Afgørelse

Gebyr for ændring af refinansieringsmetode.

Det indklagede realkreditinstitut afgav den 31. oktober 2003 lånetilbud til klageren vedrørende et 30 årigt tilpasningslån F1 i euro. I lånetilbudet var der henvist til instituttets prisblad, hvoraf det fremgik, at der ved refinansieringsændringer skulle betales et gebyr på 70 euro. Lånetilbudet var vedlagt instituttets informationsblad vedrørende rentetilpasningslån, som indeholdt oplysninger om fremgangsmåden, herunder kursfastsættelse og refinansieringsændringer m.v., ved rentetilpasning. Det for lånet udstedte pantebrev indeholdt en generel adgang for instituttet til at fastsætte gebyrer. Det tilbudte lån blev udbetalt den 18. november 2003. Instituttet fremsendte den 30. september 2004 meddelelse til klageren om lånets refinansiering pr. 31. december 2004. Det fremgik heraf, at lånet var forudsat refinansieret til gennemsnitskurs, men at metoden kunne ændres til auktionskurs eller fastkurs, såfremt instituttet fik besked inden den 30. november 2004. Efter et telefonmøde mellem parterne den 9. november 2004 fremsendte instituttet samme dag et tilbud til klageren på rentetilpasning til auktionskurs, som skulle returneres i underskrevet stand inden den 30. november 2004. Af tilbudet fremgik det, at der ville blive opkrævet et gebyr på euro 70, såfremt ændringerne ønskedes gennemført. Klageren underskrev den 11. november 2004 ”Accept af rentetilpasningstilbud på Tilpasningslån i euro”. Klageren protesterede efterfølgende forgæves over for instituttet over det krævede gebyr.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet havde været uberettiget til at kræve gebyret på 70 euro, og at dette derfor skulle tilbagebetales klageren. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet fandt, at instituttet i pantebrevet havde hjemmel til at fastsætte et gebyr for ændring af refinansieringsmetode, og at det af instituttets prisblade med den fornødne tydelighed fremgik, at der ville blive opkrævet et gebyr på 70 euro i forbindelse med ændring af refinansieringsmetode. Nævnet fandt det uheldigt, at instituttet ikke allerede i refinansieringsmeddelelsen af 30. september 2004 gjorde klageren opmærksom på, at der ville blive krævet gebyr ved skift af refinansieringsmetode. Da klageren imidlertid umiddelbart i tilslutning til telefonmødet den 9. november 2004 var blevet gjort opmærksom på gebyret, og da klageren valgte en anden refinansieringsmetode ved accept af 11. marts 2003 af refinansieringstilbudet, kunne Nævnet ikke give klageren medhold i kravet om tilbagebetaling af gebyret på 70 euro. Nævnet frifandt derfor realkreditinstituttet.