Investeringspakke, skatteforhold.
| Sagsnummer: | 227 /1991 |
| Dato: | 12-11-1991 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Peter Stig Hansen, Kirsten Nielsen, Jørn Ravn, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Rådgivning - skatteforhold
|
| Ledetekst: | Investeringspakke, skatteforhold. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Den 20. november 1986 ydede indklagede klageren et lån på 1.126.000 kr. Lånets rente på 11% p.a. var forudbetalt i et halvt år, og det samlede låneprovenu udgjorde 1.032.542 kr. efter fradrag af renter, stiftelsesprovision på 28.150 kr. (2,5%) og stempeludgift 3.378 kr. For lånets provenu indkøbtes pr. 20. november 1986 nominelt 1 mio. kr. 10% statsgældsbevis 1987 til kurs 98,25. Obligationerne udløb pr. 20. maj 1987, og samme dag blev lånet indfriet.
Klageren har om låneengagementets optagelse oplyst, at han fik forelagt det omhandlede engagement af sin revisor, som af indklagede var blevet opfordret til at finde kundeemner blandt sine klienter. Han accepterede tilbuddet, efter at revisoren mundtligt havde forespurgt indklagede om lovligheden. Klageren har videre oplyst, at dokumenter vedrørende lånets etablering m.v. blev udvekslet pr. post.
I april 1990 meddelte skattemyndighederne klageren, at dennes indkomst for skatteåret 1986 var forhøjet med 17.500 kr. Begrundelsen herfor var, at et beløb på 17.500 kr. måtte anses som betaling for, at de indkøbte obligationer var købt til underkurs, idet børskursen på erhvervelsestidspunktet var 100. Underkursen på 17.500 kr. ansås for betalt med stiftelsesprovisionen, der efter forholdene ansås for meget høj.
Klagerens revisor har i en skrivelse af 3. maj 1991 til klageren oplyst, at han i november 1986 blev kontaktet af indklagedes Århus afdeling, som oplyste, at indklagede havde udviklet en investeringspakke. På et møde den 5. november 1986 hos indklagede blev investeringspakken gennemgået. På forespørgsel fra revisoren blev det oplyst, at investeringspakken ikke var forelagt skattemyndighederne til godkendelse, men at indklagedes egne eksterne revisorer havde godkendt den. Mødet mundede ud i, at indklagede bad revisoren om at viderebringe investeringspakken til sine klienter. Revisoren efterkom dette ønske og udarbejdede hertil en redegørelse, hvis forudsætninger var nøjagtigt de samme som indklagedes.
Efter at have korresponderet med indklagede har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale skatteværdien af den ikke godkendte stiftelsesprovision på 17.500 kr., 12.250 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at han forudsatte, at låneengagementet var lovligt, idet indklagede må have den nødvendige ekspertise i sådanne forhold. Klageren bestrider, at indklagede mundtligt skulle have taget forbehold overfor sine kunder for skattevæsenets godkendelse af arrangementet. Klageren finder ikke, at hans revisor, som kun har været formidler af lånearrangementet, er ansvarlig for dette, som er udarbejdet af indklagede. Klageren har endvidere henvist til Ankenævnets kendelse i sag 459/1989.
Indklagede har anført, at indklagede overfor sine kunder har taget mundtligt forbehold for skattevæsenets godkendelse af det omhandlede arrangement, ligesom indklagede ikke uopfordret har henvendt sig til klageren, men kontakten er sket via klagerens revisor. Da indklagede ikke har haft nogen kontakt til klageren, har man ikke haft mulighed for at meddele denne forbeholdet om skattevæsenets godkendelse og har derfor heller ikke stillet klageren nogen gevinst i udsigt. Indklagede bestrider endvidere, at klageren skulle have lidt et tab, da skattevæsenets afgørelse alene betyder, at klageren bliver stillet, som om forretningen ikke var indgået.
Ankenævnets bemærkninger:
Det må lægges til grund, at den omhandlede investeringspakke er udarbejdet af indklagede, og at klagerens revisor efter opfordring fra indklagede alene har formidlet indklagedes tilbud til klageren. Det er ikke godtgjort, at indklagede overfor klagerens revisor eller overfor klageren selv har taget forbehold for skattemyndighedernes godkendelse af arrangementet. Størrelsen af provisionen samt kursfastsættelsen af obligationerne i investeringspakken må anses for usædvanlig. På denne baggrund finder Ankenævnet, at indklagede bør godtgøre klageren 12.250 kr., således at klageren stilles, som om investeringspakken havde fået det forløb, som var stillet klageren i udsigt.
Som følge heraf
Indklagede bør inden 4 uger betale 12.250 kr. til klageren. Klagegebyret tilbagebetales klageren.