Rådgiveransvar. Ændring af refinansieringsprofil.
| Sagsnummer: | 21001003/2010 |
| Dato: | 08-06-2010 |
| Ankenævn: | Hugo Wendler Pedersen, Carsten Holdum, Bent Olufsen, Jes Zander Brinch, Karen Havers-Andersen |
| Klageemne: |
Rådgivning - ansvar
Refinansiering - profil |
| Ledetekst: | Rådgiveransvar. Ændring af refinansieringsprofil. |
| Indklagede: | BRFkredit a/s |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Realkreditinstitutter |
Det indklagede realkreditinstitut fremsendte i marts 2006 et lånetilbud til klageren på et rentetilpasningslån F1. Af lånetilbuddet fremgik det, at lånet var inkonverterbart. I lånetilbuddet var henvist til instituttets ”LånGuide”, som blandt andet indeholdt oplysninger om vilkårene for rentetilpasningslån, herunder i relation til refinansiering, rentefastsættelse og indfrielse, herunder fremgik det, at refinansieringsprofilen kunne ændres ved at kontakte realkreditinstituttet senest den 20. november i det år, hvor refinansieringen skulle ske. Det for lånet udstedte pantebrev indeholdt tillige oplysninger om vilkårene for lånet. Lånet blev udbetalt i april 2006, og i juli 2007 fremsendte instituttet en orientering til klageren vedrørende den forestående refinansiering ultimo 2007. Der var efterfølgende en dialog mellem parterne om refinansieringen. I januar 2008 fremsendte instituttet ”Betalingsvilkår for rentetilpasningslån” til klageren, hvoraf det fremgik, at lånet var rentetilpasset til et F5 lån. I december 2009 fremsendte instituttet en konsekvensberegning til klageren vedrørende omlægning af rentetilpasningslånet fra F5 til F1, hvoraf det fremgik, at der både månedligt og samlet over lånenes løbetid ville være besparelser ved omlægningen.
Klageren indbragte sagen for Ankenævnet med påstand om, at instituttet i forbindelse med refinansieringen i januar 2008 havde handlet ansvarspådragende ved at yde klageren en rådgivning, der førte frem til en ændring af refinansieringsprofilen fra F1 til F5. Instituttet påstod frifindelse.
Nævnet fandt, at vilkårene for F1 og F5 lån, herunder indfrielsesvilkårene, var tydeligt og klart beskrevet i det materiale, som klageren havde fået stillet til rådighed. Nævnet fandt videre, at klageren ikke havde bevist eller sandsynliggjort, at instituttet havde handlet ansvarspådragende over for klageren i forbindelse med parternes drøftelse om omlægning af F1 lånet til et F5 lån. Som følge heraf blev instituttet frifundet.