Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Eftersøgning af konto.

Sagsnummer: 314 /1995
Dato: 02-04-1996
Ankenævn: Lars Lindencrone Petersen, Niels Busk, Mette Reissmann, Erik Sevaldsen, Jens Ole Stahl
Klageemne: Børneopsparingskonto - øvrige spørgsmål
Ledetekst: Eftersøgning af konto.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Den 24. august 1982 blev der i et pengeinstitut, med hvem indklagede senere er fusioneret, oprettet en børneopsparingskonto for klagerens søn, der er født den 22. juli 1982. Af dokumenter om kontoens oprettelse fremgår, at indskyderen var klagerens svigerfar - kontohaverens morfar. Klageren og dennes ægtefælle var anført som værge. Bindingsperioden var fastsat til den 22. juli 1996.

Den 3. november 1984 indsatte klageren et beløb på 1.147,50 kr. på kontoen.

Klageren fik i 1988 i forbindelse med separationen fra sin ægtefælle tillagt forældremyndigheden over sin søn.

Klageren har oplyst, at han, der er amerikansk statsborger, har fast bopæl i USA. Under et ophold i Danmark i maj 1989 kontaktede han den 19. maj indklagedes Høje Tåstrup afdeling og forespurgte til den omhandlede konto. Det blev først meddelt ham, at kontoen ikke forefandtes, og han modtog skriftlig erklæring herom. Efter at have forelagt kvittering for indbetalingen den 3. december 1984 talte han med afdelingens bestyrer, som herefter alligevel kunne konstatere kontoens eksistens. Han modtog i denne forbindelse et print udvisende kontoens indestående.

Af formularen oprettet i forbindelse med kontoens oprettelse fremgår, at der den 19. maj 1989 er påført en på dansk og engelsk affattet erklæring, der er sålydende:

"I overensstemmelse med de bagpå kontrakten hæftede dokumenter må ingen hæve penge eller lukke kontoen uden den person, der har forældreretten: [klageren], fra 22/7-1996 indtil kontohaverens 18. år"

Klageren har yderligere oplyst, at han under et senere besøg i Danmark i 1994 gennem sin advokat forgæves forsøgte at indhente indklagedes bekræftelse på kontoens eksistens.

Ved klageskema af 14. juni 1995 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at undersøge forholdene omkring den omhandlede børneopsparingskonto og genoprette denne samt betale erstatning for den tid, han har brugt på sagen, herunder udgifter til advokat.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at han stiller sig uforstående over for det besvær, han har haft med at få børneopsparingskontoens eksistens klarlagt. Han finder, at indklagede bør godtgøre ham udgifterne i denne forbindelse, herunder advokatomkostninger. Han finder, at Ankenævnets afgørelse bør affattes på engelsk, eftersom han ikke er i stand til at læse dansk.

Indklagede har oplyst, at klagerens svigerfar døde i 1993 efterladende sig en efterlevende ægtefælle. Erklæringen af 19. maj 1989 om, at klageren ikke havde nogen konto hos indklagede, giver ikke mening sammenholdt med engagementsoversigten dateret samme dag. Det fejlagtige indtryk, klageren fik ved henvendelsen, må tilskrives misforståelse på grund af sprogvanskeligheder. At der ved den pågældende lejlighed blev påført børneopsparingsaftalen en påtegning om, at klageren som værge var eneberettiget til at foretage hævninger på kontoen, skyldtes, at der forevistes dokumentation for, at klageren havde forældremyndigheden over kontohaveren. Påtegningen ændrede imidlertid intet i indskyderens adgang til at overføre indskudsretten efter § 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 776 af 20. november 1986 om børneopsparings- og selvpensioneringskonti. Efter bestemmelsen kan indskudsretten ikke overføres til klageren uden klagerens søns mormors samtykke. Indklagede finder ikke, at det bør pålægges indklagede at betale sagsomkostninger til klageren, bl.a. fordi klageren selv må anses for årsag til, at det først efter klagens indgivelse har været muligt at give klageren de ønskede oplysninger. Klageren burde således forlængst have rettet skriftlig henvendelse til indklagede vedrørende kontoen bilagt det materiale, som klageren var i besiddelse af.

Ankenævnets bemærkninger:

Af § 2, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 776 af 20. november 1986 om børneopsparings- og selvpensioneringskonto fremgår, at en børneopsparingskonto kan oprettes af en person, der er beslægtet med barnet i ret opstigende linie. En børneopsparingskonto kan således oprettes af et barns bedsteforældre.

Af bekendtgørelsens § 5, stk. 1, fremgår, at indskud på en børneopsparingskonto kun kan foretages af den, der har oprettet kontoen. I § 5, stk. 2, er det bestemt, at "såfremt indskyderen afgår ved døden, kan den efterlevende ægtefælle eller barnet selv overtage retten til at foretage indskud. Er afdøde ikke en af barnets forældre, kan indskudsretten tillige overtages af en af disse, såfremt afdødes eventuelle efterlevende ægtefælle, giver samtykke hertil, og fraskriver sig indskudsretten."

Indklagede har under sagens forberedelse fremkommet med en redegørelse for den omhandlede børneopsparingskonto, som ikke er oprettet af klageren, men af klagerens tidligere svigerfar. Indklagede har bekræftet kontoens eksistens.

Ankenævnet finder ikke grundlag for at tage klagerens påstand om erstatning til følge.

Ankenævnets kendelser affattes på dansk.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.