og det har på intet tidspunkt som anført af A været åbenlyst, at der var tale om en tilstand, hvor værgemål var påkrævet. Det har tilsyneladende heller ikke været åbenlyst for bostedet selv, at klager var i en sådan tilstand, ligesom bostedet har tillid til, at klageren kan give fuldmagt til behandling af denne sag.
Bankens praksis i forhold til voksne handikappede følger de retningslinjer, som er fastsat af Socialstyrelsen. Såfremt bostedet (kommunalbestyrelsen) ikke har tillid til en borgers habilitet på det økonomiske område, og dette ikke kan afhjælpes ved hjælp af en administration af borgerens indtægt, har bostedet (kommunalbestyrelsen) ret og pligt til at iværksætte ansøgning om værgemål, jævnfør værgemålslovens § 5 og § 16. Bostedet kan ikke ved undladelse heraf overføre et udvidet ansvar for banken til at søge borgerens habilitet afklaret.
Først når det er åbenbart for banken, at der bør iværksættes værgemål, vil banken afvise kundeforhold og fuldmagter. Banken har ikke haft anledning til at betvivle habiliteten.
Klageren har været i stand til at afgive en fuldmagt, ligesom han efter reglerne kan modtage hjælp til anvendelse af Nemid.
I den konkrete sag foreligger der ingen objektive oplysninger om klagers kognitive kompetencer, som tilsiger, at banken ikke kan eller kunne modtage en fuldmagt, som er givet til et familiemedlem eller pædagogisk støtte sammen med den pågældende støtte. Denne vurdering kræver en bevisførelse, som ikke kan finde sted for ankenævnet.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren, der er udviklingshæmmet, er kunde i Jutlander Bank, hvor han blandt andet har en opsparingskonto. Klageren er ifølge det oplyste myndig.
Den 8. oktober 2018 blev der via netbank med anvendelse af klagerens Nemid ved en ”straksoverførsel” hævet 75.000 kr. på klagerens opsparingskonto. Efter det oplyste blev beløbet overført til klagerens mor. Hævningen skete på grundlag af en fuldmagt til moderen, som klageren havde underskrevet den 6. oktober 2018. Moderen blev efterfølgende med Nemid oprettet i banken som fuldmagtshaver til klagerens konti, og som bruger af klagerens netbank.
Ankenævnet finder under disse omstændigheder, at hævningen på 75.000 kr. skete med frigørende virkning for banken.
I perioden 2. januar 2019 - 2. juli 2020 indsatte moderen i alt 60.400 kr. på klagerens opsparingskonto i banken.
Ankenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at banken som følge af mangelfuld rådgivning, oprettelse af netbank og Nemid til klageren eller på anden måde har pådraget sig et erstatningsansvar for klagerens eventuelle tab som følge af hævningen.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.