Indfrielsesgebyr.
| Sagsnummer: | 20301001 /2003 |
| Dato: | 16-10-2003 |
| Ankenævn: | Hugo Wendler Pedersen, Grit Munk, Morten Westergaard, Jes Zander Brinch, Mads Laursen |
| Klageemne: |
Indfrielse - gebyr
|
| Ledetekst: | Indfrielsesgebyr. |
| Indklagede: | Realkredit Danmark A/S |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Realkreditinstitutter |
Klagerne havde tre lån hos det indklagede realkreditinstitut. Af pantbrevene for lånene fremgik det, at debitor kunne indfri lånet efter bestemmelser i vedtægterne i øvrigt var underkastet de til enhver tid for instituttet gældende vedtægter og bestemmelser fastsat i medfør heraf. Med hjemmel i vedtægterne havde instituttets bestyrelse fastsat bl.a. gebyrer for ekstraordinære indfrielser. I forbindelse med indfrielse af lånene i oktober 2002 betalte klagerne gebyrer for indfrielsestilbud på i alt 600 kr. og gebyrer for indfrielsesekspeditioner på i alt 2.250 kr. Klagerne protesterede efterfølgende forgæves over de opkrævede gebyrer.
Klagerne nedlagde ved Nævnet påstand om, principalt at instituttet ikke kunne kræve indfrielsesgebyrer, subsidiært at gebyrerne skulle nedsættes til et rimeligt niveau over ikke over 500 kr. pr. lån. Instituttet påstod frifindelse.
Nævnet anerkendte hjemlen til at kræve gebyrer – et mindretal fandt dog, at den konkrete hjemmel var svag. Nævnet bemærkede i den forbindelse, at det i så lange kreditaftaler som realkreditlån ikke i sig selv kan anses for urimeligt, at kreditor tager forbehold om at kunne indføre eller ændre gebyrer. Flertallet fandt, at en sådan ensidig adgang til at ændre i et kontraktsforhold alene hjemler en ret til at pålægge gebyrer, som står i rimelig forhold til den gebyrbelagte ekspeditions art og omfang, og at der ved vurderingen af rimeligheden i gebyrets størrelse må anlægges en overordnet gennemsnitsbetragtning, ligesom det må tillægges betydning, hvilke gebyrstørrelser der er sædvanlige på området og lignende områder. Da instituttet ikke på overbevisende måde havde redegjort for gebyrstigningerne, fandt flertallet, at gebyret på 750 kr. burde nedsættes til 500 kr. Mindretallet fandt, at indfrielsesgebyret var rimeligt under hensyntagen til det arbejde, der er forbundet med ekspeditionen, og fandt ikke, at der var noget juridisk grundlag for at nedsætte indfrielsesgebyret. Mindretallet fandt i øvrigt, at det ikke generelt som betingelse for anerkendelse af et gebyr kan kræves, at et institut dokumenterer, at gebyret kun netop giver omkostningsdækning. Afgørelsen blev truffet efter stemmeflertal, og instituttet blev tilpligtet at tilbagebetale klagerne 750 kr.
Der er íkke p.t. udtaget stævning.