Forhøjelse, ydelsesfritagelse.
| Sagsnummer: | 7 /1993 |
| Dato: | 08-06-1993 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Jørn Rytter Andersen, Niels Busk, Niels Bolt Jørgensen, Lars Pedersen |
| Klageemne: |
Udlån - løbetid
|
| Ledetekst: | Forhøjelse, ydelsesfritagelse. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved skrivelse af 29. august 1986 tilbød et finansieringsselskab, med hvilket indklagede efterfølgende er fusioneret, klageren et billån på 100.000 kr. I skrivelsen var bl.a. anført, at selskabet kunne tilbyde klageren:
"... et lån på kr. 100.000 over seks år, hvortil kommer stempelomkostninger, ialt kr. 2.426 samt 1. års forsikringspræmie stor kr. 7.973.
Den månedlige ydelse på lånet inklusive forsikring er kr. 2.581. Såfremt lånet etableres pr. 01.09.86 vil Deres renteudgift med det nuværende renteniveau i indeværende år udgøre ca. kr. 4.418.
Kombinationen af billån og forsikring garanterer Dem, at den månedlige udgift til såvel lån som forsikring forbliver konstant, uanset om renteniveauet i Danmark stiger, og uanset om De skulle være så uheldig at få skade på bilen."
I november 1986 underskrev klageren herefter lånedokument vedrørende et lån på 110.344 kr. Af lånedokumentet fremgik, at lånet kunne forhøjes med indtil 15.000 kr. til betaling af dokumenterede udgifter til reparation og vedligeholdelse af bilen. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 2.580 kr. Af lånedokumentet fremgik yderligere:
"Renter: Lånet forrentes med den af [finansieringsselskabet] under hensyn til markedsrenten til enhver tid fastsatte rente. Renten udgør p.t. 12,25% p.a., der tilskrives månedsvis bagud.
Ændringer: Ved ændring i renten og ved ændring i forsikringspræmien samt låneudvidelse forbliver størrelsen af den månedlige ydelse uændret, idet der blot sker en hertil svarende regulering af mellemværendets løbetid.
...
Forsikring: Samtidig med nærværende låns stiftelse tegner jeg i [søsterselskab til finansieringsselskabet] en kombineret forsikring bestående af motoransvars- og kaskoforsikring ...
Jeg erklærer mig endvidere indforstået med, at den til enhver tid gældende forsikringspræmie på nævnte police(r) ved forfald (årligt forud) tillægges lånets restgæld."
I forbindelse med betaling af en værkstedsregning i juni 1988 forhøjedes lånet med 15.000 kr. Af sagen fremgår endvidere, at klageren fik henstand med betaling af ydelsen pr. 1. august 1988, samt at lånet er tilskrevet 14 rykkergebyrer à 100 kr.
Ved skrivelse af 6. november 1992 rettede klageren henvendelse til indklagede vedrørende lånets restgæld, som pr. 1. november 1992 var 88.552,60 kr. Efter at have korresponderet med indklagede, har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes mod betaling af to ydelser à 2.580 kr. at meddele nedslag i restgælden.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at han uanset, at han har haft en ydelsesfri måned, samt to forsikringsskader, som har medført en præmieforhøjelse af forsikringen, finder det uforståeligt, at restgælden efter seks år ikke er nedbragt yderligere. Han finder ikke, at han er blevet mundtligt orienteret om lånedokumentets betingelser, og han har ikke forstået en væsentlig del af aftalen.
Indklagede har anført, at lånets ydelse på 2.580 kr. består af 2.014 kr. til selve lånet, samt 566 kr. vedrørende forsikringspræmie. De to forsikringsskader har medført en merudgift på 25.402 kr. pr. november 1992, hvortil kommer værkstedsregningen på 15.000 kr., rykkergebyrer samt en ydelsesfri måned. Endelig er lånets rente steget fra 12,25% til 15,75% pr. november 1992. Det fremgår af lånedokumentet, at den månedlige ydelse på 2.580 kr. er fast uanset renteændringer, præmieforhøjelser eller låneudvidelse, idet disse forhold reguleres ved en forlængelse af lånets løbetid. Klageren har modtaget årlige kontoudskrifter vedrørende lånets afvikling, og lånets aktuelle rentesats. I relation til de anmeldte forsikringsskader er der fra forsikringsselskabet særskilt oplyst klageren om bonustab herved.
Ankenævnets bemærkninger:
Af gældsbrevet fremgår, at lånet forrentes med en variabel rente, og at lånets ydelse ved ændringer i lånerenten eller de tilknyttede forsikringer ikke ændres, således, at der vil ske en forlængelse af lånets løbetid. Klageren måtte således påregne, at lånets løbetid kunne blive forlænget som følge af disse forhold, ligesom klageren måtte indse, at forhøjelsen af lånet med 15.000 kr. til betaling af en værkstedsregning samt fritagelsen for at betale ydelsen pr. 1. august 1988 og præmieforhøjelserne som følge af de indtrufne skader ville medføre en forlængelse af løbetiden. Ankenævnet finder herefter ikke, at klageren kan gøre noget krav gældende i anledning af, at lånets løbetid er blevet forlænget af de nævnte grunde.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.