For store rateudbetalinger i forhold til aftalt udbetalingsperiode.
| Sagsnummer: | 6a/2007 |
| Dato: | 24-05-2007 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Peter Stig Hansen, Lotte Aakjær Jensen, Ole Jørgensen, Rut Jørgensen |
| Klageemne: |
Ratepension - udbetaling
|
| Ledetekst: | For store rateudbetalinger i forhold til aftalt udbetalingsperiode. |
| Indklagede: | Nordea Bank Danmark |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører om indklagede har pådraget sig et ansvar over for klageren i forbindelse med, at der i forhold til en aftalt udbetalingsperiode blev udbetalt for store ratebeløb.
Sagens omstændigheder.
Klageren, der er født i 1929, indgik den 9. februar 1987 en aftale med indklagede om en arbejdsgiveradministreret ratepension. Første rateudbetaling skulle ske i kalenderåret 1996 og sidste udbetaling i kalenderåret 2006.
Ifølge et tillæg af 13. august 1997 til ratepensionsaftalen skulle udbetalingerne begynde den 1. september 1997 og slutte den 1. august 2007. Klageren valgte følgende udbetalingsforløb:
"…
Annuitet
Lige store årlige rateudbetalinger udregnet på følgende måde: Ordningens værdi opgøres ved hvert kalenderårs begyndelse, på grundlag af en nærmere fastsat anmortisationsrente. Værdien fordeles herefter ligeligt over de resterende udbetalingsår.
…"
Ifølge et stamkort, der blev udskrevet samme dag, havde ratepensionskontoen en "nytårssaldo" på 1.664.421,46 kr. Første udbetaling var den 1. september 1997 og udbetalingsperioden 10 år. Amortisationsrenten var på 3 %. Udbetalingerne for perioden 1. september - 31. december 1997 var på 16.260,08 kr. pr. måned.
I årene 1998-2005 blev der udbetalt gennemsnitligt 19.488,27 kr. pr. måned fra ratepensionen.
Ved udgangen af 2005 var der et restindestående på 270.035,11 kr.
Rateudbetalingen pr. den 2. januar 2006 var på 18.776,65 kr. Den 1. februar 2006 blev der udbetalt yderligere 4.331,60 kr., således at der for januar 2006 var udbetalt i alt 23.108,25 kr. Endvidere blev der for februar 2006 og hver af de efterfølgende måneder til og med oktober 2006 udbetalt rater på 23.108,25 kr.
Den 1. november 2006 blev der udbetalt 61.233,88 kr., hvilket svarede til restværdien af ordningen, som samtidig ophørte.
I november/december 2006 gjorde klageren indsigelse imod forløbet og rejste krav om, at indklagede på grundlag af ordningens værdi pr. den 31. december 2005 skulle beregne størrelsen af de månedlige rater, hvis disse havde fortsat til udgangen af 2007. På grundlag af beregningen ønskede klageren at tilbageføre et beløb svarende til de rater, der var blevet udbetalt i 2006 med henblik på at få beløbet udbetalt i overensstemmelse med beregningen.
Indklagede erkendte, at udbetalingerne var sket hurtigere end aftalt. Fordi kontoen var ophørt, var det ikke muligt at ændre udbetalingsforløbet hverken med virkning bagudrettet eller fremadrettet. Da klageren havde fået udbetalt sit fulde tilgodehavende på ratepensionen, var det indklagedes opfattelse, at klageren ikke havde lidt noget tab, hvorfor der ikke var grundlag for et erstatningskrav. Hvis klageren kunne tilvejebringe dokumentation for et eventuelt tab, ville indklagede genoverveje sagen.
Den 9. januar 2007 indgav klageren en klage over indklagede til Ankenævnet.
Indklagede har under sagen på grundlag af ratepensionens værdi ved udgangen af 2005 udarbejdet en forenklet beregning til illustration af et teoretisk udbetalingsforløb i 20 rater fra den 1. januar 2006. Beregningen viser en månedlig ydelse i 2006 på 13.987,44 kr. og otte månedlige ydelser i 2007 på hver 17.397,49 kr.
Parternes påstande.
Klageren har nedlagt påstand om, at indklagede på grundlag af ratepensionens værdi pr. 31. december 2005 skal beregne størrelsen af de månedlige rater, hvis disse havde fortsat til udgangen af 2007, hvorefter indklagede efter nærmere aftale med ham skal arrangere tilbageførsel af de ratebeløb, der er blevet udbetalt i 2006 og efterfølgende genudbetale disse i overensstemmelse med beregningen. Herudover skal indklagede betale erstatning for et eventuelt tab, der herefter kan opgøres.
Indklagede har nedlagt påstand om afvisning.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at udbetalingsperioden ifølge aftalen af 9. februar 1987 var fra og med kalenderåret 1996 til og med kalenderåret 2006, svarende til i alt 11 kalenderår. Ved tillægget af 13. august 1997 blev der aftalt en udbetalingsperiode på 10 år med sidste udbetaling den 1. august 2007. Rateudbetalingerne ophørte allerede i november 2006, hvilket var i strid med såvel den oprindelige aftale, som aftalen i tillægget.
I forbindelse med hans indsigelse oplyste indklagede, at udbetalingerne faktisk var sket i henhold til den oprindelige aftale, fordi det ikke var muligt at administrere aftalen i tillægget. I så fald burde udbetalingsperioden have strakt sig over 11 kalenderår, hvilket vil sige til og med december 2007.
Med henblik på at opfylde udbetalingsaftalen bør indklagede beregne størrelsen af de månedlige rater, hvis disse havde fortsat til og med december 2007, og medvirke til at arrangere tilbageførsel af de udbetalte rater i 2006 for efterfølgende at foretage genudbetaling i henhold til beregningen. Den under sagen udarbejdede beregning skal derfor korrigeres således, at slutdatoen for udbetalingerne bliver den 1. december 2007.
Han kræver ikke at få ratepensionen genetableret men alene at få mulighed for at beregne et eventuelt tab.
Fremrykningen af rateudbetalingerne har medført et rente- og kurstab, idet ordningens kontante midler og værdipapirer er blevet overført til lavere forrentning, henholdsvis solgt tidligere end nødvendigt. De fremrykkede udbetalinger har endvidere medført en fremrykket beskatning.
Indklagede har anført, at klageren har fået hele sin opsparing udbetalt og derfor ikke har lidt noget tab.
Den under sagen udarbejdede korrektionsberegning viser en udbetalingsperiode med sidste udbetaling den 1. august 2007, jf. tillægget af 13. august 1997, som afløste den oprindelige aftale for så vidt angår udbetalingsperioden. Beregningen er udarbejdet for at give klageren mulighed for at konkretisere sin påstand.
Sagen bør afvises, idet klageren ikke har fremsat et økonomisk krav, som kan danne grundlag for en realitetsbehandling af klagen.
Man forbeholder sig sin stillingtagen til sagens materielle indhold, hvis afvisningspåstanden ikke tages til følge.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet finder, at klagerens indsigelser imod indklagedes håndtering af ratepensionsaftalen vedrører en formueretlig tvist, som kan behandles af Ankenævnet. Indklagedes afvisningspåstand tages derfor ikke til følge.
Den udbetalingsperiode, som var fastsat i ratepensionsaftalen af 9. februar 1987 og eventuelle senere tillæg blev ændret ved tillægget af 13. august 1997, hvorefter udbetaling skulle ske over en 10-årig periode med første udbetaling den 1. september 1997 og sidste udbetaling den 1. august 2007. Ankenævnet finder det herefter ufornødent at tage stilling til klagerens fortolkning af bestemmelsen om udbetalingsperiodens længde i aftalen af 9. februar 1987.
Indklagede har under sagen udarbejdet en beregning til illustration af et teoretisk udbetalingsforløb svarende til det aftalte, jf. ovenfor.
Ankenævnet finder, at sagen herefter bør udsættes i første omgang med henblik på klagerens stillingtagen til, om han som følge af, at udbetalingsperioden blev afkortet med 9 måneder (december 2006 - august 2007), har lidt et erstatningsberettiget tab.
Sagen udsættes som ovenfor anført i første omgang på et indlæg fra klagerens side om et eventuelt tab.