Afgørelse

Realkreditbelåning. Omkostninger ved omprioritering.

Indledning.

Sagen vedrører klagerens krav om erstatning for mangelfuld rådgivning i forbindelse med konvertering af realkreditlån.

Sagens omstændigheder.

Klageren og hans ægtefælle H ønskede at foretage en låneomlægning af et fastforrentet 5% realkreditlån i deres ejendom.

Efter en indledende drøftelse udarbejdede Sparekassen Lolland en beregning pr. 26. maj 2009 af konvertering af det fastforrentede lån til et rentetilpasningslån. Beregningen forudsatte obligationsindfrielse til kurs 98,48 af det eksisterende lån med en obligationsrestgæld på 1.950.511 kr., svarende til en kursværdi på 1.921.020 kr. Ifølge beregningen udgjorde kursværdien af det nye rentetilpasningslån 1.936.000 kr. Efter fradrag af omkostninger ville det samlede provenu blive 810 kr. Af beregningens side 3 fremgik:

"

… Det bemærkes, at beregningen af indfrielsesbeløb vedr. lån, der indfries, er baseret på senest noterede handelskurs på OMX Nasdaq (Københavns Fondsbørs). Den anvendte kurs kan afvige fra den kurs, hvortil obligationerne til brug for indfrielsen kan købes. Det anbefales derfor at undersøge, til hvilken kurs obligationerne kan købes, inden en evt. omlægning gennemføres.

Forskellen mellem den anvendte kurs ved beregning af indfrielsesbeløbet og den faktiske indfrielseskurs vil påvirke resultatet af en omlægning.

..."

Af beregningens side 7 fremgik:

"

Indfrielse af eksisterende lån

…

Både kurser og omkostninger i beregningen er vejledende.

Obligationsindfrielse

…

Der er mulighed for at kurssikre gennem pengeinstituttet"

Den 11. juni 2009 udarbejdede DLR Kredit et omprioriteringsforslag. Ifølge forslaget skulle det eksisterende lån med en obligationsrestgæld på 1.940.181 kr. indfries til kurs 97,117 svarende til en kursværdi på 1.884.246 kr., mens kursværdien af det nye rentetilpasningslån udgjorde 1.900.000 kr. Omkostningerne var anført til i alt 15.326 kr., hvorved det samlede provenu blev 428 kr. Af omprioriteringsforslagets side 1 fremgik:

"

… Det bemærkes, at beregning af indfrielsesbeløb vedr. lån, der indfries, er baseret på senest noterede handelskurs på OMX Nasdaq (Københavns Fondsbørs). Den anvendte kurs kan afvige fra den kurs, hvortil obligationerne til brug for indfrielsen kan købes. Det anbefales, at undersøge til hvilken kurs obligationerne kan købes, inden omlægningen gennemføres.

Forskel mellem den anvendte kurs ved beregning af indfrielsesbeløb og den faktiske indfrielseskurs vil påvirke resultatet af omlægningen. …"

Sparekassen Lolland har oplyst, at sparekassen kontaktede klageren og H den 15. juni 2009 for at træffe aftale om underskrift af dokumenter.

Klageren, H og Sparekassen Lolland holdt møde den 17. juni 2009 kl. 16.30 til drøftelse af konverteringen. Ifølge Sparekassen Lolland blev mulighed for kurssikring drøftet på mødet, rådgivningsskema for optagelse af lån med sikkerhed i fast ejendom og betalingsanmodning om udbetaling af rentetilpasningslån stort kr. 1.900.000 blev gennemgået på mødet, og begge dokumenter blev underskrevet af klageren og H samme dag.

Af rådgivningsskemaet fremgår bl.a.:

"…

Klageren, H og Sparekassen Lolland indgik aftale om konvertering. Aftalen er dateret 18. juni 2009, men Sparekassen Lolland har oplyst, at aftalen blev underskrevet på mødet den 17. juni 2009. Af aftalen fremgik bl.a.:

"

…

Det er aftalt, at pengeinstituttet formidler det nye lån optaget således:

Xhurtigst muligt til dagskurs …

…

Hvis lånet ikke ønskes kurssikret, er jeg/vi bekendt med, at lånet kan kurssikres på et senere tidspunkt og er rådgivet om konsekvenserne af at undlade kurssikring.

…

Det er aftalt, at pengeinstituttet indfrier prioriteterne således:

X Samtidig med udbetaling af det nye lån ved opkøb af obligationer til dagskurs

…"

I de til aftalen hørende betingelser var anført:

"

…

Særligt om kurssikring

…

Det er også muligt at kurssikre indfrielsen af realkreditlånet, så indfrielsesbeløbet er sikret.

…

Underskrifter

…

Jeg bekræfter hermed, at pengeinstituttet har rådgivet om valget af finansiering, herunder om risici ved rentetilpasningslån og kurssikring. …"

Sparekassen Lolland har oplyst, at lånedokumenterne blev sendt til DLR den 18. juni 2009.

Den 23. juni 2009 blev provenuet af det nye lån, kr. 1.894.450 indbetalt af DLR og indsat på klagerens omprioriteringskonto i Sparekassen Lolland.

Endelig indfrielsesopgørelse dateret den 23. juni 2009 fra DLR blev modtaget af Sparekassen Lolland den 24. juni 2009.

Den 24. juni 2009 blev obligationerne til brug for indfrielsen af det eksisterende lån købt til kurs 98,5 svarende til i alt ca. 1.911.000 kr. eksklusiv handelsomkostninger og handelsrenter.

Rådgiveren i Sparekassen Lolland blev efterfølgende opmærksom på, at saldoen på omprioriteringskontoen var negativ. Sparekassen Lolland har oplyst, at man flere gange forsøgte at få et møde i stand med klageren og H.

Den 21. juli 2009 overførte Sparekassen Lolland 26.427,18 kr. fra klagerens opsparingskonto til omprioriteringskontoen til udligning af underskuddet opstået ved omlægningen.

På møde den 24. juli 2009 mellem klageren og Sparekassen Lolland blev optagelse af et supplerende DLR lån eller et banklån til finansiering af restbeløbet drøftet. Sparekassen Lolland tilbød at yde et lån uden oprettelsesomkostninger med tilknyttet indlånskonto med samme forrentning (Realsparelån). Klageren og H ønskede ikke at benytte sig af de drøftede muligheder.

Den 28. juli 2009 tilbød Sparekassen Lolland pr. kulance at returnere gebyr for sagsbehandling mod en endelig afslutning af sagen.

Parternes påstande.

Klageren har den 22. oktober 2009 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sparekassen Lolland skal betale 26.658 kr. for tab ved konvertering.

Sparekassen Lolland har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har bl.a. anført, at klageren og H i lånetilbud havde fået oplyst, at omkostningerne ville udgøre ca. 14.000 kr., som blev lagt ind i det nye lån.

Som følge af langsom sagsbehandling fra Sparekassen Lollands side endte lånesagen med et underskud. Sparekassen Lolland har nølet både med hjemtagelse af lånet samt med indfrielse af det eksisterende lån, hvilket medførte, at klageren og H skulle betale 26.658 kr., som Sparekassen Lolland hævede på deres konto uden tilladelse.

Klageren og H har med sikkerhed på intet tidspunkt talt med Sparekassen Lolland om kurssikring. Kurssikring blev slet ikke nævnt som en mulighed.

Klageren og H ønskede ikke et supplerende kreditforeningslån med risiko for yderligere kurstab. Klageren og H ønskede heller ikke det tilbudte banklån til dækning af differencen.

Bankrådgiveren gav efter klagerens tolkning efterfølgende telefonisk udtryk for, at Sparekassen Lolland havde begået fejl.

Sparekassen Lolland har til støtte for frifindelsespåstanden bl.a. anført, at det af omprioriteringsforslaget i lånetilbud af 11. juni 2009 fremgår, at der er taget udgangspunkt i kurs 97,117 ved indfrielse af det eksisterende lån. Afregningskursen var imidlertid steget til kurs 98,5 den 24. juni 2009, hvor obligationerne til brug for indfrielse blev købt.

Det fremgår tydeligt af omprioriteringsforslaget i lånetilbud af 11. juni 2009, at den anvendte kurs kan afvige fra den faktiske indfrielseskurs.

På mødet den 17. juni 2009 blev muligheden for kurssikring drøftet med baggrund i, at den faktiske indfrielseskurs kunne være højere end kursen anvendt i lånetilbuddet. Klageren og H fravalgte denne mulighed, hvilket fremgår af aftale om konvertering.

På baggrund af rådgivningen på mødet den 17. juni 2009 samt den underskrevne aftale om konvertering kan muligheden for kurssikring og de eventuelle konsekvenser af at undlade kurssikring ikke have været ukendte for klageren og H.

Aftale om konvertering blev underskrevet den 17. juni 2009 men på grund af det sene mødetidspunkt kunne sagen først ekspederes den 18. juni 2009, hvilket klageren og H blev gjort opmærksomme på.

Klagerens skuffede forventninger til resultatet af låneomlægningen kan ikke i sig selv begrunde, at han har krav på økonomisk kompensation, jf. herved højesterets dom af 1. november 1995 (UfR 1996.200).

Det afvises, at rådgiveren skulle have erkendt fejl fra Sparekassen Lollands side.

Sparekassen Lolland har til støtte for afvisningspåstanden anført, aten afgørelse af sagen forudsætter en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer om rådgivningsforløbet,som ikke kan ske vedPengeinstitutankenævnet, men i givet fald må ske ved domstolene.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ændring af udgiften til indfrielse af det eksisterende lån fra ca. 1.884.000 kr. i lånetilbud af 11. juni 2009 til ca. 1.911.000 kr. ved den faktiske indfrielse den 24. juni 2009, i alt ca. 27.000 kr., skyldtes kursstigninger på de bagvedliggende obligationer.

Ankenævnet lægger til grund, at Sparekassen Lolland videresendte lånedokumenterne til DLR dagen efter, at klageren og H havde underskrevet aftalen om konvertering, og at sparekassen indfriede det eksisterende lån dagen efter, at provenu fra det nye lån var modtaget. På baggrund heraf finder Ankenævnet ikke, at Sparekassen Lolland har pådraget sig et ansvar for langsom sagsbehandling.

Ankenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at Sparekassen Lolland har tilsikret klageren, at resultatet af låneomlægningen ville blive et positivt provenu, eller at klageren ikke blev vejledt om risikoen for kursstigninger og mulighed for kurssikring.

Ankenævnet bemærker dog, at skemaet "Aftale om konvertering" alene omfatter muligheden for kurssikring under afkrydsningsfelterne ved det nye lån, men ikke under afkrydsningsfelterne for det lån, der skal indfries.

Ankenævnet noterer sig i øvrigt, at Skjern Bank den 24. juli 2009 har tilbudt et Realsparelån i ejendommen uden beregning.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Klagen tages ikke til følge.