Afgørelse

Krav om erstatning for tab på køb af Roskilde Bank aktier under aktiesalgskampagne/emission i 2007 og køb af BankInvest Højrentelande investeringsbeviser i marts 2007

Sagsnummer:	144/2015
Dato:	21-03-2018
Ankenævn:	Vibeke Rønne, Andreas Moll Årsnes, Peter Stig Hansen, Troels Hauer Holmberg og Søren Geckler
Klageemne:	Forældelse - rådgivning Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
Ledetekst:	Krav om erstatning for tab på køb af Roskilde Bank aktier under aktiesalgskampagne/emission i 2007 og køb af BankInvest Højrentelande investeringsbeviser i marts 2007
Indklagede:	Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank)
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

---

Indledning

Sagen vedrører krav om erstatning for tab på køb af Roskilde Bank aktier under aktiesalgskampagne/emission i 2007 og køb af BankInvest Højrentelande investeringsbeviser i marts 2007.

Sagens omstændigheder

Klageren blev kunde i den daværende Roskilde Bank i foråret 2007.

Med tegningsperiode fra den 12. marts til den 8. april 2007 gennemførte Roskilde Bank en emission/aktiesalgskampagne. I den forbindelse købte klageren den 29. marts 2007 2.410 tegningsretter til kurs 32,50 for i alt 78.325 kr. og tegnede den 4. april 2007 241 stk. Roskilde Bank aktier til kurs 300 for i alt 72.300 kr. Klageren har oplyst, at erhvervelsen skete for en del af en erstatningssum, som hun kort forinden havde fået udbetalt for en arbejdsulykke i 2003. Klageren har endvidere oplyst, at hun siden 2005 havde modtaget førtidspension.

Den 30. marts 2007 købte klageren 1.544 stk. BankInvest Højrentelande investeringsbeviser for 149.915 kr. via Roskilde Bank.

Klageren har fremlagt oplysninger fra Skat for årene 2003 til 2008 samt 2016, hvoraf bl.a. fremgik, at klagerens personlige indkomst var 642.939 kr. i 2006 og 528.456 kr. i 2007, at formueværdien af klagerens faste ejendom udgjorde 1.850.000 kr. i 2006 og 2.550.000 kr. i 2007, at klagerens gæld til realkredit- og pengeinstitutter var 1.441.792 kr. i 2006 og 1.395.486 kr. i 2007, og at klageren havde aktier og investeringsbeviser til en samlet værdi af 137.690 kr. i 2006 og 349.238 kr. i 2007. Endvidere fremgik, at klageren havde indeståender i pengeinstitutter, obligationer eller pantebreve til en værdi af 420.037 kr. i 2007.

Af klagerens årsoversigter for 2007 og 2008 fremgik, at værdien af klagerens Bank-Invest Højrentelande investeringsbeviser ved udgangen af 2007 og 2008 udgjorde henholdsvis 145.615 kr. og 88.622 kr.

I sagen er fremlagt en investeringsprofil, der fremtræder som underskrevet af klageren den 14. februar 2008. Klageren har bestridt, at hun har deltaget i udarbejdelsen af profilen. Af profilen fremgik, at klagerens risikovillighed var høj med et risikotal på 10 på en skala fra 1 til 10, at hun havde kendskab til men ikke erfaring med bl.a. aktier og obligationer, og at hun intet kendskab havde til investeringsbeviser. Tidshorisonten var fire år for frie midler.

Den 15. juli 2008 solgte klageren sine 241 stk. Roskilde Bank aktier for i alt 16.936 kr.

Ved fondsbørsmeddelelse af 24. august 2008 oplyste Roskilde Bank, at den ikke længere opfyldte lovgivningens solvenskrav. Handlen med Roskilde Bank aktier blev herefter suspenderet. Banken blev erklæret konkurs den 3. marts 2009. Finansiel Stabilitet fik via et nyt selskab, der overtog navnet Roskilde Bank, til formål at afvikle den gamle Roskilde Banks aktiviteter.

Den 8. juni 2009 blev klagerens kundeforhold overdraget til et andet pengeinstitut.

I december 2010 indledte Forbrugerombudsmanden en undersøgelse vedrørende omstændighederne omkring ”gammel” Roskilde Banks salg af egne aktier i perioden fra den 1. januar 2006 til bankens sammenbrud den 24. august 2008.

Finansiel Stabilitet har oplyst, at Finansiel Stabilitet den 21. december 2011 indgik en aftale med Forbrugerombudsmanden om suspension af forældelse vedrørende Roskilde Banks salg af BankInvest Højrentelande investeringsbeviser. Aftalen blev forlænget flere gange og udløb den 1. maj 2013.

Den 2. december 2013 indgik Forbrugerombudsmanden en forligsaftale med Finansiel Stabilitet, hvorefter visse kunder fik tilbud om erstatning på 60 % af deres tab på aktier i Roskilde Bank. Af forligsaftalen fremgår blandt andet:

”...

På baggrund af denne undersøgelse har Forbrugerombudsmanden identificeret to aktiesalgskampagner i henholdsvis august-september 2006 og marts-april 2007, hvor der til et meget stort antal kunder er udsendt breve med ensartede opfordringer til at købe aktier i banken. Roskilde Banks rådgivning til kunderne i brevene fokuserede ensidigt på fordelene ved aktieinvesteringen, og kunderne fik ikke en afbalanceret beskrivelse af fordele og ulemper ved at investere i banken. Samtidig var Roskilde Banks kunderådgivere blevet instrueret om at give en tilsvarende mundtlig rådgivning.

Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at Roskilde Banks aktiesalgskampagner i 2006 og 2007 ikke var i overensstemmelse med reglerne om god skik i § 43 i lov om finansiel virksomhed, og at Roskilde Bank har pådraget sig et erstatningsansvar i forbindelse med disse aktiesalgskampagner.

Forbrugerombudsmanden har herved lagt vægt på, at Roskilde Bank i de to aktiesalgskampagner har foretaget et særdeles aggressivt salg af egne aktier, og at banken ikke har ydet individuel rådgivning eller har ydet utilstrækkelig rådgivning i forbindelse med salget af aktier til kunderne ...

2.2 Betingelse 2: Banken har tilsendt kunden en skriftlig anbefaling (kampagnebrev)

Det er yderligere en betingelse, at de private kunder, jf. punkt 2.1, har fået tilsendt Roskilde Banks skriftlige anbefaling af køb i forbindelse med bankens aktiesalgskampagner i august – september 2006 og/eller marts-april 2007. …

3.1 Køb foretaget i kampagneperioderne

Der tilbydes erstatning til kunder, hvis aktiekøb opfylder alle betingelserne i punkt 2, men som ikke har modtaget et af Roskilde Banks kampagnebreve, jf. punkt 2.2, hvis det kan lægges til grund, at kunden har foretaget aktiekøbet gennem Roskilde Bank på baggrund af en tilsvarende anbefaling fra banken i perioden. …”

Klageren blev ikke tilbudt erstatning i medfør af forligsaftalen. Begrundelsen var, at klagerens aktiekøb ikke var sket på baggrund af et personligt stilet kampagnebrev fra banken eller anden tilsvarende anbefaling.

Klageren gjorde i et brev af 13. maj 2014 og i efterfølgende korrespondance indsigelse over for Finansiel Stabilitet mod, at hendes aktiekøb ikke var omfattet af forligsaftalen.

Den 5. maj 2015 indgav klageren klage til Ankenævnet vedrørende købet af tegningsretterne og Roskilde aktierne i foråret 2007.

Værdien af klagerens BankInvest Højrentelande investeringsbeviser udgjorde 102.089 kr. ved udgangen af 2016, jf. skatteoplysninger fra 2016.

I et indlæg i klagesagen af 20. juni 2017 fremsatte klageren krav om erstatning for købet af BankInvest Højrentelande investeringsbeviser. Klageren forhøjede samtidig sit erstatningskrav til i alt ca. 300.000 kr.

Parternes påstande

Klageren har nedlagt påstand om, at Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) skal betale en erstatning på i alt ca. 300.000 kr. vedrørende køb af BankInvest Højrentelande investeringsbeviser og køb og tegning af Roskilde Bank aktier, subsidiært 133.169 kr. vedrørende køb og tegning af Roskilde Bank aktier og mere subsidiært 60 % eller 79.901 kr. vedrørende køb og tegning af Roskilde Bank aktier.

Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) har for så vidt angår købet af Roskilde Bank aktier nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse. Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) har for så vidt angår købet af BankInvest Højrentelande investeringsbeviser nedlagt påstand om frifindelse.

 Parternes argumenter

Klageren har bl.a. anført, at hun som følge af en alvorlig arbejdsulykke må anses for særdeles sårbar og letpåvirkelig, en såkaldt ”svag kunde” som defineret i rapporten fra februar 2014 fra udvalget om erstatningsansvar ved rådgivning om finansielle produkter. Banken havde som følge heraf et udvidet rådgivningsansvar over for hende, jf. også Ankenævnets afgørelse i sag nr. 969/2010. Banken havde en særlig forpligtelse til at rådgive udførligt om risikoen ved at investere i aktier, i hvert fald når der var tale om bankens egne aktier. Hun havde ikke tidligere ejet aktier, men havde sin formue placeret som almindelige bankindeståender og i sin ejendom, som hun boede i.

Købet skete for en del af hendes arbejdsskadeerstatning, som kort forinden var blevet indsat på en konto i banken, og som banken ønskede at få ”fingre i”. På et møde i banken overtalte hendes bankrådgiver hende til at købe Roskilde Bank aktier med stærke argumenter om, at dette var hendes livs chance for at få de bedste aktier i Danmark. Rådgiveren henviste til avisannoncer og besnakkede hende med henvisning til, at aktierne kun kunne stige yderligere i værdi. Det var nærmest umuligt at sige nej som følge af det stærke pres fra rådgiveren. Banken handlede i egeninteresse. Banken har overtrådt god bankskik. Hun havde ingen erfaring med investering i aktier eller obligationer, men havde sin formue placeret som almindeligt bankindestående.

Der var ikke udarbejdet en risikoprofil for hende i forbindelse med investeringerne. Den fremlagte profil af 14. februar 2008 passer meget dårligt med hendes historik fra 2003 til 2008. Profilen er useriøs. Hun havde ikke udfyldt en investeringsprofil i Roskilde Bank eller deltaget i udarbejdelse af profilen. Hun havde slet ikke været i banken efter købet af aktierne. Profilen fremstår, som om den er udarbejdet af banken. Underskriftsiden er ikke en integreret del af profilen. Navn og cpr. nr. er påført med en håndskrift, der ikke er hendes.

Aktiekøbet skete i kampagneperioden og på baggrund af en anbefaling fra banken svarende til kampagnebrevet. Hun opfylder betingelserne i forligsaftalens pkt. 3.1. Det påhviler herefter Finansiel Stabilitet at godtgøre, at hun fik en fyldestgørende rådgivning. Finansiel Stabilitet har ikke løftet sin bevisbyrde. Østre Landsrets dom af 17. marts 2016 er ikke relevant for hendes sag. Dommen er en konkret afgørelse, der på ingen måde kan sammenlignes med hendes situation. Dommen vedrører ikke en ”forligssag”, men en sag fra tiden før kampagnen i 2006. Banken er erstatningsansvarlig. Der henvises til Ankenævnets praksis i tilsvarende sager, hvor klagerne ikke havde modtaget kampagnebreve, f.eks. 262/2014 og 171/2014, og hvor klagerne fik medhold. Finansiel Stabilitet bør erstatte hende tabet ved købet af Roskilde aktierne og tegningsretterne, subsidiært betale en erstatning på 60 % svarende til forliget.

Banken handlede tilsvarende ansvarspådragende i forbindelse med sin rådgivning af hende ved det samtidige køb af BankInvest Højrentelande investeringsbeviser. Rådgivningen blev givet samme dag og på det samme grundlag.

Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) har til støtte for frifindelsespåstanden bl.a. anført, at banken ikke har handlet ansvarspådragende over for klageren. Klageren har modtaget tilstrækkelig rådgivning omkring risikoen ved køb af aktier. Klageren har ikke løftet bevisbyrden for, at bankens rådgivning i forbindelse med aktiekøbet var ansvarspådragende.

Forligsaftalen er ikke udtryk for, at Roskilde Banks rådgivning om investering i almindelighed var ansvarspådragende, men vedrører alene bankens markedsføring i forbindelse med aktiesalgskampagnerne i 2006 og 2007. Klageren har ikke modtaget denne markedsføring. Klageren har ikke godtgjort, at hun var udsat for en tilsvarende aggressiv opfordring.

Klagerens oplysninger om førtidspension dokumenterer ikke, at banken gav ansvarspådragende rådgivning. En evt. anbefaling fra bankens side medfører ikke i sig selv, at rådgivningen var ansvarspådragende. De fremlagte skatteoplysninger for 2007 viser, at klageren havde betydelige midler ud over midlerne investeret i Roskilde Bank aktier og BankInvest Højrentelande investeringsbeviser. Finansiel Stabilitet har forgæves anmodet klageren om at fremlægge sin kundemappe i klagerens nye pengeinstitut.

Det fremgår af den fremlagte profil fra februar 2008, at klageren havde en høj risikovillighed til trods for, at kursen på Roskilde Bank aktier var faldet markant siden investeringen. Det bemærkes, at MiFID reglerne først trådte i kraft den 1. november 2007 efter de foretagne investeringer. Klageren solgte sine aktier i juli 2008 og må således formodes at have fulgt med i sin investering og risikoen forbundet hermed. Det bestrides, at profilen skulle være udarbejdet uden klagerens medvirken. Klageren har underskrevet dokumentet. På underskriftsiden er angivet, at der er tale om side 3 af 7, hvorfor det må formodes, at klageren var bekendt med den resterende del af dokumentet. Finansiel Stabilitet har i andre tilfælde set samme arkiveringsmetode i de tilbageværende registreringer i datacentralen, hvor underskriftsiden er arkiveret særskilt. Navn og cpr. nr. er formentlig påført af rådgiveren i Roskilde Bank med henblik på korrekt identifikation af dokumentet.

Klageren rettede første gang henvendelse til Finansiel Stabilitet den 13. maj 2014, og således efter offentliggørelsen af forligsaftalen mellem Forbrugerombudsmanden og Finansiel Stabilitet. 

Bevisbyrden for, at klagerens aktiekøb var forårsaget af ubalanceret rådgivning fra bankens side, hviler på klageren, og klageren har ikke løftet bevisbyrden. Der er intet belæg for at vende bevisbyrden om. Det fremgår af Retten i Roskildes dom af 20. marts 2012 (BS 8A-3726/2009) og af Københavns Byrets dom af 1. september 2015 (BS 41B-5969/2014), der er stadfæstet af Østre Landsret ved dom af 17. marts 2016 (B2100008), at bevisbyrden for, at der er modtaget utilstrækkelig rådgivning, hviler på klageren. Dette følger også af Østre Landsrets dom af 25. februar 2014 (B 293/2013). Landsretten nåede her frem til, at selv om køberne kun havde modtaget en ret begrænset rådgivning fra banken om risici forbundet med låneoptagelsen og køb af Roskilde Bank aktier, idet emnet blot var blevet berørt, så var rådgivningen ikke i strid med kravene i § 5, stk. 2 i bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder. Ankenævnets afgørelser nr. 262/2014 og 171/2014, som klageren fremhæver, er truffet før Østre Landsretsdommen af 17. marts 2016.

Til støtte for afvisningspåstanden har Finansiel Stabilitet anført, at en afklaring af den rådgivning, som blev givet i forbindelse med klagerens køb af aktier, vil kræve vidneafhøringer. Sagen bør derfor afvises i medfør af vedtægternes § 5, stk. 3, nr. 4, da sagen grundet usikkerhed om bedømmelse af de faktiske oplysninger ikke er egnet til nævnsbehandling.

Kravet vedrørende BankInvest Højrentelande investeringsbeviser er forældet. Klageren rejste først kravet i sit indlæg i klagesagen af 20. juni 2017. Forældelsesfristen løb fra rådgivningstidspunktet i marts 2007. Suspensionsaftalen mellem Finansiel Stabilitet og Forbrugerombudsmanden havde alene den virkning, at forældelse ikke indtrådte i den aftalte suspensionsperiode. Forældelsen indtraf den 1. maj 2013, da suspensionsperioden udløb. Forældelsesfristen var ikke suspenderet i medfør af forældelseslovens § 3, stk. 2. Af klagerens årsoversigter for 2007 og 2008 fremgik, at værdien af klagerens BankInvest Højrentelande investeringsbeviser var faldet fra 145.615 kr. i 2007 til 88.622 kr. i 2008. Klageren var således bekendt med de faktiske forhold, der kunne begrunde et krav ved årsskiftet 2008/2009. Forældelse indtrådte derfor ultimo 2011, og blev suspenderet frem til den 1. maj 2013. Kravet er således forældet. Klagerens opgørelse af sit samlede krav til ”ca. 300.000 kr.” bestrides.

Ankenævnets bemærkninger

Med tegningsperiode fra den 12. marts til den 8. april 2007 gennemførte Roskilde Bank en emission/aktiesalgskampagne. I den forbindelse købte klageren den 29. marts 2007 2.410 tegningsretter til kurs 32,50 for i alt 78.325 kr. og tegnede den 4. april 2007 241 stk. Roskilde Bank aktier til kurs 300 for i alt 72.300 kr. Klageren har oplyst, at erhvervelsen skete for en del af en erstatningssum, som hun kort forinden havde fået udbetalt for en arbejdsulykke.

Det fremgår af forligsaftalen af 2. december 2013 mellem Forbrugerombudsmanden og Finansiel Stabilitet, at Roskilde Bank i forbindelse med aktiesalgskampagner i 2006 og 2007 fokuserede ensidigt på fordelene ved investering i bankens aktier, at kunderne ikke fik en afbalanceret beskrivelse af fordele og ulemper ved at investere i banken, og at Roskilde Banks kunderådgivere var blevet instrueret om at give en tilsvarende mundtlig rådgivning. Det fremgår endvidere af forligsaftalen, at det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at Roskilde Bank har pådraget sig et erstatningsansvar i forbindelse med disse aktiesalgskampagner. Ankenævnet tiltræder denne vurdering. Finansiel Stabilitet har anført, at klagerens aktiekøb ikke var omfattet af forligsaftalen, da købet ikke var sket på baggrund af et personligt stilet kampagnebrev fra banken eller anden tilsvarende anbefaling.

Da klagerens investering ikke er sket på baggrund af kampagnebrevet fra banken, finder Ankenævnet, at det som udgangspunkt påhviler klageren at godtgøre, at Roskilde Bank har handlet ansvarspådragende i forbindelse med aktiekøbet. Ankenævnet finder ikke, at det i klagen fra 2015 oplyste om omstændighederne ved aktiekøbet giver grundlag for at fravige dette udgangspunkt. Ankenævnet finder ikke, at klageren har løftet sin bevisbyrde, og klageren får ikke medhold i klagen vedrørende aktiekøb.

Den 30. marts 2007 købte klageren BankInvest Højrentelande investeringsbeviser for 149.915 kr. Forældelsesfristen regnes som udgangspunkt fra rådgivningstidspunktet. Efter forældelseslovens § 3, stk. 2, skal forældelsesfristen, hvis fordringshaveren er i undskyldelig uvidenhed om fordringen, regnes fra den dag, da fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab til fordringen. Af klagerens årsoversigter fra Finansiel Stabilitet fremgik, at værdien af klagerens BankInvest Højrentelande investeringsbeviser var faldet fra 145.615 kr. ved udgangen af 2007 til 88.622 kr. ved udgangen af 2008. Ankenævnet finder, at klageren efter modtagelse af årsoversigten fra 2008 burde have fået kendskab til risikoen ved den foretagne investering, og at klageren derved havde grundlag for at bedømme Roskilde Banks evt. erstatningsansvar. Klagerens evt. krav vedrørende BankInvest Højrentelande investeringsbeviser var således forældet, da klageren den 20. juni 2017 fremsatte kravet i klagesagen for Ankenævnet.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.