Afgørelse

Indsigelse mod rådgivning i forbindelse med garantindskud foretaget i 2004.

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens erstatningskrav vedrørende rådgivning om garantindskud i en sparekasse.

Sagens omstændigheder.

Den 1. november 2004 indskød klageren 200.000 kr. på en garantbeviskonto i Sparekassen Spar Mors. Endvidere blev der oprettet en såkaldt G-konto.

Garantbeviskontoen og G-kontoen fremgik af klagerens kontooversigt for 2004 sammen med en udgået aftalekonto og en indlånskonto med 6 måneders opsigelse og med et indestående på 578.782 kr. Af kontooversigten fremgår endvidere bl.a.:

"Med ønsket om et godt nytår – Bliv garant i din lokale sparekasse "Sparekassen Spar Mors".

Du får: Høj indlånsrente p.t. 3 % og 3,5 % samt medindflydelse i sparekassen. Kontakt din lokale afdeling hvis du vil vide mere."

Af en posteringsoversigt for klagerens garantbeviskonto fremgår, at renter, som blev tilskrevet kontoen, straks blev overført til G-kontoen.

Garantindskuddet bestod uændret i 2008.

I slutningen af oktober 2008 overdrog Sparekassen Spar Mors sine aktiviteter til Morsø Bank. Sparekassen trådte efterfølgende i likvidation.

Ved et brev af 18. december 2008 og under et møde afholdt den 4. februar 2009 gjorde klageren gældende, at han ikke var blevet rådgivet om risikoen, da han havde foretaget garantindskuddet.

Morsø Bank har under sagen fremlagt kopi af en indkaldelse til garantmøde den 31. oktober 2008. Blandt dagsordenens punkter var orientering om sparekassens drift samt valg af garanter til sparekassens repræsentantskab.

Parternes påstande.

Den 23. marts 2009 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Morsø Bank skal betale 200.000 kr.

Morsø Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han blev kunde i Sparekassen Spar Mors i 2004. Efter at han fik orden i sin økonomi, var der 200.000 kr., som han kunne undvære over længere tid. Blandt flere tilbud var sparekassens tilbud bedst.

Oprettelsen af G-konto og garantbevis fremgik af kontooversigten for 2004. Den anførte rentesats svarede til den aftalte. Da der hverken skriftligt eller mundtligt blev oplyst om særlige vilkår, regnede han med, at der var tale om almindelige konti.

Han fik et chok, da han erfarede, at pengene var placeret som ansvarlig kapital.

Sparekassen burde i forbindelse med etableringen have udleveret sine regler/vedtægter. I så fald ville han have haft en reel mulighed for at vurdere, om han ville løbe en risiko for at opnå en rentefavør på 0,5 procentpoint.

Han deltog ikke i generalforsamlingen, som han ikke syntes var relevant for ham.

Morsø Bank har anført, at der fra sparekassens side blev ydet en ordentlig og redelig information om garantkapitalens status som ansvarlig kapital.

Såvel den tidligere ledelse i Sparekassen Spar Mors som medarbejderne har oplyst, at instruksen var at give denne information, forinden tegningen af garantbeviser fandt sted, og at man efterlevede dette.

Tilskrevne renter på garantbeviskontoen blev overført til G-kontoen, og klageren måtte således være klar over, at der ikke var tale om almindelige konti. Denne skelnen mellem garantbeviser og G-konto burde have givet anledning til overvejelser omkring hæftelse/garanti.

Klageren har hvert år siden sit indskud pr. brev modtaget indbydelse til garant-/valgmøde. Af indbydelsen fremgår bl.a. dagsorden for mødet, herunder valg til sparekassen øverste organ repræsentantskabet, et valg hvor klageren var stemmeberettiget. Desuden indeholder dagsordenen et punkt vedrørende orientering om sparekassens drift. Denne mulighed for deltagelse i sparekassen "generalforsamling" burde have affødt en reaktion fra klageren, hvis han ikke var bekendt med garantkapitalens status.

Betegnelsen garantbevis fremgår af diverse materiale fra sparekassen, bl.a. kontoudtog og årsopgørelser. Årsopgørelsen indeholdt gennem flere år en opfordring til at blive garant og få medindflydelse.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Tre medlemmer – John Mosegaard, Erik Sevaldsen og Karin Sønderbæk – udtaler:

Vi finder, at det må lægges til grund, at klageren vidste eller burde have vidst, at indeståendet på garantbeviskontoen var ansvarlig kapital, som han risikerede at miste, hvis sparekassen fik økonomiske problemer. Vi har herved lagt vægt på, at klageren i november 2004 i Sparekassen Spar Mors indsatte 200.000 kr. på en konto benævnt "Garantbevis", hvilket navn svarer til de garantbeviser, der traditionelt har betegnet ansvarlig kapital i en sparekasse. Klageren har ikke godtgjort, at sparekassen har begået fejl eller forsømmelser i sin rådgivning om garantkapitalens status.

Klageren blev endvidere som indehaver af garantbeviser årligt indkaldt til garantmøder til valg af repræsentantskab m.v., hvilket støttede, at indeståendet på garantbeviskonti havde en anden karakter end almindelige indlån. Det samme gjorde det forhold, at tilskrevne renter straks blev overført til G-kontoen.

Et medlem – Hans Daugaard, der efter vedtægternes § 13, stk.1, er tillagt to stemmer – udtaler:

Jeg stemmer for, at sagen afvises som bevisuegnet i medfør af Ankenævnets vedtægters § 7, stk. 1, da det vil kræve parts- og vidneforklaringer at tage stilling til klagerens påstand om, at han ikke fik rådgivning om risikoen forbundet med garantindskud.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.