Spørgsmål om, hvorvidt pengeinstituttet var forpligtet til at betale faste udgifter uanset manglende dækning på budgetkontoen.
| Sagsnummer: | 525/1995 |
| Dato: | 04-07-1996 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Bjarne Lau Pedersen, Lars Pedersen, Mette Reissmann, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Budgetkonto - overtræk
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om, hvorvidt pengeinstituttet var forpligtet til at betale faste udgifter uanset manglende dækning på budgetkontoen. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I forbindelse med klagerens hustrus ophør med driften af en pelsdyrfarm blev dennes engagement med indklagede i foråret/sommeren 1993 opgjort til 479.928,64 kr. Engagementet var sikret ved et ejerpantebrev på 300.000 kr. i ægtefællens ejendom, transport i tilgodehavender hos Danske Pelsdyrauktioner, kaution af klageren begrænset til 175.000 kr. og deponering af klagerens og ægtefællens ophørende livspolicer.
Ved skrivelse af 7. april 1993 tilbød indklagede, at engagementet med uændrede sikkerheder ind til videre kunne afvikles med 3.000 kr. pr. måned. Der skulle ikke beregnes renter i perioden. Senest pr. 1. maj 1996 skulle der træffes aftale om den fortsatte afvikling af engagementet. Aftalen betingedes af, at klagerens løn skulle indsættes på en spærret konto, hvorfra faste udgifter, for hvilke der var udarbejdet et budget, skulle hæves.
Den 29. juni 1993 underskrev ægtefællen et gældsbrev på 478.928,64 kr. Lånet skulle indtil videre afvikles med 3.000 kr. månedligt, første gang 1. juli 1993. Lånet skulle tages op til drøftelse den 1. maj 1996. Samme dag underskrev klageren en kautionserklæring, hvorefter han påtog sig kaution for 175.000 kr. af lånet.
Klagerens og ægtefællens løn indgik herefter på en spærret konto (kassekredit), kontonr. -089. Hver 14. dag overførtes 6.000 kr. til en budgetkonto, kontonr. -706. Pr. 1. november 1994 ændredes overførslen til 13.000 kr. pr. måned. Fra den spærrede konto overførtes desuden hver måned 5.750 kr. til en checkkonto, kontonr. -064, der anvendtes til betaling af familiens løbende udgifter. Pr. 1. juli 1994 ændredes overførslen til 6.300 kr. pr. måned og fra 3. april 1995 til 6.000 kr. pr. måned.
Ved skrivelse af 29. september 1995 afviste indklagede et af klageren og ægtefællen stillet akkordforslag om betaling af 50.000 kr. samt inddækning af lønkonto, budgetkonto og kassekredit. Indklagede meddelte endvidere, at betaling af en terminsydelse var tilbageført på grund af ubevilget overtræk og manglende afklaring af afviklingen af restengagementet. Terminsydelsen udgjorde i alt 13.045,95 kr.
Ved skrivelse af 11. oktober 1995 meddelte indklagede, at betalingen af el og ejendomsskat var afvist. Det drejede sig om et beløb på i alt 5.092,75 kr.
Af kontoudtog fremgår, at saldoen på den spærrede konto efter overførsler til budgetkontoen og checkkontoen på henholdsvis 13.000 kr. og 6.000 kr. den 2. oktober 1989 var negativ med 13.052,69 kr., og at saldoen på denne konto i den forudgående periode regelmæssigt havde været negativ med større beløb. Saldoen på budgetkontoen var den 5. september 1995 negativ med 7.218,65 kr., og også denne konto havde i den forudgående periode regelmæssigt været negativ med større beløb.
Ved skrivelse af 13. oktober 1995 til indklagede tilbød et andet pengeinstitut på vegne klageren og ægtefællen en akkordordning til afvikling af gælden. Efter forslaget skulle der indbetales 100.000 kr. til fuld og endelig afgørelse af engagementet under forudsætning af, at tilbageførte PBS-betalinger blev betalt af indklagede. Indklagede accepterede ikke tilbudet.
Af kontooversigt af 12. december 1995 fremgår det, at saldoen på kontonr. -089 var 13.493,69 kr. (negativ), og at saldoen på kontonr. -706 udgjorde 2.104,66 kr. (negativ).
Klageren har ved klageskema af 15. november 1995 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at "tilbagebetale" de afviste PBS-betalinger vedrørende termin, el og ejendomsskat samt en revisorregning på 2.774,60 kr., i alt 20.913,30 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at indklagede ikke har overholdt aftalen om betaling af de på budgettet anførte udgifter. På kontiene havde der gennem længere tid været et overtræk, uden at indklagede havde underrettet ham og ægtefællen om, at man så noget forkert i dette. Efter tilbageførslen af terminsydelsen lovede indklagede, at dette var et enkeltstående tilfælde, og at fremtidige regninger ville blive betalt, men uanset dette afviste indklagede at betale el og ejendomsskat. Indklagede har endvidere undladt at betale en revisorregning, selv om de flere gange havde anmodet herom. Han har måttet betale det omhandlede beløb på 20.913,30 kr. med midler hidrørende fra en arbejdsskadeerstatning. Ydelsen på lånet på 3.000 kr. var midlertidig og skulle genforhandles senest den 1. maj 1996. Han og ægtefællen har flere gange gjort indklagede opmærksom på, at de ikke kunne betale ydelsen på lånet. Indklagede har ved flere lejligheder givet udtryk for, at man var villig til at indgå i en akkord.
Indklagede har anført, at man har udbetalt større beløb, end der er indgået, samt betalt udgifter, som ikke på forhånd var budgetteret, herunder udgifter på ca. 20.000 kr. til revisor. Indklagedes adfærd har ikke været ansvarspådragende, således at klageren kan være erstatningsberettiget. Klageren har ikke lidt et tab, idet de udgifter, som klageren har betalt, er udgifter, som han eller ægtefællen hæftede for. Der er ikke givet tilsagn om akkord mod betaling af 100.000 kr.
Ankenævnets bemærkninger:
Da indklagede gennem en længere periode havde accepteret tilsvarende overtræk på den spærrede konto og budgetkontoen som dem, der ville opstå ved betaling omkring 1. oktober 1995 af terminsydelser, elregning og ejendomsskat, findes indklagede ikke at have været berettiget til som sket uden varsel at afvise at yde den fornødne kredit til betaling af disse udgifter på i alt ca. 18.000 kr. Der er derimod ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at klageren tillige havde en berettiget forventning om, at indklagede var villig til at yde kredit til betaling af revisorregningen.
Det forhold, at indklagede ikke var berettiget til at afvise for klageren at betale de nævnte udgifter på i alt ca. 18.000 kr., kan imidlertid ikke medføre, at indklagede er forpligtet til at erstatte klageren dette beløb.
For så vidt klagen skal forstås således, at indklagede skal tilpligtes at stille beløbet til rådighed for klageren som et lån, bemærkes, at Ankenævnet under de foreliggende omstændigheder ikke finder tilstrækkelig anledning til at pålægge indklagede en sådan forpligtelse.
Det er ikke godtgjort, at indklagede har givet klageren og dennes ægtefælle bindende tilsagn om en akkordordning.
Som følge af det anførte
Klagen tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.