Afgørelse

Afvisning af klage vedrørende anpartsselskab.

Indledning.

Denne klage vedrører Ankenævnets sekretariats afvisning af en klage.

Sagens omstændigheder.

Klageren, der ejer et anpartsselskab, indgav den 5. april 2011 en klage over Sydbank til Ankenævnet.

Klagerens anpartsselskab havde et lånefinansieret investeringsengagement hos banken.

Klageren har oplyst, at engagementet blev etableret i maj 2006 ved optagelse af et valutalån på 3 mio. kr., og at engagementet i april 2007 blev forøget til i alt 5 mio. kr. Midlerne blev placeret i BankInvest Højrentelande investeringsbeviser.

Klageren har oplyst, at investeringsengagementet blev afviklet i oktober 2009 med et tab på ca. 1,8 mio. kr.

Ved brev af 14. juni 2011 nedlagde banken påstand om afvisning, idet klagen vedrørte kundeforholdet med klagerens anpartsselskab.

Ved brev af 15. juni 2011 afviste Ankenævnets sekretariat klagen med henvisning til Ankenævnets vedtægters § 2, stk. 2 og 3, da sekretariatet fandt, at klagen angik et erhvervsmæssigt forhold. Sekretariatet henviste til, at klager fra aktie- eller anpartsselskaber efter Ankenævnets faste praksis afvises, idet Ankenævnet har fundet, at klager fra selskaber ikke kan sidestilles med klager fra private selvom det spørgsmål, klagen angår, også ville kunne opstå i et privatkundeforhold.

Parternes påstande.

Ved brev modtaget i sekretariatet den 29. juni 2011 har klageren indbragt sekretariatets afvisning for Ankenævnet med påstand om, at klagen realitetsbehandles.

Sydbank har nedlagt påstand om afvisning.

Klagerens argumenter.

Klageren har anført, at Ankenævnet bør behandle klagen, da formidlingen af engagementet var rettet mod ham som privatperson.

Engagementet var tiltænkt bankens almindelige private kunder. Formidlingsmaterialet bar ikke præg af at omhandle et erhvervsmæssigt produkt.

Engagementet blev oprettet i selskabsform på bankens opfordring. Investeringerne blev foretaget via selskabet på grund af bankens rådgivning. Banken oplyste, at der var praktiske og skattemæssige fordele herved.

Han er bekendt med, at en række andre mindre erhvervsdrivende og privatpersoner har klaget over banken til Ankenævnet vedrørende tilsvarende investeringsengagementer i BankInvest Højrentelande investeringsbeviser. Sagsforløbet i disse klager afviger ikke væsentligt fra hinanden. Det vil være i strid med ligebehandlingsprincippet og retsfølelsen, hvis bankens tilfældige rådgivning medfører, at kun klagerne fra privatpersonerne kan realitetsbehandles. Engagementet i denne sag skal og kan sidestilles med bankens øvrige private BankInvest Højrentelande engagementer.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Klagen angår et investeringsengagement med et af klageren ejet anpartsselskab. I overensstemmelse med Ankenævnets faste praksis vedrørende engagementer med selskaber finder Ankenævnet, at klagen vedrører et erhvervsmæssigt forhold, der ikke kan sidestilles med et privat kundeforhold, jf. Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 2 og 3.

Ankenævnet tiltræder derfor, at klagen i medfør af vedtægternes § 2, stk. 2 og 3, falder uden for nævnets kompetence.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.