Indsigelse fra kautionist og trediemandspantsætter mod pengeinstituts ydelse af lån.
| Sagsnummer: | 112 /1995 |
| Dato: | 02-04-1996 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Niels Busk, Mette Reissmann, Erik Sevaldsen, Jens Ole Stahl |
| Klageemne: |
Kaution - stiftelse
Tredjemandspant - stiftelse |
| Ledetekst: | Indsigelse fra kautionist og trediemandspantsætter mod pengeinstituts ydelse af lån. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 4. november 1987 underskrev klagerens ene søn, der er født i maj 1964, et gældsbrev, hvorved han erkendte at skylde indklagede 420.000 kr. Af gældsbrevet fremgår, at ca. 363.000 kr. af lånebeløbet på 420.000 kr. var anvendt til indfrielse af to tidligere ydede lån til sønnen. Klageren underskrev gældsbrevet som selvskyldnerkautionist og håndpantsætter; det fremgik, at klageren i henhold til særskilt håndpanterklæring havde stillet pant. Der foreligger ikke yderligere oplysninger herom.
Ved skrivelse af 3. november 1992 blev sønnen rykket for en restance på 23.940 kr. på kautionslånet. Det fremgik af skrivelsen, at klageren samtidig var anmodet om betaling.
Af en oversigt pr. 31. december 1992 over klagerens depot hos indklagede fremgår, at der i sikkerhedsdepot var indlagt nominelt 114.000 kr. 9% Nykredit 2006 samt et privat pantebrev.
I januar 1993 blev der fra sikkerhedsdepotet solgt nominelt 64.000 kr. af Nykredit obligationerne; provenuet på 60.660 kr. blev indbetalt som ekstraordinært afdrag på kautionslånet. Der blev herefter oprettet nyt gældsbrev på 171.000 kr., som skulle afvikles med 3.500 kr. månedligt. Klageren underskrev den 14. januar 1993 selvskyldnerkautionserklæring for lånet. Klageren underskrev endvidere pantsætningsdokument, hvorefter nominelt 50.000 kr. 9% Nykredit 2006 samt det private pantebrev med en restgæld på ca. 58.000 kr. blev stillet til sikkerhed for opfyldelse af sønnens forpligtelser over for indklagede.
Klageren har ved klageskema af 24. februar 1995 indbragt sagen for Ankenævnet med endelig påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 100.000 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at hun blev enke i 1972 og sidder i uskiftet bo med 3 børn. Hun finder det uansvarligt, at indklagede, når henses til sønnens alder, ydede denne et lån på over 400.000 kr. Indklagede måtte vide, at hun som hensidddende i uskiftet bo ikke var berettiget til gennem kautionen reelt at give den ene søn så stor en del af boets formue.
Indklagede har anført, at man ikke er i stand til på nuværende tidspunkt at fremkomme med nærmere oplysninger om lånets etablering. Det blev i januar 1993 aftalt med klageren at sælge nominelt 64.000 kr. af Nykredit obligationerne og anvende provenuet som ekstraordinært afdrag på kautionslånet. Klageren underskrev dokumenter i denne forbindelse. Lånets restgæld var i august 1995 på ca. 129.000 kr. og afvikledes som aftalt. Efter de regler, der gælder for uskiftet bo, var klageren legitimeret til at kautionere og stille sikkerhed for sin ene søn. Måtte de øvrige arvinger mene, at der er sket misbrug, vil de kunne kræve skifte efter de regler, der findes herom i arveloven.
Ankenævnets bemærkninger:
Klageren underskrev senest den 14. januar 1993 håndpantsætningserklæring samt kautionserklæring vedrørende sin sikkerhedsstillelse for sin søns lån. Ankenævnet finder ikke oplyst omstændigheder, der kan føre til, at klageren ikke skulle være bundet af disse erklæringer. Allerede som følge heraf finder Ankenævnet ikke grundlag for at tage klagerens påstand til følge, hvorfor
Klagen tages ikke til følge.