Realisation af ligestillet pant. Kautionisters samtykke til realisation af pant.
| Sagsnummer: | 268/1992 |
| Dato: | 16-12-1992 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Niels Busk, Peter Stig Hansen, Allan Pedersen, Lars Pedersen |
| Klageemne: |
Kaution - forhold til pant
Pant - realisation |
| Ledetekst: | Realisation af ligestillet pant. Kautionisters samtykke til realisation af pant. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indklagede ydede i november 1987 et boliglån på 70.000 kr. til klagerens søn og daværende svigerdatter; til sikkerhed for lånet håndpantsatte debitorerne et ejerpantebrev på 50.000. kr. med pant i deres faste ejendom. Endvidere kautionerede klageren ved særskilt kautionsdokument den 27. november 1987 vedrørende boliglånet, dog således at klagerens forpligtigelse ikke kunne overstige "50.000 kr. plus renter og provision i forhold hertil."
I forbindelse med debitorernes ophævelse af samlivet solgtes den pantsatte ejendom ved slutseddel af 24. april 1989 for 728.000 kr., som berigtigedes, således at køberen overtog et kreditforeningslån med en restgæld på 645.805,63 kr., udbetalte 38.000 kr. samt udstedte et sælgerpantebrev på 44.194,37 kr. Af sagen fremgår, at der var opstået restance på kreditforeningslånet på 36.489,75 kr.
Ved skrivelse af 11. maj 1989 til klageren meddelte indklagede, at den pantsatte ejendom var solgt og provenuet herved udgjorde 0 kr. Indklagede anmodede samtidigt klageren om at bekræfte sin uforandrede kautionsforpligtigelse i forbindelse med den ændrede sikkerhedsstillelse. Klageren besvarede henvendelsen ved påtegning på skrivelsen og anførte, at hun ikke kunne acceptere den ændrede sikkerhedsstillelse, da hun var bekendt med, at hendes tidligere svigerdatter ikke betalte sin gæld.
Indklagede meddelte derpå i skrivelse af 9. juni 1989, at den tidligere svigerdatter ikke overholdt sine forpligtelser overfor indklagede, men at forpligtelserne i henhold til kautionslånet var overholdt; samtidig oplystes, at såfremt klageren ikke accepterede den ændrede sikkerhedsstillelse, ville lånet blive opsagt til omgående indfrielse. Ved skrivelse af 12. juni 1989 opsagde indklagede herefter lånet til fuld indfrielse, overfor såvel klageren som debitorerne.
Indklagede overgav herefter kravet mod klageren til incasso, og den 4. oktober 1989 foretoges udlæg i klagerens ejendom, hvorefter indklagede den 18. marts 1992 indgav tvangsauktionsbegæring. Af denne fremgik, at auktionen kunne aflyses ved betaling af 83.600,21 kr. Klageren rettede herefter henvendelse til advokat, og den 29. april 1992 indbetalte klageren under protest 100.303,14 kr., som indklagede krævede for at tilbagekalde auktionsbegæringen.
I forbindelse med klagerens afværgelse af auktionen udarbejdede indklagedes advokat en opgørelse over indklagedes krav. I opgørelsen indgik to beløb på henholdsvis 2000 kr. og 1787,30 kr. til to forskellige advokater. Indklagede har oplyst, at der er tale om salær for sagens behandling i fogedretten ved udlægsforretning samt ved forberedelsen af tvangsauktionen. Som følge af at klageren boede i anden retskreds end debitorerne, blev sagen fremsendt af indklagedes advokat til advokatforbindelse i klagerens retskreds.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om at indklagede tilpligtes at betale klageren 108.003,14 kr., subsidiært et mindre beløb.
Efter sagens indbringelse for Ankenævnet har indklagede betalt klageren 10.628,31 kr. Indklagede har herudover nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at hun ikke har accepteret bortsalget af den pantsatte ejendom, og indklagede har således forøget kautionistens risiko ved frivilligt at give slip på en stillet sikkerhed, uden klagerens samtykke. Med hensyn til opgørelsen af kautionsforpligtelsen finder klageren ikke, at det af indklagede opgjorte beløb er tilstrækkelig dokumenteret. Forsåvidt angår omkostningsbeløbene på 2000 kr. og de 1787,30 kr. til to advokater, har klageren anført, at indklagede alene er berettiget til at debitere sædvanlige standardincassosalær. Det bestrides, at klageren har udvist passivitet ved ikke i perioden 1989 til 1991 at rejse spørgsmålved kautionsforpligtelsen.
Indklagede har anført, at klageren ikke i forbindelse med påtagelsen af kautionen havde tilkendegivet, at det var en forudsætning, at debitorerne tillige havde stillet sikkerhed. Indklagede var derfor ikke forpligtet til at indhente klagerens samtykke til frigivelse af ejerpantebrevet i forbindelse med salget af ejendommen. Når indklagede frigav ejerpantebrevet, skyldtes dette, at der ikke var nogen friværdi i ejendommen, som debitorerne havde ejet i mindre end 2 år, hvortil kom, at der var restancer til kreditforeningen. Klageren er således ikke blevet stillet ringere ved ejerpantebrevets frigivelse. Klageren har ikke i årene 1989 til 1991 sat spørgsmålstegn ved berettigelsen af kautionsforpligtelsen, og klagerens påstand om fuldstændig frigørelse for denne bør derfor ikke tages til følge, eftersom klageren har udvist passivitet. Da kautionslånet ikke var i restance på opsigelsestidspunktet, har indklagede ikke haft pligt til at foretage underretning i henhold til bank- og sparekasselovens § 41. Baggrunden for opsigelsen var, at klagerens svigerdatter havde misligholdt sit øvrige engagement med indklagede. Forsåvidt angår størrelsen af klagerens kautionsforpligtelse, har indklagede henvist til den af indklagede under sagen fremlagte opgørelse. Som følge af at klageren boede i en anden retskreds end debitorerne, var det nødvendigt at fremsende incassosagen mod klageren via advokatforbindelse, og indklagede må i denne forbindelse være berettiget til at afkræve klageren de herved afholdte udgifter.
Ankenævnet bemærkninger:
Af de indklagede anførte grunde tiltrædes det, at klagerens påstand ikke tages til følge.
Som følge af det anførte
Den indgivne klage tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.