Afgørelse

Erindringsgebyrer.

Klageren havde i sin ejendom to lån til det indklagede realkreditinstitut. Af de for lånene udstedte pantebreve fremgik lånenes betalingsterminer. Pantebrevene var oprettet på pantebrevsformular B, som bl.a. indeholder bestemmelser, om at debitor er underkastet de til enhver tid for realkreditinstituttet gældende vedtægter. I medfør af vedtægterne beregner instituttet sig gebyrer for erindringsbreve med 100 kr. pr. brev og for henstandsaftale med 100 kr. pr. ejendom. Klageren rettede i årene 1999, 2000 og 2001 adskillige gange henvendelse til instituttet om, at en del af terminsydelserne ville blive indbetalt senere end sidste rettidige indbetalingsdag, og at det ikke var nødvendigt for instituttet, og i øvrigt i strid med lovgivningen, at udsende og opkræve et gebyr for udsendelse af erindringsmeddelelser og henstandsbreve. Instituttet fandt på sin side ikke klagerens indsigelser mod opkrævning af gebyrer for forsinket betaling berettiget og henviste til, at der i aftalegrundlaget var hjemmel hertil. Instituttet igangsatte ultimo 2001 inkassation af skyldige gebyrer. I forbindelse med indfrielse af lånene betalte klageren i juni 2002 et beløb på 700 kr. til instituttet til dækning af gebyrer vedrørende erindringsmeddelelserne med forbehold om tilbagesøgning. Klageren betalte imidlertid ikke krævede inkassoomkostninger.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet uberettiget havde krævet erindringsgebyrer og derfor skulle tilbagebetale ham 700 kr. samt frafalde inkassoomkostninger m.v. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet bemærkede, at terminsydelsen ifølge pantebrevene skulle betales 11/3, 11/6, 11/9 og 11/12, og at sidste rettidige betalingsdag ifølge terminsopkrævningerne var den sidste hverdag i terminsmåneden. Klageren, der ikke ensidigt kunne ændre betalingstidspunkterne i låneforholdet, havde ved de forsinkede indbetalinger misligholdt sine forpligtelser i låneforholdet. Nævnet fandt, at instituttet efter parternes aftale havde hjemmel til at kræve erindringsgebyrer, og fandt ikke grundlag for at kritisere en gebyrstørrelse på 100 kr. Nævnet fandt endvidere, at instituttet havde været berettiget til at iværksætte inddrivelse af beløbet med inkassoomkostninger m.v. til følge. Nævnet frifandt derfor instituttet.