Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Kontoforhold.

Sagsnummer: 1 /1996
Dato: 08-01-1997
Ankenævn: Niels Waage, Ole Just, Leif Nielsen, Erik Sevaldsen, Ole Reinholdt
Klageemne: Modregning - øvrige spørgsmål
Gevinstopsparing - øvrige spørgsmål
Gebyr - øvrige spørgsmål
Ledetekst: Kontoforhold.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Ved kassekreditkontrakt underskrevet af klageren og dennes ægtefælle den 15. december 1991 blev der knyttet en kreditramme på 30.000 kr. til klagerens girokonto hos et pengeinstitut, der efterfølgende er fusioneret med indklagede. Ifølge kontrakten forfaldt kreditten til fuld indfrielse den 11. december 1994.

I efteråret 1994 indledte indklagede en korrespondance med klageren om forlængelse eller indfrielse af kreditten ved dennes udløb den 11. december 1994. Af korrespondancen fremgår, at der under forhandlingerne opstod misforståelser mellem klageren og indklagede. Klageren antog, at indklagede tilbød både et lån på 30.000 kr. og en forlængelse af kreditrammen på 30.000 kr. til den 31. december 1995. Klageren underskrev således ultimo november 1994 dels et gældsbrev vedrørende et lån på 30.000 kr., som skulle afvikles med en månedlig ydelse på 1.000 kr., dels en kassekreditkontrakt på 30.000 kr. med udløb den 31. december 1995. Begge dokumenter var blevet fremsendt til klageren af indklagede med henblik på klagerens underskrift. Indklagede, der ikke var indstillet på at yde klageren både lån og kredit, havde imidlertid ved underskrivelsen af kassekreditkontrakten annulleret det af klageren underskrevne gældsbrev på 30.000 kr. Dette fremgår af en skrivelse af 19. januar 1995 til klageren.

Ved skrivelse af 23. februar 1995 fremsendte indklagede til klageren et gældsbrev vedrørende et forbrugslån på 34.000 kr. "til erstatning/indfrielse af kassekredit nr. [....]". Af skrivelsen fremgår i øvrigt bl.a:

"Provenu af lånet vil blive overført til GiroKonto nr. [....]. Nævnte Girokonto har på nuværende tidspunkt et maksimum på kr. 30.000,-. Dette maksimum NULSTILLES og kontoen er herefter ikke en kassekredit men en almindelig lønkonto som ikke må komme i overtræk.

Diverse overtræksgebyrer, jvfr. dit brev vil blive refunderet ved etablering af ovennævnte lån, og samtidig nulstilling af kassekreditmaksimum."

Klageren underskrev gældsbrevet den 27. februar 1995.

Indklagede havde den 3. februar 1995 spærret klagerens konto for debiteringer. Spærringen blev ophævet ved bevillingen af lånet på 34.000 kr. Ved skrivelse af 10. maj 1995 meddelte indklagede klageren, at kontoen på ny var blevet spærret for debiteringer på grund af et overtræk på 1.588,10 kr. Klageren blev endvidere opkrævet et rykkergebyr på 150 kr. På baggrund af henvendelser fra klageren meddelte indklagede ved skrivelse af 30. maj 1995 bl.a., at rykkergebyrer på i alt 450 kr. var blevet godskrevet klagerens konto den 8. marts s.å., hvilket tillige fremgår af et kontoudtog, der er fremlagt under klagesagen. I skrivelsen blev der endvidere henvist til, at klagerens konto den 10. maj 1995 var blevet spærret for debiteringer. Af skrivelsen fremgår i øvrigt bl.a.

"Vi gør for god ordens skyld opmærksom på, at kontoen - ved en eventuel manglende indbetaling - ville blive tvangshævet, og derefter overgå til vor inkassoafdeling.

Vi beklager, at De har følt Dem dårligt behandlet. Dette har ikke været hensigten. Det fremgår imidlertid af vedlagte "Betingelser for PrivatGiro" pkt. 5.0., at der ikke må disponeres over større beløb, end der er til disposition på kontoen. Der er således udelukkende tale om, at vi i det omhandlede tilfælde har overholdt vor rykkerprocedure."

Den 12. juni, 8. september og 23. oktober 1995 overførte indklagede henholdsvis 2.340 kr., 2.288,02 kr. og 1.794,20 kr. fra klagerens gevinstgirokonto hos indklagede til inddækning af overtræk på girokontoen.

Ved skrivelse af 28. november 1995 rykkede indklagede klageren for inddækning af overtræk på girokonto og restance på lånet. Ved skrivelse af 8. december 1995, opsagde indklagede klagerens samlede engagement.

Ved skrivelse af 21. december 1995 meddelte indklagede, at klagerens betalingsgiro var afmeldt, idet klageren ikke længere havde en girokonto. Samme dag foretog indklagede modregning i indeståendet på gevinstgirokontoen på 1.246,30 kr.

Vedrørende klagerens gevinstgirokonto fremgår det, at klageren bortset fra 1. halvår af 1995 løbende havde indbetalt 500 kr. månedligt herpå. Af kontoudskrifter fremgår, at der den 8. september 1994 var blevet overført 5.000 kr. fra gevinstgirokontoen til girokontoen.

Klageren har nedlagt endelig påstand om, at indklagede tilpligtes at refundere gebyrer på i alt 475 kr. og at retablere indeståendet på gevinstgirokontoen på 15.000 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at indklagede ikke i fuldt omfang har refunderet de gebyrer, der er blevet pålagt som følge af indklagedes langsommelige behandling af lånesagen. Indklagede har endvidere uberettiget tømt hans gevinstgirokonto, hvorpå der skulle indestå 15.000 kr. I forbindelse med en udlandsrejse i september 1994 annullerede han tre postchecks, som var fejludfyldt. Samtidig anmodede han indklagede om tilbageførsel af 5.000 kr. til gevinstgirokontoen, hvilket indklagede undlod.

Indklagede har anført, at klageren konduitemæssigt blev krediteret de rykkergebyrer, der blev opkrævet inden den endelige afviklingsaftale blev etableret. Uanset at der i hvert fald efter etableringen af lånet på 34.000 kr. ikke længere var tilknyttet kreditfaciliteter til girokontoen, var denne løbende i overtræk. På grund af manglende indfrielse af overtræk i november 1995 blev engagementet opsagt og overgivet til inkasso, ligesom de automatiske betalinger blev standset. Modregningen i indeståendet på gevinstgirokontoen blev foretaget i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler og indklagedes forretningsbetingelser. Det erindres ikke, at klageren på noget tidspunkt har anmodet om tilbageførsel af beløbet på 5.000 kr. fra girokontoen til gevinstgirokontoen. Der var i øvrigt ikke dækning på girokontoen for en sådan overførsel.

Ankenævnets bemærkninger:

Ankenævnet finder, at klageren i hvert fald ved modtagelsen af indklagedes skrivelse af 23. februar 1995 og underskrivelsen af gældsbrevet på 34.000 kr. den 27. s.m. måtte indse, at der ikke var tilknyttet en kreditfacilitet til girokontoen, og at indklagede ville betragte overtræk på denne som en misligholdelse.

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at indklagede uretmæssigt har opkrævet gebyrer hos klageren, som ikke er blevet refunderet, ligesom Ankenævnet ikke finder, at indklagede har pådraget sig erstatningsansvar ved at undlade at efterkomme en eventuel anmodning om overførsel af beløbet på 5.000 kr. fra girokontoen til gevinstopsparingskontoen.

Ankenævnet finder endvidere, at indklagede var berettiget til den stedfundne modregning i indeståendet på gevinstgirokontoen til inddækning af ubevilget overtræk på girokontoen.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.