Afgørelse

Krav om erstatning i forbindelse med returnering af dækningsløs udenlandsk check.

Indledning.

Denne sag vedrører om Forstædernes Bank har pådraget sig et erstatningsansvar over for klageren i forbindelse med returnering af en dækningsløs udenlandsk check.

Sagens omstændigheder.

Klageren er kunde i Forstædernes Bank. Klageren driver som personlig indehaver i et firma, der også er kunde i banken.

I september 2008 satte klageren et ur til salg på Internettet til en pris på 3.000 EUR. Klageren har anført, at han modtog et antal mails fra en interesseret køber i Dubai.

I uge 42 (13.-17. oktober 2008) kontaktede klageren en medarbejder i Forstædernes Bank. Klageren har anført, at han forklarede, at han var ved at sælge sit ur på Internettet og forespurgte, om en overførsel fra en tredjemand til hans konto efterfølgende ville kunne hæves af pågældende, hvortil medarbejderen oplyste, at det ikke kunne lade sig gøre. Forstædernes Bank har anført, at klageren forespurgte om muligheden for, at et indsat beløb kunne trækkes ud igen. Han oplyste ikke, at spørgsmålet havde baggrund i et påtænkt salg af et ur på Internettet. Klageren oplyste heller ikke, at der kunne være tale om betaling på anden måde end ved overførsel f.eks. ved check.

Klageren har anført, at på baggrund af bankens oplysninger fortsatte han dialogen med den interesserede køber, som i den følgende uge sendte en check på 3.951 EUR til banken. Køberen anmodede om, at han fremsendte uret og returnerede forskellen på checkens pålydende og prisen på uret.

Den 24. oktober 2008 modtog Forstædernes Bank en udenlandsk check på 3.951 EUR til indsættelse på klagerens konto. Checken omregnet til 29.435,35 DKK blev indsat på klagerens erhvervskonto med kontoteksten "udenl. check", ligesom beløbet, bankens gebyr samt teksten "køb af check og rejsecheck" fremgik.

Forstædernes Bank har anført, at indsætningen af checkbeløbet var synligt i klagerens netbank, og at klageren 2½ time efter, at checken var bogført, anmodede bankens medarbejder om at lukke kontoen og overføre provenuet til sin private konto. Klageren nævnte ikke baggrunden for ønsket om lukningen af kontoen. Klageren har anført, at han anmodede rådgiveren om at lukke kontoen for at sikre, at beløbet ikke kunne trækkes tilbage.

Den 28. oktober 2008 sendte klageren uret til køberen og overførte den 31. oktober 2008 6.300 kr. til køberen.

Medio november 2008 orienterede Forstædernes Bank klageren om, at den modtagne check var dækningsløs, hvorefter 29.424,68 kr. blev tilbageført fra klagerens konto.

Klageren rettede ved brev af 9. december 2008 henvendelse til Forstædernes Bank med krav om tilbageførsel af 29.424,68 kr. til sin konto, da banken ikke havde rådgivet ham om risikoen forbundet med modtagelsen af checken. Ved brev af 16. måned afviste banken klagerens krav.

Parternes påstande.

Klageren har den 15. januar 2009 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Forstædernes Bank tilbagefører 29.424,68 kr. til hans konto.

Forstædernes Bank har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse, mere subsidiær frifindelse mod betaling af et mindre beløb.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at efter, at han havde modtaget en henvendelse fra en interesseret køber i Dubai, kontaktede han i uge 42 2008 banken for, at transaktionen kunne fortages så sikkert som muligt. Han oplyste, at han var i færd med at sælge et ur på Internettet og spurgte medarbejderen, om han, hvis nogen overførte penge til hans konto, så kunne være sikker på, at de ikke havde mulighed for at trække pengene ud igen. Medarbejderens svar var helt klart, at det ikke kunne lade sig gøre.

Det telefoniske opkald til banken blev overhørt at to personer, der kan bevidne samtalen. Baggrunden for, at han valgte erhvervskontoen som kontoen, hvor beløbet skulle indgå, var, at han ikke ville risikere, at nogen kunne få adgang til øvrige midler på kontoen. Dette var baggrunden for, at han straks lukkede kontoen efter beløbets modtagelse.

Han er uforstående over for, at banken anser klagen for erhvervsmæssig og ikke vedrørende et privat kundeforhold. Transaktionen har ikke nogen relevans for hans erhverv, der er gulvbehandling.

Forstædernes Bank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klagen vedrører et erhvervsforhold og angår sikkerheden ved overførsel af penge i regi af klagerens firma, hvor den dækningsløse check er indsat på firmakontoen.

Til støtte for frifindelsespåstanden har banken anført, at klageren på et tidspunkt forud for forespørgslen om betalingsoverførslen ikke oplyste, at han var i færd med at sælge et ur.

I uge 42 2008 forespurgte klageren, om han kunne være sikker på, at hvis nogen foretog en betalingsoverførsel til hans firmas konto, om der så var mulighed for, at beløbet efterfølgende kunne trækkes tilbage. Baggrunden for denne forespørgsel blev ikke oplyst. Medarbejderen oplyste korrekt, at en overførsel til klagerens konto kun kunne trækkes tilbage efterfølgende med klagerens accept.

I forbindelse med, at banken modtog checken på 3.951 EUR blev det ikke oplyst, at denne angik et salg af klagerens ur via Internettet. Det fremgik heller ikke, at klagerens tidligere spørgsmål om sikkerheden ved betalingsoverførsler havde relation til checken.

Da klageren anmodede om lukningen af kontoen, oplyste han ikke, at det var for sikre sig, at betalingen ikke kunne trækkes tilbage, ligesom han heller ikke nævnte, at han havde solgt sit ur via Internettet.

Efterfølgende oplyste klageren til banken, at han havde undret sig over, at køberen sendte betalingen på forhånd, da han som sælger jo bare kunne have sendt ham en kartoffel. Klageren havde endvidere undret sig over, at der var sendt et for stort beløb.

Klageren valgte til trods for sin undren at sende uret og det overskydende beløb til køberen. Klageren kunne i sin netbank se, at det indsatte beløb vedrørte en check og ikke en overførsel og havde mulighed for at forespørge, om der gjaldt samme forhold ved betaling med check som ved en overførsel.

Banken har ikke pådraget sig et erstatningsansvar i anledning af den rådgivning, der er ydet klageren. Banken har ikke haft anledning til at rådgive klageren om, at klageren muligt var udsat for et velkendt svindelnummer.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Selv om den omhandlede check blev indsat på klagerens erhvervsmæssige konto, finder Ankenævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at klagen bør afvises som erhvervsmæssig. Ankenævnet har herved lagt vægt på, at sagen vedrører klagerens salg af sit private ur.

Klageren kontaktede i uge 42 i 2008 en medarbejder i Forstædernes Bank med spørgsmål om, hvorvidt en pengeoverførsel fra tredjemand til klagerens konto efterfølgende ville kunne hæves igen.

Det kan ikke anses for godtgjort, at klageren i den forbindelse oplyste, at han var i færd med at sælge sit ur på Internettet. Banken modtog heller ikke oplysning om, at checken vedrørte køb af klagerens ur, da den senere modtog checken, og da klageren umiddelbart herefter anmodede om lukning af kontoen. Bankens medarbejder havde således ikke anledning til at rådgive klageren nærmere om risikoen ved Internethandel, herunder velkendte svindelnumre, i denne forbindelse.

Ankenævnet finder derfor, at der ikke er godtgjort sådanne omstændigheder, der kan føre til, at Forstædernes Bank har pådraget sig et erstatningsansvar over for klageren.

Klagen tages ikke til følge.