Spørgsmål om ansvar for tab af mulighed for efterløn som følge af manglende betaling af kontingent til arbejdsløshedskasse.
| Sagsnummer: | 335/2003 |
| Dato: | 19-05-2004 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Jette Kammer Jensen, Peter Stig Hansen, Ole Jørgensen, Morten Westergaard |
| Klageemne: |
Betalingsservice - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om ansvar for tab af mulighed for efterløn som følge af manglende betaling af kontingent til arbejdsløshedskasse. |
| Indklagede: | Nordea Bank Danmark |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører, om indklagede har pådraget sig ansvar over for klageren som følge af manglende betaling af kontingent til klagerens arbejdsløshedskasse.
Sagens omstændigheder.
I april 2001 blev klageren og dennes ægtefælle, M, skilt. Klageren og M var kunder i pengeinstituttet P, hvor de bl.a. havde en fælles budgetkonto med tilknyttet betalingsservice.
I forbindelse med skilsmissen blev der indgået aftale om overførsel af klagerens engagement med P til indklagede. Indklagede oprettede herefter en opsparingskonto, en lønkonto med tilknyttet dankort og en budgetkonto til klageren. Klageren er født i februar 1953.
Klageren har anført, at aftalen om overførslen blev indgået under et møde i slutningen af april 2001. Fra lønkontoen skulle der hver måned overføres et fast beløb til budgetkontoen til dækning af faste betalinger, herunder faglige kontingenter (fagforening, A-kasse og efterlønsbidrag), der indgik i budgettet, og som hidtil var blevet betalt via betalingsservice hos P. Indklagede ville selv indhente oplysninger om betalingsserviceaftalerne hos P. Indklagede har bestridt dette og har anført, at klageren fik besked om, at betalingsserviceaftalerne ikke kunne overføres automatisk, og at hun derfor skulle indlevere et girokort vedrørende betaling af de faglige kontingenter, hvoraf klagerens kontonummer (identifikation) i A-kassen fremgik. Årsagen til, at betalingsserviceaftalerne ikke kunne overføres automatisk, var, at de var tilknyttet en fælleskonto hos P, og at de nu skulle overgå til en konto, hvorpå klageren var enekontohaver. Automatisk overførsel kan kun ske, hvis kontohaver er den samme.
Den første postering på lønkontoen skete den 27. april 2001.
Den 1. maj 2001 flyttede klageren til bolig I. Samme dag blev der ved træk på lønkontoen foretaget betaling af klagerens husleje og telefon.
Den første postering på klagerens budgetkonto skete den 1. juni 2001, hvor der blev gennemført betaling af husleje og telefon.
Den 1. juli 2001 flyttede klageren til bolig II.
Den 1. august 2001 var saldoen på lønkontoen og budgetkontoen henholdsvis 82 kr. og 943 kr. (negativ).
Klageren har anført, at indklagede trods aftale herom undlod at betale husleje den 1. august 2001. Det bestrides, at årsagen hertil var manglende dækning. En budgetkonto anvendes ikke til opsparing, men til løbende betalinger på grundlag af et budget, og der opstår derfor naturligt periodevise overtræk. Indklagede har anført, at den manglende betaling af husleje den 1. august 2001 skyldtes manglende dækning. På en budgetkonto er der ikke automatisk ret til overtræk med henblik på at opfange budgetmæssige udsving. Der var ikke knyttet en kredit til klagerens budgetkonto.
Den 2. august 2001 udarbejdede indklagede et budget for klageren, hvor bl.a. faglige kontingenter var indregnet med 12.000 kr. om året. Der blev aftalt en månedlig overførsel fra lønkontoen til budgetkontoen på 8.610 kr. ved udgangen af august 2001 og efterfølgende 7.800 kr. pr. måned. Der blev samtidig knyttet en kredit på 15.000 kr. til lønkontoen.
Den 20. august 2001 blev der hævet 3.100 kr. på opsparingskontoen. Beløbet blev anvendt til betaling af husleje. Pr. denne dato var saldoen på lønkontoen 12.727 kr. (negativ) og saldoen på budgetkontoen 56 kr. Indklagede har anført, at hævningen på opsparingskontoen til dækning af huslejebetalingen givetvis er blevet aftalt telefonisk med klageren. Klageren har anført, at hun ikke erindrer dette.
Klageren har oplyst, at hun den 21. oktober 2001 blev bekendt med, at der hos hendes tidligere udlejer lå 42 postforsendelser, som ikke var kommet frem til hende. Det fremgik bl.a., at der ved skrivelse af 10. august 2001 var blevet rykket for betaling af faglige kontingenter, og at der den 14. september 2001 var blevet fremsendt et såkaldt slettebrev med betalingsfrist den 15. oktober 2001.
Restancerne blev betalt ved checks udstedt af indklagede henholdsvis den 6. og 7. november 2001. Af indklagedes meddelelser vedrørende betalingerne fremgår:
"Beløbet er ikke betalt, da posten er sendt til den forkerte adresse og udlejeren har ikke returneret posten til posthuset. Fremover vil kontingent blive betalt via PBS"
og
"På grund af fejl fra vores side er fagforening ikke blevet betalt. [Klageren] er ny kunde og vi har ikke fået PBS overført til os, som vi ellers gør."
Det fremgår af sagen, at klagerens faglige kontingenter i maj og juni 2001 blev betalt via P, og at klageren blev slettet som medlem af sin A-kasse på grund af kontingentrestance pr. den 30. juni 2001.
Som følge af sletningen blev klagerens anciennitet i A-kassen på i alt ca. 36 år afbrudt, hvilket medfører manglende mulighed for at overgå til efterløn ved det 60. år. i 2013, idet hun ikke kan opfylde betingelserne om 20 års medlemskab inden for 25 år og uafbrudt indbetaling til efterlønsordningen fra 1. juli 1999.
Den 15. november 2001 traf A-kassen afgørelse om, at medlemskabet ikke kunne genoprettes. Klageren indbragte afgørelsen for Arbejdsdirektoratet.
Ved skrivelse af 20. november 2001 rettede klageren via sin advokat henvendelse til indklagede om sagen. Af skrivelsen fremgår bl.a.:
"Jeg er af [klageren] blevet anmodet om at rette henvendelse til Dem i anledning af, at min klients kontingent til fagforening og arbejdsløshedskasse ikke er blevet betalt fra hendes budgetkonto.
Min klient er derfor blevet slettet som medlem med konsekvenser for hendes understøttelse, efterløn og pension.
Jeg har klaget over afgørelsen, jfr. vedlagte kopi, og min klient har bedt mig om at forbeholde at rejse erstatningskrav mod [indklagede], såfremt afgørelsen ikke ændres og dette medfører økonomisk tab for min klient."
Ved skrivelse af 29. november 2001 bestred indklagede et eventuelt erstatningsansvar.
Den 22. februar 2002 traf Arbejdsdirektoratet afgørelse om, at klageren ikke kunne få genoprettet sit medlemskab af A-kassen, og at klageren heller ikke kunne få en dispensation for afbrydelse i sit medlemskab, således at hun kunne opnå ret til efterløn. Af begrundelsen for afgørelsen fremgår bl.a.:
"Begrundelse
Genoprettet medlemskab:
…
Vi har ved afgørelsen lagt vægt på, at Deres klient ikke betalte det skyldige beløb inden fristens udløb.
De har bl.a. oplyst, at Deres klients bank ikke betalte medlemsbidraget pga. af en fejl fra bankens side. Endvidere har De oplyst, at posthuset ikke registrerede Deres klients adresseændring korrekt, og at Deres klients tidligere udlejer ikke returnerede hendes post pga. hospitalsindlæggelse.
Direktoratet mener imidlertid ikke, at det kan medføre en ændret afgørelse.
Vi har lagt vægt på, at Deres klient selv bærer ansvaret for, at betalingen sker til tiden. Ifølge a-kassens vedtægt er det Deres klients pligt at meddele bopælsændring til a-kassen.
Dispensation:
Det fremgår af lovens § 74 a, stk. 4, at direktøren for Arbejdsdirektoratet undtagelsesvist kan tillade, at der ses bort fra afbrydelser i medlemskabet og indbetaling af efterlønsbidrag ved afgørelsen af, om kravene i stk. 2 og 3, om uafbrudt medlemskab, er opfyldt.
Direktoratet finder ikke, at omstændighederne omkring Deres klients udtræden og genindtræden i a-kassen kan begrunde en dispensation, jf. § 74 a stk. 4, i a-loven.
Det forhold, at Deres klients kontingent ikke blev betalt pga. af en fejl fra bankens side, at posthuset ikke registrerede Deres klients adresseændring korrekt, og at Deres klients tidligere udlejer ikke returnerede hendes post pga. hospitalsindlæggelse, anses ikke for så særlige undskyldelige omstændigheder, at der kan dispenseres efter lovens § 74 a, stk. 4.
Direktoratet har også lagt vægt, at Deres klient selv bærer ansvaret for, at betalingen sker til tiden.
Direktoratet har endeligt lagt vægt på, at Deres klient først den 5. november 2001 meddelte adresseændring til a-kassen, selvom Deres klient, ifølge a-kassens vedtægt, har pligt at meddele bopælsændring til a-kassen."
Af indklagedes generelle regler for debitorer i BetalingsService fremgår bl.a.:
"Det vil fremgå af Deres betalingsoversigt, at De har oprettet en ny betalingsaftale. Hvis der i samme måned, som betalingsaftalen er anført på betalingsoversigten, skal ske en betaling vedrørende dette forhold, og betalingen ikke står på betalingsoversigten, skal De betale på anden vis. Efterfølgende betalinger vil ske via BetalingsService."
Parternes påstande.
Den 12. september 2003 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale erstatning.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at det i forbindelse med etableringen af engagementet hos indklagede blev aftalt, at indklagede skulle forestå hendes betalinger, herunder betaling af faglige kontingenter, ligesom der blev indgået aftale om overførsler til budgetkontoen. Hun modtog ikke girokort vedrørende betalingerne, hvilket heller ikke undrede hende, idet indklagede havde oplyst, at betalingsserviceaftalerne ville blive trukket automatisk fra P.
Hun gav meddelelse til postvæsenet om flytningerne henholdsvis den 1. maj og 1. juli 2001. Hun modtog løbende post og var derfor ikke opmærksom på, at noget post ikke blev omadresseret korrekt.
Da hun den 21. oktober 2001 blev bekendt med de forsendelser, der lå hos hendes tidligere udlejer, rettede hun straks henvendelse til indklagede og påpegede den manglende betaling af faglige kontingenter.
I de løbende overførsler til budgetkontoen var der afsat penge til betalingerne, og indklagede burde have gennemført disse straks og ikke først i begyndelsen af november 2001.
Ud over fejlen med hensyn til den manglende betaling af faglige kontingenter er der to gange sket fejl med hensyn til betaling af husleje og en gang med hensyn til betaling af telefonregning.
I forbindelse med betalingen af restancerne i november 2001 erkendte indklagede klart sit ansvar for de manglende betalinger. Indklagede har handlet uagtsomt og bør som følge heraf betale erstatning for hendes manglende mulighed for at overgå til efterløn ved det 60. år.
Der er ikke udvist passivitet. Ved skrivelsen af 20. november 2001 blev der taget forbehold for et erstatningskrav.
Hendes klage over sletningen af medlemskabet af arbejdsløshedskassen har med negativt resultat været behandlet i to instanser. Hun har således forsøgt at begrænse tabet mest muligt.
Indklagede har anført, at der ikke blev indgået aftale om automatisk overførsel af klagerens betalingsserviceaftaler hos P, hvilket heller ikke var muligt, idet der hos P var tale om fælleskonto. Betalingen af de faglige kontingenter forudsatte et betalingsgrundlag, f.eks. et girokort. Dette blev aldrig indleveret, og derfor skete der ikke betaling.
Den manglende betaling af husleje og telefonregning skyldtes manglende dækning på klagerens konto.
Der blev først den 2. august 2001 udarbejdet et egentligt budgetskema og aftalt faste månedlige overførsler fra lønkontoen til budgetkontoen.
Det må have undret klageren, at hun i lang tid ikke modtog post, og det må komme hende til skade, at hun ikke undersøgte dette forhold nærmere, navnlig i betragtning af at hun inden for kort tid flyttede to gange.
De faglige kontingenter er ikke fremgået af de betalingsoversigter, som klageren har modtaget, og hun måtte derfor, jf. de generelle regler for debitorer i betalingsservice selv sørge for, at betalingen skete på anden måde. Klageren kunne endvidere ved en gennemgang af de fremsendte kontoudtog have konstateret, at ingen betaling af faglige kontingenter havde fundet sted.
Klageren henvendte sig først i begyndelsen af november 2001 om restancerne, og disse blev straks betalt, selv om der ikke var dækning på klagerens konto.
Det anførte i forbindelse med fremsendelsen af checkene er ikke udtryk for, at indklagede påtog sig et ansvar, men alene udtryk for, at man ønskede at hjælpe klageren. Baggrunden var, at det af klagerens fagforening blev oplyst, at klageren ikke ville blive slettet som medlem, hvis restancen skyldtes, at klagerens betalingsserviceaftale med P ved en fejl ikke var blevet overført.
Klageren har udvist passivitet, idet hun først nu på ny har fremsat sit krav, som indklagede afviste i november 2001.
Klageren har ikke opfyldt sin tabsbegrænsningspligt, idet hun ved at undlade at indbringe Arbejdsdirektoratets afgørelse for Arbejdsmarkedets Ankenævn ikke har udtømt sine administrative klagemuligheder.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Det må anses for uafklaret, om klageren på grundlag af drøftelserne i forbindelse med etableringen af engagementet i foråret 2001 berettiget kunne lægge til grund, at indklagede ville sørge for overførsel af hendes hidtidige betalingsserviceaftaler med P, herunder betalingen af faglige kontingenter.
Ankenævnet finder imidlertid, at klageren i sommeren 2001 burde være blevet opmærksom på, at betalingen af faglige kontingenter ikke fremgik af betalingsoversigterne, og at klageren er nærmest til at bære ansvaret for, at hun ikke modtog arbejdsløshedskassens rykkerskrivelse af 10. august 2001 og slettebrev af 14. september 2001 før udløbet af betalingsfristen den 15. oktober 2001.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.