Afgørelse

Ekspeditionstid - rykningsanmodning

I klagernes ejendom indestod et lån til det indklagede realkreditinstitut (institut 2) med prioritet efter et lån til et andet realkreditinstitut (institut 1). Institut 1 afgav i januar 1994 tilbud på omlægning af 1. prioritetslånet. Den 14. januar 1994 bad klagernes pengeinstitut institut 2 om at rykke tilbage for det nye lån. Pengeinstituttet bad om et hurtigt svar, så der kunne ske indfrielse inden den 1. februar 1994 og derved spares differencerenter. Klagerne og pengeinstituttet rykkede flere gange for svar fra institut 2 og genfremsendte primo marts 1994 brevet af 14. januar 1994. Den 9. marts 1994 meddelte institut 2 pengeinstituttet rykningstilsagn under nærmere angivne betingelser. Institut 2 beklagede den lange ekspeditionstid og frafaldt under hensyntagen hertil ekspeditionsgebyret på 300 kr. for rykning. Låneomlægningen blev gennemført den 15. april 1994.

Klagerne fremsendte i juni 1994 en klage over sagsforløbet til institut 2, hvori de anførte, at de i perioden fra 14. januar 1994 til den 9. marts 1994 flere gange rykkede for svar, og at de i slutningen af februar 1994 fik oplyst, at sagen var forlagt. Den lange ekspeditionstid havde medført højere ydelser på det nye lån samt yderligere differencerenter, for hvilket de ønskede at blive holdt skadesløse. Institut 2 afviste at have handlet ansvarpådragende ved behandlingen af rykningsanmodningen og oplyste, at ekspeditionstiden på i alt 6 uger på det pågældende tidspunkt ikke var unormal.

Yderligere korrespondance førte ikke til en løsning, og klagerne indbragte sagen for Ankenævnet med påstand om, at institut 2 havde handlet ansvarspådragende ved langsommelig og fejlagtig sagsbehandling af deres anmodning om rykningstilsagn, og at instituttet som følge heraf var erstatningsansvarlig for det tab, de i den anledning havde lidt. Institut 2 påstod frifindelse.

Nævnet bemærkede, at klagernes pengeinstitut angiveligt fremsendte anmodning til institut 2 om rykningstilsagn den 14. januar 1994. Rykningstilsagnet blev givet den 9. marts 1994 - efter en ekspeditionstid på ca. 7 uger. Der var således alene tale om en mindre overskridelse af den ekspeditionstid på ca. 6 uger, som ikke kunne anses for usædvanlig for behandling af rykningsanmodninger i den pågældende periode. Selv om Nævnet fandt det uheldigt, at institut 2 ikke ved de gentagne rykkere fra klagerne og pengeinstituttet foretog en undersøgelse af, om brevet af 14. januar 1994 var modtaget, fandt Nævnet ikke, at der var grundlag for at imødekomme et erstatningskrav fra klagerne mod institut 2, der derfor blev frifundet.