Afgørelse

Refinansiering af kortrentelån. Fastkursaftale. Indgåelse.

Klageren har i sin ejendom et kortrentelån til det indklagede institut. Lånet skulle refinansieres ved udgangen af 2008. Fredag den 24. oktober 2008 kontaktede klageren instituttet vedrørende den forestående refinansiering. Samme dag fremsendte instituttet en bekræftelse på fastkursaftale til klageren. Den 27. oktober 2008 henviste klageren til den telefonisk drøftede fastkursaftale og bad om at få oplyst, om det var muligt at komme ud af aftalen, idet han efter en gennemgang af papirerne havde konstateret, at der i strid med det telefonisk oplyste var omkostninger forbundet med aftalen. Der var efterfølgende en længere korrespondance mellem parterne om fastkursaftalen og omkostningerne forbundet med denne. Instituttet fastholdt på sin side fastkursaftalens karakter af bindende aftale, medens klageren henviste til, at han under telefonsamtalen den 24. oktober 2008 alene havde anmodet om at modtage et tilbud på en fastkursaftale. Det førte ikke til enighed mellem parterne, uanset at instituttet erkendte, at der var givet klageren misvisende oplysninger om omkostningerne ved aftalen, og derfor tilbød at kompensere klageren for det kursfradrag, som indgik i fastkursaftalen. Refinansieringen blev pr. 1. januar 2009 gennemført på de vilkår, der fremgik af fastkursaftalebekræftelsen af 24. oktober 2008.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at han skulle stilles, som om lånet var refinansieret uden indgåelse af en fastkursaftale. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet fandt efter en samlet vurdering af begivenhedsforløbet, at instituttet ikke havde ført det fornødne bevis for, at parterne den 24. oktober 2008 indgik en bindende aftale om kurssikring. Nævnet lagde herved vægt på, at klageren – som erkendt af instituttet – havde fået oplyst, at det ikke var forbundet med omkostninger at indgå en fastkursaftale. Nævnet lagde endvidere vægt på, at klageren allerede mandag den 27. oktober 2008 reagerede på den fremsendte fastkursaftale, og efterfølgende havde uddybet sin reaktion og gjort gældende, at han alene havde anmodet et tilbud på en fastkursaftale. Det ændrede ikke ved Nævnets vurdering, at klageren i e-mailen af 27. oktober 2008 benyttede terminologien ”aftalen”, idet dette blandt andet skulle ses i forhold til terminologien i fastkursaftaledokumentet.

Nævnet tog derfor klagerens påstand til følge, og realkreditinstituttet blev tilpligtet at stille klageren, som om kortrentelånet var refinansieret den 31. december 2008 uden en fastkursaftale.