Indekskontrakter. Nedsættelse af egenudbetalingen i udbetalingsperioden.
| Sagsnummer: | 53/1994 |
| Dato: | 29-06-1994 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Niels Busk, Inge Frølich, Gert Bo Gram, Allan Pedersen |
| Klageemne: |
Indekskonto - udbetalingens størrelse
|
| Ledetekst: | Indekskontrakter. Nedsættelse af egenudbetalingen i udbetalingsperioden. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I 1964 oprettede klageren 6 indekskontrakter i en sparekasse, der nu er fusioneret med indklagede. I 1988 indledtes udbetaling fra klagerens indekskonto. Udbetalingerne blev foretaget på grundlag af en beregningssaldo på 141.100 kr., hvilket medførte en månedlig egenudbetaling på 1.387,72 kr. Udbetalingsperiodens længde var aftalt til 10 år, og klageren valgte udbetaling med variabel grundrente.
Pr. den 20. december 1993 foretog indklagede en reduktion i klagerens egenudbetalinger fra 1.387,72 kr. til 1.365,99 kr. Årsagen hertil var, at kontoens nettoforrentning på grund af det generelt faldende renteniveau var lavere end grundrenten. Såfremt egenudbetalingen ikke blev nedsat, ville kontoens indestående være opbrugt tidligere end de aftalte 10 år, hvilket ville medføre tab af indekstillægget for den resterende periode. PBS, der administrerer ordningen, ændrede den oprindelige beregning på baggrund af en instruks fra Hypotekbanken.
Spørgsmålet om en lavere forrentning af indekskontoen end grundrenten er reguleret i lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing, lovbekendtgørelse nr. 16 af 12. januar 1972, § 7, stk. 2, i hvilken det hedder:
"Såfremt den rente, der godskrives interessenten på en indekskontrakt, der er oprettet i bank eller sparekasse, er mindre end den i henhold til beregningsgrundlaget gældende rente, jf. § 5, stk. 2, udlignes differencen - i det omfang det er muligt - ved anvendelse af den i pengeinstituttet opsamlede tillægsrente. Om fornødent kan udbetalingsperioden afkortes."
I Finansministeriets bekendtgørelse nr. 619 af 16. september 1987 § 14, stk. 2, hedder det:
"Forrentes indekskontoen i dele af ind- eller udbetalingsperioden med en rente, der er utilstrækkelig til at sikre månedlig udbetaling efter reglerne i § 10 gennem hele den aftalte udbetalingsperiode, vil udbetalingsperioden blive afkortet."
Af § 18 i en tidligere bekendtgørelse af 19. oktober 1962, der blev udleveret til klageren i forbindelse med indgåelsen af indekskontrakterne, hedder det:
"Forrentes kontoen i udbetalingsperioden med en lavere rente end grundrenten i så lang tid, at den tidligere i udbetalingsperioden opsamlede tillægsrente opbruges, kan udbetalingsperioden derved forkortes."
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at reduktionen af egenudbetalingen var uberettiget.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at indklagede ikke har hjemmel til at reducere egenudbetalingen, uanset at nettorenten i udbetalingsperioden er lavere end grundrenten.
Indklagede har anført, at udbetalinger fra indekskonti administreres af PBS på baggrund af retningslinier fra Hypotekbanken. Den påklagede ændring af egenudbetalingen skete på baggrund af en instruks fra Hypotekbanken og omfattede samtlige indekskonti under udbetaling i hele sektoren. Klagerens egenudbetaling blev kun reduceret med et ubetydeligt beløb, idet en del af den opsummerede tillægsrente fra højrenteårene i overensstemmelse med loven nu bruges til at fastholde den aftalte udbetalingsperiode. Efter indekskontrakterne er klageren alene sikret en årlig udbetaling, der pr. kontrakt svarer til købekraften af 500 kr. i 1956. Dette svarer ved 6 kontrakter til et månedligt beløb på 1.820,35 kr. På grund af det høje renteniveau i indbetalingsperioden udbetales der i 1994 2.635,54 kr. pr. måned til klageren.
Ankenævnets bemærkninger:
Af de grunde, der er anført af indklagede, findes denne at have været berettiget til at nedsætte egenudbetalingen fra klagerens indekskonto som sket.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.