Indlån. Valutaaftalekonto.
| Sagsnummer: | 20/1994 |
| Dato: | 22-08-1994 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Jørn Rytter Andersen, Søren Geckler, Lars Pedersen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Indlån - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Indlån. Valutaaftalekonto. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 27. oktober 1992 indsatte klageren i indklagedes Allerød afdeling 1.775.2000 SEK på en valutaaftalekonto med udløb den 26. november 1992.
I forbindelse med uro om den svenske krone henvendte klageren sig den 19. november 1992 i den kontoførende afdeling og anmodede om salg af det på aftalekontoen indestående beløb. Den ekspederende medarbejder oplyste, at det ikke var muligt at handle svenske kroner som følge af, at kursen var suspenderet. Klageren betvivlede oplysningen, men efter på ny at have undersøgt det, bekræftede medarbejderen, at handlen var suspenderet.
I oktober 1993 rettede klageren gennem sin advokat henvendelse til indklagede og oplyste, at han nu havde erfaret, at det den 19. november 1992 havde været muligt at handle svenske kroner. Som svar herpå oplyste indklagede, at spothandel med svenske kroner ikke var suspenderet den 19. november 1992, men en forudsætning for indgåelse af en spotaftale, hvor klageren solgte svenske kroner, var, at han havde svenske kroner til disposition på afregningsdagen to dage senere, den 21. november 1993. Klagerens ønske var at afdække indeståendet bundet til den 26. november 1993; dette ville kræve indgåelse af en terminsforretning, og dette var ikke muligt den 19. november 1993, idet det på grund af de aktuelle markedsforhold ikke var muligt at handle svenske kroner på termin hverken med danske eller svenske banker. Indklagede havde derfor ikke mulighed for at afdække en eventuel terminsforretning med klageren med en modforretning i en anden bank og var derfor ikke i stand til at handle svenske kroner på termin denne dag.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at dække klagerens tab ved, at indklagede fejlagtigt den 19. november 1992 meddelte, at handel med svenske kroner var suspenderet.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at indklagede den 19. november 1992 i strid med de faktiske forhold meddelte, at det ikke var muligt at foretage handel med svenske kroner. Samtidig undlod man at vejlede om muligheden for at kurssikre den indgåede aftalekonto indtil udløb. Indklagede har herved pådraget sig erstatningsansvar overfor ham.
Indklagede har anført, at man ikke har pådraget sig erstatningsansvar, uanset at afdelingen den 19. november 1992 fejlagtigt oplyste, at handel med svenske kroner generelt var suspenderet. Det var muligt at udføre en spotforretning, men klageren havde ikke, som dette ville kræve, det pågældende beløb i svenske kroner til disposition den 21. november 1992, idet aftalekontoen først udløb den 26. november 1992. Samtidig kunne indklagede ikke etablere en terminsforretning med udløb på samme tidspunkt som aftalekontoen, idet handel med svenske kroner på termin var suspenderet den pågældende dag.
Ankenævnets bemærkninger:
Af de grunde, der er anført af indklagede, og idet heraf tillige følger, at det den 19. november 1992 ikke var muligt at foretage kurssikring som anført af klageren, tages klagen ikke til følge.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.