Afvisning. Erhvervsforhold.
| Sagsnummer: | 149 a/1990 |
| Dato: | 06-07-1990 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Bjørn Bogason, Peter Møgelvang-Hansen, Kirsten Nielsen, Niels Bolt Jørgensen |
| Klageemne: |
Afvisning - erhvervsforhold § 2, stk. 3 og 4
|
| Ledetekst: | Afvisning. Erhvervsforhold. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved klageskema af 20. april 1990 indbragte klageren en klage vedrørende etablering af en kassekredit hos indklagede.
Efter at Ankenævnets sekretariat havde forelagt sagen for indklagede, som nedlagde påstand om afvisning under henvisning til, at klagen angik et erhvervsforhold, eftersom kassekreditten var etableret i navnet "Naturklinikken v/ (klageren)", afviste sekretariatet ved skrivelse af 22. maj 1990 til klageren den indgivne klage med henvisning til, at denne angik klagerens erhvervsvirksomhed, samt at Ankenævnet efter sine vedtægters § 2, stk. 2, alene behandler klager vedrørende private kundeforhold.
Denne afgørelse har klageren begæret indbragt for Ankenævnet.
Ankenævnets bemærkninger:
Af de grunde, der er anført af sekretariatet, afviser Ankenævnet klagen.
Som følge heraf
Ankenævnet kan ikke behandle den indgivne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.