Afgørelse

Spørgsmål om erstatning for merrenteudgifter som følge af, at banklån ikke blev omlagt til realkreditlån. Indsigelse mod hævninger.

Indledning.

Denne sag vedrører klagernes krav mod Nordea Bank begrundet i bankens håndtering af deres engagement i årene 2005-2008.

Sagens omstændigheder.

Klagerne, der er ægtefæller (M og H), var i sommeren 2005 kunder i Nordea Bank, hvor de havde et udlånsengagement på i alt 2.665.000 kr. fordelt med 2,2 mio. kr. på et prioritetslån, 400.000 kr. på et boliglån, 50.000 kr. på en erhvervskredit og 15.000 kr. på en privatkredit.

Prioritetslånet på 2,2 mio. kr. var et pantebrevslån med pant i klagernes faste ejendom i Værløse. Banken havde desuden sikkerhed for engagementet ved en transport i M’s arv efter sin far.

I november 2005 blev boliglånet forhøjet med 150.000 kr. til 550.000 kr.

I januar 2006 ydede banken klagerne et billån på 165.000 kr. mod sikkerhed i et tilsvarende ejerpantebrev i bilen.

M fik udbetalt á conto arv på 2,6 mio. kr., som den 4. maj 2006 blev indsat på en indlånskonto i tilknytning til prioritetslånet. Gælden på billånet, boliglånet og de to kreditter blev indfriet, hvorefter der var et restindestående på prioritetsindlånskontoen på knap 1,8 mio. kr.

Indlånsrentesatsen på prioritetsindlånskontoen svarede til udlånsrentesatsen på prioritetsudlånskontoen.

Ifølge kontoudskriften for prioritetsindlånskontoen blev der i perioden maj-september 2006 hævet i alt ca. 1.475.000 kr. Nordea Bank har under sagen fremlagt posteringsbilag for hævninger på i alt ca. 834.000 kr. fordelt på ni transaktioner i perioden 8. maj - 4. august 2006.

Den 10. august 2006 blev der hævet 300.000 kr. på prioritetsindlånskontoen i forbindelse med, at klagerne købte et hus i Helsinge. Der var herefter et restindestående på prioritetsindlånskontoen på ca. 30.000 kr. Købesummen for ejendommen i Helsinge var 3.850.000 kr. Til finansiering af restkøbesummen ydede Nordea Bank klagerne et prioritetslån på 2,8 mio. kr. og en boligskiftkonto med en tilknyttet kredit på 800.000 kr.

Ejendommen i Værløse blev udbudt til salg for 3,9 mio. kr. med en forventet salgspris på 3,7 mio. kr.

I oktober 2006 blev kreditten på boligskiftkontoen forhøjet med 200.000 kr.

I december 2006 blev der udbetalt yderligere arv på 300.000 kr. til M. I den forbindelse blev kreditten på boligskiftkontoen nedskrevet med 200.000 kr.

I august 2007 blev Værløse-ejendommen solgt for 2.850.000 kr.

Ved brev af 28. november 2007, hvor ejendomssalget var gennemført, anmodede banken klagerne om at indfri gælden til banken, som udgjorde 3.390.000 kr. fordelt med 2,8 mio. kr. på prioritetslånet og 590.000 kr. på boligskiftkontoen.

I marts 2008 fik M udbetalt en restarv på 283.000 kr., der blev brugt til at nedbringe engagementet.

Parternes påstande.

Den 26. august 2008 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet. Ankenævnet har forstået klagernes endelige påstand således, at Nordea Bank skal betale en rentekompensation, hvorved de stilles, som om gælden på boligskiftkontoen i september 2007 var blevet omlagt til et realkreditlån, og at banken skal fremlægge posteringsbilag for samtlige hævninger på deres konti.

Nordea Bank Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klagerne har anført, at Nordea Bank i forbindelse med købet af ejendommen i Helsinge lovede at hjemtage et realkreditlån, når huset i Værløse var blevet solgt. Banken holdt ikke sit løfte, og de blev derved påført unødige renteudgifter.

Da arvebeløbet på 2,6 mio. kr. blev udbetalt, meddelte de banken, at den resterende arv ville blive ca. 300.000 kr. De ønskede at indfri prioritetslånet, hvilket ifølge banken ikke var muligt. Det var aftalt, at pantet i bilen skulle slettes, når arven blev udbetalt, hvilket imidlertid ikke skete.

De har ikke haft et for stort forbrug.

Nordea Bank sagde god for købet af ejendommen i Helsinge. I juni 2007 blev ejendommen skadet i forbindelse med et skybrud, og der begyndte herefter en længere forsikringssag.

Efter pres fra banken blev ejendommen i Værløse solgt til en stærkt nedsat pris. Efter salget fik de forevist to eksempler på kreditforeningslån, henholdsvis med og uden afdrag. De så frem til at få omprioriteret deres dyre lån, men banken afslog at medvirke. Herefter startede en negativ udvikling i samarbejde med banken og i deres økonomi.

De forsøgte forgæves at få et realkreditlån via BFRkredit.

Banken pressede dem til at sælge bilen og Helsinge-ejendommen, og banken hævede flere gange fra deres konti uden at underrette om det.

Banken var uvillig til at oplyse om engagementet, herunder til deres revisor, som gentagne gange henvendte sig.

De fik svært ved at betale regninger, idet banken opkrævede, hvad de fik udbetalt, herunder et større sygedagpengebeløb og udbetalingen af restarven.

Revisoren krævede et forskud før udlevering af årsopgørelse og regnskab, men banken ville ikke frigive midler hertil.

Til sidst så de sig nødsaget til at oprette en konto i et andet pengeinstitut.

Det bestrides, at de som anført af banken skulle have hævet 1.475.000 kr. i perioden maj-september 2006. Banken bør fremlægge posteringsbilag for alle hævninger.

Banken er som følge af dårlig rådgivning den væsentligste årsag til deres nuværende økonomiske situation.

Nordea Bank Danmark har anført, at man i forbindelse med klagernes køb af ejendommen i Helsinge alene gav tilsagn om at yde mellemfinansiering, indtil ejendommen i Værløse var solgt. Der blev ikke givet tilsagn om realkreditbelåning af klagernes endelige finansieringsbehov, som forventedes at blive på 1,1 mio. kr.

Det forventede provenu ved salget af Værløse-ejendommen var 1,4 mio. kr. efter indfrielse af prioritetslånet på 2,2 mio. kr. M forventede en arv på i alt ca. 4 mio. kr., hvoraf han havde fået udbetalt 2,6 mio. kr. Der var således en forventet restarv på 1,4 mio. kr.

Da salget af Værløse-ejendommen i november 2007 var gennemført, havde klagernes forhold ændret sig, og der var ikke grundlag for at tilbyde realkreditbelåning. Årsagerne til klagernes forværrede økonomiske situation var et mindre provenu ved salget af Værløse-ejendommen, et mindre arvebeløb, et stort privatforbrug, lavere indkomst, dobbelt husleje i 13 måneder og oparbejdelse af bl.a. skattegæld.

Da den deponerede købesum vedrørende salget af Værløse-ejendommen den 15. september 2007 blev modtaget i banken, blev debetrenten på boligskiftkontoen nedsat til 2,5 % pr. år svarende til kreditrenten på deponeringskontoen.

Trods flere opfordringer undlod klagerne at indlevere årsopgørelser og regnskaber.

Prioritetsindlånskontoen har ikke på noget tidspunkt været spærret.

Klagerne har løbende modtaget kontoudskrifter. Disse har ikke givet klagerne anledning til at fremsætte indsigelser.

Med de fremlagte posteringsbilag tilbagevises klagernes påstand om, at de ikke godkendte hævningerne på prioritetsindlånskontoen.

Klagerne har trods opfordring hertil ikke præciseret, hvilke konkrete hævninger, de ikke kan vedkende sig. Der er derfor ikke grundlag for at fremsende yderligere posteringsbilag.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Det findes ikke godtgjort, at Nordea Bank i forbindelse med klagernes køb af ejendommen i Helsinge påtog sig at indestå for, at klagerne ville kunne opnå et realkreditlån i ejendommen, når den tidligere ejendom i Værløse blev solgt.

Der er ikke grundlag for at fastslå, at der på klagernes prioritetsindlånskonto i Nordea Bank er blevet foretaget uberettigede hævninger.

Der er ikke godtgjort omstændigheder, der kan medføre, at Nordea Bank har pådraget sig et erstatningsansvar over for klagerne.

Det bemærkes, at Ankenævnet ikke påtager sig at foretage en revisionsmæssig gennemgang af et engagement med henblik på at konstatere eventuelle fejl.

Klagen tages ikke til følge.