Spørgsmål om, hvorvidt aftale om hjemtagelse af lån var indgået.
| Sagsnummer: | 497/1995 |
| Dato: | 04-07-1996 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Bjarne Lau Pedersen, Lars Pedersen, Mette Reissmann, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - ekspeditionstid
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om, hvorvidt aftale om hjemtagelse af lån var indgået. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Efter at have drøftet mulighederne for konvertering med indklagede fremsendte klageren den 25. juli 1993 en oversigt over de lån, han påregnede at konvertere. Indklagede udfærdigede herefter konverteringsberegninger, der tilsendtes klageren.
Efter yderligere korrespondance mellem indklagede og klageren, herunder fremsendelse af nye beregninger, fremsendte indklagede den 20. oktober 1993 et lånetilbud fra Totalkredit på et 20-årigt kontantlån på 750.000 kr. baseret på 6% obligationer, hvis kurs da var 88,90. Lånetilbudet var gældende til og med den 18. januar 1994, med mindre Totalkredit forinden skriftligt havde bevilget fristforlængelse.
Herefter blev der indgået en omprioriteringsaftale mellem klageren og indklagede om, at indklagede skulle indfri to lån i Realkredit Danmark på oprindelig henholdsvis 272.000 kr. og 284.700 kr. samt et privat pantebrev på oprindelig 220.000 kr. Indklagede skulle endvidere hjemtage Totalkredit-lånet på 750.000 kr.
Ved telefax af 29. oktober 1993 anmodede klageren indklagede om at opsige de eksisterende lån i Realkredit Danmark, idet han ville holde indklagede skadesløs for tab i den forbindelse. Indklagede opsagde samme dag lånene til indfrielse henholdsvis pr. 30. juni 1994 og pr. 31. marts 1994.
Den 10. december 1993 indfriede indklagede efter aftale med klageren det private pantebrev.
Den 20. december 1993 blev pantebrevet på 750.000 kr. til Totalkredit anmeldt til tinglysning. Ifølge indklagede er pantebrevet efter tinglysningskontorets oplysninger om ekspeditionstid modtaget retur fra tinglysning omkring den 1. februar 1994.
Indklagede indfriede pr. 30. marts 1994 det ene lån i Realkredit Dnamark med ca. 264.000 kr. Et hertil svarende beløb blev samme dag overført til lånesagskontoen fra klagerens frie midler, hvilket ifølge indklagede skete efter aftale med klageren.
Ved skrivelse af 5. juni 1994 anmodede klageren indklagede om en forklaring på, hvorfor det nye realkreditlån ikke var hjemtaget.
Ved skrivelse af 7. juni 1994 meddelte indklagede, at det forhold at lånet ikke var hjemtaget, var i overensstemmelse med de med klageren indgåede aftaler om, at det ene lån i Realkredit Danmark opsagt pr. 30. marts 1994 skulle indfries af egne midler, og at hjemtagelsen af det nye realkreditlån skulle afvente stigning i kursniveauet op til terminen pr. 30. juni 1994, hvor det andet Realkredit Danmark-lån skulle indfries. Da der ikke var indtrådt en kursstigning, var lånet fortsat ikke hjemtaget.
Den 15. juni 1994 anmodede klageren indklagede om snarest at hjemtage det tilbudte Totalkredit-lån. Den 20. juni 1994 stillede indklagede garanti for udbetalingen af lånet på 750.000 kr. over for Totalkredit, der afregnede dette samme dag (kurs 82,95).
Den 30. juni 1994 indfriede indklagede det andet Realkredit Danmark-lån.
Retsanmærkninger på pantebrevet på 750.000 kr. blev slettet den 25. august 1994.
Ved telefax af 29. august 1994 anførte klageren, at han ikke fandt det acceptabelt, såfremt indklagede opkrævede gebyr i lånesagen, idet sagsforløbet havde været kritisabelt og havde påført ham udgifter.
Ved skrivelse af 1. september 1994 meddelte indklagede, at sagsbehandlingen havde været korrekt og i overensstemmelse med det aftalte. Ved skrivelse af 21. september 1994 meddelte indklagede, at konverteringssagen nu var afsluttet.
Ved skrivelse af 11. oktober 1994 meddelte indklagede under henvisning til en telefonsamtale af 10. oktober 1994, at man kulancemæssige ville frafalde det normale ekspeditionsgebyr, opgjort til 5.595,81 kr., under forudsætning af, at sagen kunne anses for afsluttet.
Ved skrivelse af 21. november 1994 fremsatte klageren et erstatningskrav på 37.329 kr. Kravet afvistes af indklagede.
Klageren har den 1. oktober 1995 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at erstatte hans tab opgjort til 37.329 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.
Klageren har anført, at indklagede har undladt at hjemtage det nye realkreditlån i tide. Indklagede har udvist passivitet i rollen som hans fuldmægtig. Indklagede orienterede ikke om, at pantebrevet var tinglyst, og forespurgte ham ikke, om lånet ønskedes hjemtaget. Lånetilbudet fra Totalkredit udløb den 18. januar 1994, hvorfor han gik ud fra, at lånet ville blive hjemtaget forinden. Indklagede vidste, at han lagde vægt på hurtig hjemtagelse. Hvis der havde foreligget en aftale om at afvente hjemtagelsen, burde indklagede have foreslået kurssikring, men indklagede forsømte sin pligt til at oplyse om muligheden herfor. Han har sideløbende med omprioriteringssagen haft kontakt med indklagede vedrørende forlængelse af en aftalekonto. Dette har imidlertid intet med omprioriteringssagen at gøre, og der har ikke vedrørende omprioriteringssagen været tæt kontakt med indklagede. Han havde en berettiget forventning om prompte hjemtagelse af realkreditlånet. Indklagedes påstand om, at han ønskede at spekulere i en større konverteringsgevinst, er efterrationalisering og spekulation i bevisets stilling. Han rykkede telefonisk den 7. februar 1994 for hjemtagelse af ejerskiftelånet. Indklagedes medarbejder svarede, at renten fortsat faldt, og at der var god tid, til de gamle lån skulle indfries. Klagerens afsluttende instruks var: "Sørg nu for, at det ikke løber fra dig".
Indklagede har anført, at man på intet tidspunkt forholdt sig passiv. Man var i løbende kontakt med klageren om forlængelse af klagerens aftaleindskud, og i denne forbindelse drøftedes kursudviklingen. Det bestrides, at klageren den 7. februar 1994 gav instruks om hjemtagelse af realkreditlånet. Klageren ønskede at afvente kursudviklingen og var bekendt med risiciene herved. Han gav ikke før den 15. juni 1994 instruks om lånehjemtagelsen. Indklagedes forventning til renteudviklingen var i januar/februar 1994, at renten ville falde yderligere, hvilket blev oplyst klageren, men denne traf selv beslutning om at afvente udviklingen. Hvis klageren primo 1994 skulle have givet instruks om hjemtagelse, virker det påfaldende, at han ikke før den 15. juni 1994 fulgte op på, om lånet faktisk var hjemtaget. Klageren burde således have reageret senest den 31. marts 1994, hvor det ene realkreditlån efter aftale blev indfriet med hans frie midler. Da man ikke var i tvivl om, at klageren ønskede at afvente hjemtagelsen, var det ikke relevant at forespørge ham herom eller at drøfte kurssikring, idet lånet i så fald lige så godt kunne have været hjemtaget. Klageren kunne senest den 6. april 1994 have iværksat en hjemtagelse af lånet. Kursen på dette tidspunkt var 91,5 i modsætning til afregningskursen på 82,95.
Til støtte for afvisningspåstanden har indklagede anført, at sagens afgørelse beror på en bevisførelse, der ikke kan finde sted for Ankenævnet.
Ankenævnets bemærkninger:
Efter klagerens egen forklaring om telefonsamtalen den 7. februar 1994 må det lægges til grund, at han ikke under denne samtale gav instruks om, at omprioriteringslånet skulle hjemtages, selv om pantebrevet må have foreligget tinglyst på dette tidspunkt, og der således ikke var nogen hindring for hjemtagelse. Det er endvidere ubestridt, at der forud for indfrielsen af det ene af de eksisterende lån i Realkredit Danmark i slutningen af marts 1994 var indgået aftale med klageren om, at indfrielsen skulle ske med hans frie midler. Klageren må derfor på dette tidspunkt have været klar over og indforstået med, at omprioriteringslånet fortsat ikke var hjemtaget. På denne baggrund finder Ankenævnet det ubetænkeligt at lægge til grund, at der som forklaret af indklagede var indgået aftale om, at hjemtagelsen af omprioriteringslånet først skulle ske efter instruks fra klageren, og at en sådan instruks først blev afgivet den 15. juni 1994.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.