Visa-dankort, begrænsninger i hæveretten.
| Sagsnummer: | 58 /1990 |
| Dato: | 06-07-1990 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Bjørn Bogason, Peter Møgelvang-Hansen, Kirsten Nielsen, Niels Bolt Jørgensen |
| Klageemne: |
Lov om betalingskort af 6. juni 1984 - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Visa-dankort, begrænsninger i hæveretten. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Klageren og dennes familie bestående af 2 voksne og 2 børn var ultimo juli/primo august måned 1989 på sommerferie i Sydfrankrig i en ferielejlighed. Klageren havde i indklagedes Hvidovre afdeling til brug for ferierejsen fået udstedt et VISA-Dankort, ligesom klageren havde vekslet et kontant beløb. Efter at have brugt det kontant omvekslede beløb, forsøgte klageren gentagne gange i pengeautomater forgæves at hæve beløb.
Efter at have brevvekslet med indklagede om godtgørelse af erstatning for ødelagt ferie, har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede godtgør klageren 21.290 kr. Beløbet angår erstatning for 4 ødelagte feriedage og dækker i øvrigt betaling af flybilletter, forplejning, lejet lejlighed, lommepenge, transport m.v.
Indklagede, der medens sagen har verseret for Ankenævnet, kulancemæssigt har betalt klageren 5.000 kr., har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for sin påstand anført, at hun af en medarbejder hos indklagede var informeret om, at der ingen begrænsninger var på brug af kortet i forbindelse med hævning fra franske pengeinstitutter eller pengeautomater. I Frankrig fik hun imidlertid at vide, at der var en begrænsning på 1500 franc pr. uge. Da hun forsøgte at hæve penge i en bank i Monaco, fik hun den besked, at man først skulle ringe til Visas headcenter i Paris, og at det kunne tage fra 10 minutter til 2 dage, før Paris ringede tilbage. Efter 2 timer henvendte hun sig påny i banken og fik oplyst, at der ikke var kommet besked endnu. På grund af middagslukning måtte hun vente til om eftermiddagen, hvor hun fik samme besked. Senere blev der imidlertid ringet besked om, at der ikke kunne udbetales, maske fordi det var lørdag, og de danske banker havde lukket. Om mandagen tog hun til Nice, hvor hun i en bank blev afkrævet pas som legitimation. Hendes pas lå i lejligheden, som familien havde lejet, men et lufthavnskort med billede af hendes mand blev godkendt som legitimation. Imidlertid afviste headcenter i Paris fortsat kortet. Efter middagslukningen i banken fik hun samme svar via headcenter i Paris. Hun kontaktede herefter indklagede og bad om at få tilsendt et beløb. Det aftaltes, at der skulle sendes 5.000 franske franc til en bank i Monaco. Den følgende dag tog hun tidligt ind til banken i Monaco, hvor hun fik oplysning om, at banken ikke havde modtaget telex fra Danmark. Hun telefonerede til indklagede, der oplyste, at beløbet var afsendt ekspres den foregående dag. Efter fornyet ventetid fik hun udbetalt beløbet. I de dage, der var gået med at forsøge at hæve beløb, havde familien levet af tørt brød og vand. på grund af det passerede besluttede familien at fremskynde hjemrejsen med fly til Danmark.
Klageren gør gældende, at indklagede er erstatningsansvarlig for, at klageren fik ødelagt sin ferie på grund af de vanskeligheder, der opstod i forbindelse med forsøg på at hæve beløb i pengeinstitutter/pengeautomater. Hun har således tilbragt flere dage udelukkende med henblik på at forsøge at få kontanter udbetalt.
Indklagede har anført, at klageren i forbindelse med udlevering af VISA-Dankort blev orienteret om, at der på kortet kun kunne hæves 2.000 kr. pr. dag. De forgæves forsøg på kontanthævninger i automater drejede sig alle om beløb over denne grænse. Indklagede kan endvidere ikke gøres ansvarlig for vanskeligheder med at hæve på kortet i franske pengeinstitutter, idet det er forhold, som indklagede er uden indflydelse på. Klagerens erstatningskrav er endvidere ikke dokumenteret. Uanset det anførte har indklagede dog som nævnt ovenfor nu godtgjort klageren et beløb på 5.000 kr., ligesom indklagede har betalt klageren omkostninger til telex og telefon m.v. med i alt 736,75 kr.
Ankenævnets bemærkninger:
Det må anses for beklageligt, at klageren har været udsat for betydeligt tidsspilde m.v. som følge af vanskeligheder med hævning af penge i franske pengeinstitutter, og det er utvivlsomt, at klageren herved har lidt et vist tab. Tabets størrelse er ikke godtgjort, og det må i øvrigt anses for tvivlsomt, om indklagede ville kunne holdes ansvarlig for det. Da indklagede kulancemæssigt har betalt 5.000 kr. + telex og telefonomkostninger, er der herefter ikke grundlag for at give klageren yderligere medhold, hvorfor
Den indgivne klage tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.