Uberettiget omlægning af obligationsbeholdning.
| Sagsnummer: | 16/1989 |
| Dato: | 06-06-1989 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Mogens Hvelplund, Arnold Kjær Larsen, Kirsten Nielsen, Lars Pedersen |
| Klageemne: |
Passivitet - værdipapirer/investering
|
| Ledetekst: | Uberettiget omlægning af obligationsbeholdning. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I 1985 indgik klageren en investeringsaftale med indklagede, ifølge hvilken der blev optaget lån i lavtforrentet valuta, hvis provenu blev investeret i højtforrentede danske værdipapirer.
I skrivelse af 4. november 1987 rettede klageren, der er bosat i England, en forespørgsel til sin bankrådgiver i indklagedes Hjemlandsservice vedrørende sikkerheden i 241.000 kr. 10% KD 92.s.a. 2003 og 493.000 kr. 9% KD 92.s.a. 2006.
I skrivelse af 19. november 1987 meddelte Hjemlandsservice, at kurserne på klagerens værdipapirer lå relativt højt, og da der var en del nervøsitet på obligationsmarkedet, havde indklagede solgt følgende papirer:
241.000 kr. 10% KD 92 s.a. 2003
493.000 kr. 9% KD 92 s.a. 2006
599.000 kr. 10% Danske Stat S 1999 og købt:
595.000 kr. 10% Dansk Stats 1979/89
595.000 kr. Dansk Stat V.St. lån 1989
begge med effektiv rente på købstidspunktet på ca. 10%.
I skrivelse af 1. december 1987 meddelte klageren, at skrivelsen af 4. november 1987 var en forespørgsel og ikke en ordre, og at indklagedes transaktion havde forringet hendes beholdning med nominelt ca. 157.000 kr. På baggrund heraf ville klageren afvente indklagedes forslag til kompensation for hendes tab. I skrivelse af 11. december 1987 kommenterede indklagede salget og afviste, at klageren havde lidt et tab.
Efter at klageren i maj 1988 havde besluttet at udtræde af ordningen, rettede hun telefonisk henvendelse til Hjemlandsservice vedrørende sagen om omlægning af obligationsbeholdningen, hvorefter sagen blev overgivet til indklagedes juridiske afdeling. I en skrivelse af 8. september 1988 erkendte indklagede, at omlægningen beroede på en fejl, og anmodede klageren om en tabsopgørelse.
I skrivelse af 11. oktober 1988 opgjorde klageren sit tab således:
Tab af kapital | 149.830 kr. |
Rentetab (renter af solgte obligationer til udløbsår |
|
Kurtage | 3.532 kr. |
------------------- | |
ialt | 1.138.788 kr. |
Rentebeløbet skulle erstattes over perioden november 1988 til november 2006. Klageren var dog villig til at modtage et samlet engangsbeløb på 358.000 kr. i stedet for det opgjorte erstatningsbeløb.
I skrivelse af 26. oktober 1988 meddelte indklagede klageren, at man ikke kunne anerkende hendes beregningsmetode.
Ifølge indklagedes opfattelse skulle klagerens tab opgøres ved at beregne omkostningerne samt tab eller gevinst ved at retablere den oprindelige situation, det vil sige sælge de fejlagtigt købte obligationer og genkøbe de solgte obligationer på det tidligst mulige tidspunkt, efter at klageren burde have reageret på indklagedes brev af 11. december 1988. Indklagede antog, at klagerens krav kunne have været indklagede i hænde den 8. januar 1988.
Kravet kunne herefter opgøres til følgende:
Kursdifference i klagerens favør | 20.398,20 kr. |
Kurtage | 7.109,02 kr. |
Renteforskel i klagerens favør i perioden |
|
-------------------- | |
Ialt | 28.635,58 kr., |
hvilket beløb indklagede krediterede klagerens konto til fuld og endelig afgørelse.
I skrivelse af 20. november 1988 afviste klageren at anerkende indklagedes erstatningsberegning.
Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at erstatte hende det tab, hun har lidt som følge af indklagedes uberettigede omlægning af hendes obligationsbeholdning, opgjort af klageren til 1.138.788 kr. at betale over årrække, eller et engangsbeløb på 358.000 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse, således at den klageren tilkommende erstatning opgøres til det af indklagede allerede overførte beløb.
Til støtte for påstanden har klageren anført, at hun allerede i skrivelsen af 1. december 1987 anmodede indklagede om at foreslå en kompensation for hendes tab, hvilken anmodning indklagede ikke efterkom. Klageren rettede herefter telefonisk henvendelse til indklagede den 9. juni 1988, hvor indklagede lovede at overgive sagen til juridisk afdeling. Indklagede svarede dog først den 8. september 1988. Hendes sene besvarelse af denne skrivelse skyldes en poststrejke i England.
Der er således ikke tale om en passivitet fra hendes side, som kan medføre, at tabsopgørelsen baseres på, at værdipapirerne kunne være genkøbt i januar 1988.
Indklagede har til støtte for den nedlagte påstand anført, at Hjemlandsservices skrivelse af 11. december 1987 afsluttedes med en opfordring til klageren om at rette henvendelse til indklagede, såfremt hun ikke havde fået svar på de af hende i skrivelse af 1. december 1987 stillede spørgsmål. Først i august 1988 rettede klageren telefonisk henvendelse til indklagede, hvilket resulterede i indklagedes skrivelse af 8. september 1988. Klageren burde for at opfylde sin pligt til tabsbegrænsning have gjort sit krav gældende hurtigere. I øvrigt har indklagede i det hele bestridt klagerens tabsopgørelse.
Ankenævnets bemærkninger:
I skrivelsen af 11. december 1987 afviste indklagede, at klageren havde lidt tab som følge af den foretagne omlægning af hendes obligationsbeholdning. Såfremt klageren ville fastholde, at hun kunne gøre krav gældende mod indklagede i anledning af omlægningen, burde hun derfor inden rimelig tid efter modtagelsen af indklagedes skrivelse have rettet henvendelse til indklagede herom. Såfremt dette var sket, ville indklagede på et tidligt tidspunkt have haft mulighed for at afværge yderligere krav ved at retablere den oprindelige obligationsbeholdning og erstatte klageren udgifterne ved omlægningen og retableringen. Klageren forholdt sig imidlertid passiv i hvert fald indtil juni 1988. På denne baggrund findes klageren at være afskåret fra at rejse krav om erstatning ud over det beløb, der allerede er betalt af indklagede.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.