Klage fra efterlevende ægtefælle over modregning i førstafdødes selvpensioneringskonto, førstafdødes bo behandlet som insolvent dødsbo.
| Sagsnummer: | 170 /1995 |
| Dato: | 06-02-1996 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Peter Stig Hansen, Peter Nedergaard, Allan Pedersen, Lars Pedersen |
| Klageemne: |
Selvpensioneringskonto - modregning
Modregning - pensionskonto |
| Ledetekst: | Klage fra efterlevende ægtefælle over modregning i førstafdødes selvpensioneringskonto, førstafdødes bo behandlet som insolvent dødsbo. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 6. marts 1988 fyldte klagerens dalevende ægtefælle 60 år.
Den 9. marts 1988 ophævede indklagede ægtefællens selvpensioneringskonto og overførte provenuet på 42.717,65 kr. til et nødlidende engagement med et interessentskab, hvor ægtefællen var den ene af to interessenter.
Ægtefællen modtog i begyndelsen af 1989 årsoversigt fra indklagede, hvoraf fremgik, at selvpensioneringskontoen var udgået den 9. marts 1988.
Den 10. november 1993 døde klagerens ægtefælle. Boet blev behandlet som et insolvent dødsbo, og bobehandlingen blev afsluttet i 1994.
Ved klageskema af 21. marts 1995 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at udbetale indeståendet på ægtefællens selvpensioneringskonto.
Indklagede har nedlagt påstand om afvisning.
Klageren har anført, at indklagede allerede 3 dage efter, at hendes ægtefælle var fyldt 60 år, ophævede selvpensioneringskontoen. Først ved modtagelsen af årsopgørelsen for 1988 blev hendes ægtefælle bekendt hermed. Hun finder, at modregningen er i strid med reglerne for selvpensioneringskonti. Hendes ægtefælle har flere gange over for indklagede protesteret mod den skete modregning.
Indklagede har anført, at klagen bør afvises, idet en klage ikke på nuværende tidspunkt kan rejses mod en modregning foretaget for over 7 år siden. Enhver betaling til klageren må forudsætte oplysninger om behandlingen af ægtefællens dødsbo. Det må antages, at nota for opgørelse af kontoen på kontoens ophævelsestidspunkt blev tilsendt ægtefællen. Modregningen skete til nedskrivning af et mellemværende med klagerens ægtefælle, for hvilket indklagede i 1988 opnåede dom i overensstemmelse med ægtefællens erkendelse.
Ankenævnets bemærkninger:
Indeståendet på en selvpensioneringskonto må anses for omfattet af bestemmelsen i retsplejelovens § 512, stk. 3, således at udlæg i indeståendet først kan foretages, når der er gået 3 måneder efter den dag, hvor kontohaveren kunne kræve indeståendet udbetalt. Herefter må også modregning fra pengeinstituttets side være afskåret indtil dette tidspunkt.
Den modregning i indeståendet på klagerens ægtefælles selvpensioneringskonto, som indklagede foretog den 9. marts 1988, 3 dage efter bindingsperiodens udløb, var derfor uberettiget. Det findes ikke godtgjort, at indklagede gav klagerens ægtefælle meddelelse om modregningen, således at han fik mulighed for at protestere straks efter dennes foretagelse.
Også efter det af klageren oplyste har der været ført flere samtaler mellem klagerens ægtefælle og en medarbejder hos indklagede, hvorunder den foretagne modregning blev drøftet, uden at klagerens ægtefælle efter det oplyste har foretaget noget effektivt for at søge den foretagne modregning tilbageført, og klageren har først, efter at behandlingen af hendes ægtefælles dødsbo var afsluttet, rejst krav om udbetaling af indeståendet på hendes ægtefælles selvpensioneringskonto.
Under disse omstændigheder findes adgangen til at kræve den foretagne modregning tilbageført at være bortfaldet ved passivitet.
Det bemærkes i øvrigt, at klageren som følge af, at kontohaveren ifølge en selvpensioneringskonto ikke har mulighed for at indsætte en begunstiget, til hvem beløbet udbetales ved pågældendes død, ikke ville have haft krav på beløbets udbetaling, da dette rettelig ville tilkomme dødsboet efter hendes ægtefælle.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.