Afgørelse

Spørgsmål om der var indgået aftale om kurssikring

Indledning

Denne sag vedrører, hvorvidt der mellem klageren og banken var indgået aftale om kurssikring i forbindelse med en forestående omprioritering af klagerens realkreditlån.

Sagens omstændigheder

Klageren og hans ægtefælle Æ var kunder i Nordea Bank, hvor de henover sommeren og efteråret 2012 havde en dialog vedrørende omlægning af deres F1-lån til et fastforrentet 3 % obligationslån.

Klageren ønskede, at al korrespondance med banken foregik via e-mail.

Af mailkorrespondancen mellem klageren og banken fremgik, at klageren i juni og september 2012 havde rettet henvendelse til banken vedrørende låneomlægningen, men at omlægningen var blevet udskudt på grund af forlængelse af datoen for rentefornyelse på klagerens F1-lån.

Af e-mail fra Æ til banken den 12. oktober 2012 fremgik, at parret havde modtaget flere breve om, at de kunne omlægge til et fastforrentet 3 % obligationslån. Da en omlægning ville være gebyrfri resten af året, ønskede parret at tage imod tilbuddet.

Ifølge det oplyste ville det koste klageren og Æ ca. 13.000 kr. at indfri deres gamle lån, hvilket klageren fandt utilfredsstillende.

Banken indvilligede derfor den 16. oktober 2012 i en e-mail til klageren i at godtgøre klageren og Æ beløbet, således at de alene skulle betale tinglysningsafgiften i forbindelse med omlægningen. Herudover fremgik det blandt andet af bankens e-mail:

"…

Skal jeg låse kursen fast NU på et 3% lån til konvertering pr. 19.11?

…"

I en e-mail samme dag skrev klageren blandt andet til banken:

"…

Du låser bare kursen fast nu, hvis du ikke mener at den vil ændre sig til noget mere fordelsmæssigt inden 19. november.

Mht. underskrivning af papirer, så kan du bare sende dem med posten. Så får vi dem underskrevet, og sender dem retur.

…"

Dagen efter skrev banken blandt andet følgende i en e-mail til klageren:

"…

Jeg kan låse kursen fast pr. 1.12.12 – kursen er ca. 95,3750 efter fradrag – skal jeg trykke på knappen ? jeg har ingen ide om hvordan kursen udvikler sig –

-men man ved hvad man har og man [ved] ikke hvad man får…

Det er helt jeres afgørelse.

…"

Dagen efter rykkede bankens medarbejder klageren for svar, idet kursen var faldet til 95,1.

Den 18. oktober 2012 svarede klageren blandt andet følgende på bankens e-mail:

"…

Kursen er lidt lav på et 30 års lån, så hvis du evt. kan finde ud af hvad det månedlige afdrag bliver på et 3% fastforrentet 30 års lån, og et tilsvarende 20 års lån, så kunne det være godt.

…"

Som svar på klagerens e-mail skrev banken blandt andet den følgende dag:

"…

Et 3 % 20 årigt lån kan pt. kurssikres til 98,5 – løbetiden bliver forkortet med 9 år – det betyder at nettoydelsen stiger med 16.931 kr. det første år og 23.342 kr. brutto (ligeledes det første år)

Kursfølsomheden er også en del lavere på et 20 årigt lån frem for et 30 årigt lån - så konverteringsmuligheden bliver ringere.

…"

Af en e-mail fra klageren til Æ fremgår det, at klageren ikke forstod indholdet af bankens e-mail, men efter drøftelse med Æ skrev han samme dag følgende i en e-mail til banken:

"…

Jeg har snakket med [Æ], og du kører bare på med et 30 års lån.

…"

Den 23. oktober 2012 skrev banken til klageren, at lånesagen var sat i gang og anmodede klageren og Æ om at komme ind i banken for at gennemgå og underskrive dokumenterne. Klageren ville efterfølgende få et referat af mødet, så han havde dokumentation for den mundtlige korrespondance på mødet. Herudover fremgik det blandt andet af bankens e-mail:

"…

Jeg har vedhæftet kurssikringen som jeg gerne vil bede jer underskrive – kursen er låst fast til 95,225 pr. 30.11.2012.

…"

Af den vedhæftede aftale om kurssikring fremgik blandt andet:

"…

Aftalen låser kursen

Med aftalen låser du kursen på obligationerne fra det nye lån i Nordea Kredit. I praksis betyder det, at du har forpligtet dig til, at obligationerne leveres til salg på udbetalingsdatoen til den aftalte kurs – uden at der er et bindende lånetilbud fra Nordea Kredit.

Aftalen kan ophæves

…

Ophæves aftalen, skal du betale kursforskellen (inkl. kurtage og andre handelsomkostninger), hvis den aktuelle kurs på aftalens resterende løbetid på opgørelsestidspunktet er højere end kursen i denne aftale. I praksis sker det ved, at obligationerne på opgørelsestidspunktet købes til den aktuelle terminskurs, hvorefter de straks sælges til den aftalte kurs i aftalen. Handlerne sker over for din konto.

Gevinsten udbetales ikke, når aftalen hæves, hvis den aktuelle kurs på aftalens resterende løbetid på opgørelsestidspunktet er lavere end kursen i denne aftale. Aftalen bortfalder uden, at du har noget krav på banken. Aftalen kan derfor ikke bruges til at spekulere i renteudviklingen.

Du skal meddele banken, at du ønsker at ophæve aftalen ved at underskrive en anmodning om ophævelsen senest 5 ekspeditionsdage før den aftalte udbetalingsdato.

…"

I en e-mail den 26. oktober 2012 meddelte klageren banken, at han og Æ ville returnere dokumenterne i underskrevet stand samme dag.

Ifølge det oplyste modtog banken imidlertid ikke dokumenterne retur.

I en e-mail til klageren den 29. oktober 2012 bemærkede filialdirektøren klagerens ønske om, at al kommunikation foregik via e-mail. Af e-mailen fremgik blandt andet:

"…

Dernæst kan jeg ikke undlade at kommentere kommunikationsformen, hvor I ønsker, at alt skal køre pr. mail – det besværliggør en god proces, og det at vi som bank gerne vil SAMARBEJDE med jer omkring fremtidige gode og fornuftige løsninger. "logbog" er som jeg ser det ikke vejen til tillid og godt samarbejde.

Vi har et godt budskab og en god løsning – men nu synes jeg det handler om, at alle parter " rykker sammen i bussen" og får set på hvad der giver værdi til alle parter.

Jeg håber at vi nu kan få booket et møde sammen nu efter [rådgiveren]s ferie. Hun er retur fra mandag i uge 45.

Svar venligst på, at I underskriver i underskriftsmappen jf. vejledning og giv svar, når det er på plads.

S.u. og på forhånd tak for svaret.

…"

Den 9. november 2012 sendte banken de resterende lånedokumenter til underskrift hos klageren og Æ. Ifølge det oplyste modtog banken heller ikke disse dokumenter retur.

Banken har oplyst, at banken den 22. november 2012 tog telefonisk kontakt til Æ, der oplyste, at parret havde valgt at skifte bank. Banken har anført, at udbetalingen af kurssikringen efter aftale med Æ blev udskudt til den 28. december 2012. Banken har videre anført, at Æ under samtalen dels bekræftede, at parret havde bedt om kurssikring og dels var indforstået med, at en annullering af kurssikringen ville koste ca. 25.000 kr.

Klageren har ikke bestridt ovenstående, men i sit svar på bankens anbringender gjort gældende, at han og Æ aldrig har underskrevet kurssikringsaftalen.

Klageren og Æ skiftede på et ikke nærmere angivet tidspunkt pengeinstitut til sparekassen S.

I en e-mail til Æ den 30. november 2012 anmodede banken om en status vedrørende låneomlægningen.

Æ svarende i en e-mail den 3. december 2012 banken, at det endnu var uafklaret, men at de ville give besked, når de havde afholdt møde med S.

Banken har anført, at Æ den 13. december 2012 kontaktede banken telefonisk og oplyste, at parret ville annullere kurssikringsaftalen, samt at de havde anmodet S om at foretage det nødvendige. Ifølge banken sagde Æ endvidere under telefonsamtalen "du må tage pengene fra prioriteten".

Klageren har under sagen ikke kommenteret ovenstående anbringende fra banken.

Den 20. december 2012 fremsendte banken annulleringen af kurssikringen til underskrift hos klageren og Æ. Det fremgik heraf, at annulleringen kostede 29.504 kr., som blev hævet på klagerens og Æ’s konto den 8. januar 2013.

Den 7. januar 2013 var klageren og Æ til møde i banken vedrørende forløbet. Parterne nåede ikke til enighed i den forbindelse, hvorefter klageren den 17. januar 2013 indgav en klage til banken over, at banken havde hævet de 29.504 kr. på deres konto, når de ikke havde underskrevet aftalen om kurssikring.

Banken har ifølge det oplyste godtgjort klageren 418,50 kr. som udgør forskellen på kursen efter fradrag den 22. oktober 2012 (kurs 95,275) og kursen den 23. oktober 2012 (kurs 95,225) af lånebeløbet på 837.000 kr.

Parternes påstande

Den 1. marts 2013 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Bank skal betale 29.504 kr.

Nordea Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at han var ved at igangsætte en omlægning af deres realkreditlån, da han modtog en meget nedladende e-mail fra banken, hvorefter de i stedet valgte at skifte pengeinstitut.

Banken har efterfølgende hævet ca. 29.000 kr. på deres konto for annullering af en kurssikring, som banken har foretaget uden hans underskrift.

Han har to gange tidligere fået omlagt lån hos banken, og i begge tilfælde foretog banken sig intet uden hans underskrift.

Denne procedure har de tilsyneladende ændret uden at informere ham derom.

Banken mener, at han i sin korrespondance med banken har "underskrevet" kurssikringsaftalen. Såfremt han havde "underskrevet" aftalen om kurssikring, undrer det ham, at banken efterfølgende sendte papirerne til underskrift i stedet for til bekræftelse.

Banken rykkede således gentagende gange for deres underskrifter, for at lånesagen kunne sættes i gang.

Han var således af den forståelse, at deres underskrift var nødvendig for en bindende aftale.

Nordea Bank har anført, at der ved mailkorrespondancen med klageren blev indgået aftale om kurssikring, uanset at klageren og Æ aldrig underskrev aftalen om kurssikring.

Klagerens mails af 16. og 22. oktober 2012 må på baggrund af den tidligere korrespondance forstås således, at parret valgte et 30-årigt lån, som de ønskede at kurssikre.

Klageren meddelte ikke straks efter modtagelsen af aftalen om kurssikring, at de ikke ønskede at kurssikre. Klageren bekræftede derimod ved e-mail af 26. oktober 2012, at de ville underskrive dokumenterne og hermed bekræfte aftalen om kurssikring.

Æ bekræftede udtrykkeligt aftalen i telefonsamtalerne med banken den 22. november 2012 og den 13. december 2012.

Da modregningsbetingelserne er opfyldt, var banken berettiget til at modregne tilgodehavendet for ophævelsen i den af Æ anviste indlånskonto.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren ønskede at omlægge sit F1 realkreditlån til et 30-årigt 3 % obligationslån.

I en e-mail til banken den 16. oktober 2012 accepterede klageren, at banken foretog kurssikring.

Der var efterfølgende uklarhed omkring, hvorvidt klageren ønskede en løbetid på 20 eller 30 år. Ved e-mail af 22. oktober 2012 anmodede klageren imidlertid banken om at iværksætte lånesagen vedrørende et 30-årigt 3 % obligationslån.

Den 23. oktober 2012 kurssikrede banken lånet til kurs 95,225 pr. 30. november 2012, og sendte samtidig aftalen om kurssikring til underskrift hos klageren og Æ.

Vilkårene for annullering af kurssikringen fremgik af aftalen.

I en e-mail til banken den 26. oktober 2012 meddelte klageren banken, at parret ville returnere dokumenterne i underskrevet stand.

Banken modtog aldrig dokumenterne retur i underskrevet stand og rykkede i e-mail af 29. oktober 2012 klageren herfor.

Ankenævnet finder under disse omstændigheder, at klageren og banken havde indgået en bindende aftale om kurssikring, uanset at aftalen ikke efterfølgende blev bekræftet ved en underskrift.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.