Indsigelse mod krav i henhold til kredit etableret i 1988.
| Sagsnummer: | 312/2003 |
| Dato: | 09-12-2003 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Jette Kammer Jensen, Anne Dehn Jeppesen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Forældelse - udlån
|
| Ledetekst: | Indsigelse mod krav i henhold til kredit etableret i 1988. |
| Indklagede: | Lån & Spar Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører klagerens indsigelse mod indklagedes krav mod hende vedrørende en gæld i henhold til en kredit etableret i 1988, for hvilken indklagede i 1989 opnåede dom over hende.
Sagens omstændigheder.
Den 1. november 1989 blev der ved retten i Gentofte afsagt dom, hvorefter klageren blev dømt til at betale indklagede 47.168,96 kr. med rente 20% p. a. fra den 24. maj 1989 tillige med omkostninger på 3.000 kr. Dommen blev afsagt i overensstemmelse med indklagedes påstand under sagen, idet klageren var udeblevet.
Det fremgår, at domsbeløbet angik indklagedes krav i henhold til en kassekredit, som klageren i juni 1988 havde fået bevilget, og hvortil der var knyttet et hævekort. Endvidere angik beløbet et overtræk.
Indklagede har oplyst, at sagen efterfølgende blev foretaget i fogedretten den 1. december 1989 og senest 3. juli 2000. Ved sidstnævnte fogedforretning indgik klageren aftale om en afdragsordning på 1.000 kr., som klageren siden har overholdt.
I august 2003 rettede klageren henvendelse til Danmarks Nationalbank med en række spørgsmål om engagementet med indklagede. Banken henviste klageren til at indgive klage til Ankenævnet.
Parternes påstande.
Klageren har den 1. september 2003 indbragt sagen for Ankenævnet. Ankenævnet forstår klagerens påstand således, at indklagede skal anerkende ikke at have et krav mod hende samt tilbagebetale betalte ydelser.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at der er gået mange år, siden kassekreditten blev etableret i 1989.
Baggrunden for, at hun reagerer nu, er, at hun ikke forstår, hvorfor hun har været indkaldt til fogedretten, og hele tiden har bedt om at få fornøden dokumentation.
Hun ønsker undersøgt, hvordan man kan sende en regning til en sagesløs og pådutte hende en kassekredit, hun aldrig har haft.
Hun bestrider, at hendes hævekort kan være anvendt ved skete hævninger.
Indklagede har anført, at klageren ved dommen af 1. november 1989 blev dømt til at betale indklagede 47.168,96 kr. med tillæg af renter og omkostninger.
Klageren indgik i 2000 en afdragsordning med betaling af 1.000 kr. månedligt, som siden har været overholdt. Klageren har således løbende anerkendt gælden.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Klageren blev ved dom af 1. november 1989 dømt til at betale 47.168,96 kr. til indklagede.
Ankenævnet finder ikke godtgjort efterfølgende omstændigheder, der kan medføre, at klageren ikke hæfter for dette beløb.
Det bemærkes, at Ankenævnet ikke har taget stilling til opgørelsen af det beløb, som indklagede aktuelt gør gældende mod klageren.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.