Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Dankort, misbrug.

Sagsnummer: 204/1991
Dato: 30-12-1992
Ankenævn: Frank Poulsen, Gert Bo Gram, Peter Møgelvang-Hansen, Kirsten Nielsen, Ole Simonsen
Klageemne: Ældre praksis, lov om betalingskort af 6. juni 1984 - ikke ansvar for tab
Ledetekst: Dankort, misbrug.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Fredag den 22. februar 1991 tabte klageren sin pung indeholdende bl.a. dankort. Bortkomsten blev anmeldt til indklagedes kontoførende afdeling mandag den 25. februar 1991 kl. ca. 9.30.

Forinden spærringen af kortet skete, var der ved misbrug af kortet hævet 8.000 kr. på klagerens konto, hvoraf 6.000 kr. var foretaget ved hævning i 3 DK-Kontantautomater henholdsvis den 22., den 23. og den 24. februar 1991.

Klageren har oplyst, at den til kortet hørende PIN-kode var noteret på en telefontavle opbevaret i den bortkomne pung. Koden var kamufleret på telefontavlen.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbageføre 8.000 kr. til klagerens konto.

Indklagede, der under sagens forberedelse for Ankenævnet har godtgjort klageren 3.000 kr., har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har til støtte for påstanden anført, at han ikke har udvist grov uagtsomhed. Han er ikke i forbindelse med kortets udlevering blevet oplyst om reglerne vedrørende muligheden for telefonisk spærring af kortet.

Indklagede har anført, at klageren har fået udleveret regler for dankort samtidig med kortets udlevering. Klageren findes endvidere at have udvist grov uagtsomhed i forbindelse med PIN-kodens opbevaring, uanset at denne var søgt kamufleret. Hertil kommer, at klageren først mandag den 25. februar 1991 lod det bortkomne dankort spærre.

Ankenævnets bemærkninger:

3 medlemmer - Frank Poulsen, Gert Bo Gram og Ole Simonsen - udtaler:

Efter betalingskortlovens § 21, stk. 1, nr. 1, således som denne bestemmelse var affattet på misbrugstidspunktet, er kortindehaveren med den beløbsgrænse på 5.000 kr., der følger af den i medfør af stk. 2 udstedte bekendtgørelse ansvarlig for tab som følge af uberettiget brug af kortet, hvis "kortindehaveren eller nogen, som han har overladt kortet til, har mistet dette ved grov uagtsomhed". Denne bestemmelse findes uanset ordlyden også at måtte omfatte en uagtsomhed, som består i, at kortindehaveren har opbevaret PIN-koden samme sted som dankortet. I det foreliggende tilfælde har klageren erkendt, at han i sin pung, hvori kortet lå, opbevarede en seddel, hvorpå koden var noteret. Selv om koden var søgt kamufleret, findes klageren herved at have udvist grov uagtsomhed. Vi stemmer derfor for, at klagerens påstand om tilbagebetlaing af det resterende beløb på 5.000 kr. af tabet ikke tages til følge.

2 medlemmer - Peter Møgelvang-Hansen og Kirsten Nielsen - udtaler:

Vi lægger til grund, at klageren i det foreliggende tilfælde har opbevaret kortet i sin tabte pung, og at koden i kamoufleret form var noteret på en telefontavle, der også opbevaredes i pungen.

Ved domme af den 24. februar og 23. april 1992 har Østre Landsret afgjort ankesager, hvis udfald - ligesom den foreliggende sags - i væsentligt omfang har været afhængig af fortolkningen af betalingskortlovens § 21, stk. 1, nr. 1, i bestemmelsens tidligere gældende affattelse. Vi forstår dommene således, at det ved afgørelsen af, om kortet er mistet ved grov uagtsomhed, efter landsrettens opfattelse er en relevant omstændighed, at PIN-koden blev opbevaret sammen med kortet, men at sådan samlet opbevaring ikke automatisk bør føre til, at der statueres "grov uagtsomhed". Dette spørgsmål må besvares på grundlag af en samlet vurdering af den måde, hvorpå kortet og koden blev opbevaret.

Ved en vurdering af den foreliggende sag i lyset af de nævnte landsretsdomme finder vi ikke, at klagerens opbevaring af kortet og koden må karakteriseres som groft uagtsom. Vi stemmer derfor for at tage klagen til følge.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.

Som følge heraf

Den indgivne klage tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.