Spørgsmål om overtagelse af indskudsret efter den oprindelige indskyders død.
| Sagsnummer: | 113 /1997 |
| Dato: | 26-06-1997 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Niels Busk, Peter Stig Hansen, Niels Bolt Jørgensen, Peter Møgelvang-Hansen |
| Klageemne: |
Børneopsparingskonto - indskudsret
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om overtagelse af indskudsret efter den oprindelige indskyders død. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 16. november 1983 oprettede klagerens stedfar (indskyder) en børneopsparingskonto hos indklagede 1 til klagerens datter (barnet), der var født den 12. juli 1983. Bindingsperiodens udløb blev fastsat til den 12. juli 1997.
Indskyder døde i 1989. På dette tidspunkt var indskyder blevet skilt fra klagerens mor. Klageren og dennes bror var ved testamente af 5. maj 1987 indsat som enearvinger.
Klageren blev efterfølgende skilt fra barnets far. Ved dom af 11. juli 1996 fik faderen alene tilkendt forældremyndigheden over barnet.
I efteråret 1996 anmodede faderen om overførsel af børneopsparingskontoen til indklagede 2. Indklagede 1 efterkom anmodningen den 8. november 1996, hvor indeståendet på børneopsparingskontoen på 5.855,83 kr. blev overført til indklagede 2. Indeståendet udgjorde indskuddet på kontoen på etableringstidspunktet med tillæg af renter, idet der ikke efterfølgende var indskudt beløb på kontoen.
Klageren modtog meddelelse om ophævelsen af kontoen hos indklagede 1 ved kontoudskrift af 11. november 1996. Under påberåbelse af at indskudsretten tilkom hende, protesterede klageren forgæves mod overførslen.
Ved klageskema af 12. marts 1997 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at de indklagede tilpligtes at medvirke til at tilbageføre børneopsparingskontoen til indklagede 1 og at forlænge bindingsperioden.
Indklagede 1 og 2 har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at hun efter indskyders ønske overtog indskudsretten til kontoen ved indskyders død. Kontoen kunne derfor ikke uden hendes samtykke overføres til indklagede 2. For at undgå at barnets far hæver børneopsparingen ved bindingsperiodens udløb den 12. juli 1997, ønsker hun bindingsperioden forlænget, til barnet er blevet myndig.
Indklagede 1 har anført, at indskyder ikke overdrog indskudsretten til børneopsparingskontoen inden sin død. Indskudsretten tilkommer herefter barnet ved værgen. Da faderen har forældremyndigheden over barnet, var man forpligtet til at efterkomme dennes anmodning om overførsel af kontoen.
Indklagede 2 har anført, at indskudsretten efter den oprindelige indskyders død, ikke har været overtaget eller udnyttet af barnets forældre. Faderen var som værge for kontohaveren berettiget til at begære kontoen overført til et andet pengeinstitut. Klageren, som ikke er i besiddelse af forældremyndigheden, kan ikke modsætte sig dette, ligesom klageren ikke kan forlange kontoens bindingsperiode forlænget.
Ankenævnets bemærkninger:
Da indskyderen ved sin død i 1989 ikke efterlod sig en efterlevende ægtefælle, kunne indskudsretten i medfør af bekendtgørelse nr. 776 af 20. november 1986 om børneopsparings- og selvpensioneringskonti § 5, stk. 2 overtages af barnet selv eller en af barnets forældre.
Det er ubestridt af klageren, at der ikke før den oprindelige indskyders død blev truffet aftale om overdragelse af indskudsretten til klageren, og det må efter det under sagen oplyste lægges til grund, at der ikke efter den oprindelige indskyders død blev truffet aftale om, hvem der skulle overtage indskudsretten.
I mangel af enighed mellem forældrene om hvem der skal overtage indskudsretten efter den oprindelige indskyders død, finder Ankenævnet det rigtigst, at indskudsretten betragtes som tilhørende barnet, og at det derfor er værgen, der på barnets vegne udøver indskudsretten.
Ankenævnet finder herefter, at indklagede 1 var forpligtet til at efterkomme anmodningen fra barnets værge om overførsel af kontoen til indklagede 2, og at indklagede 2 ikke er forpligtet til at tilbageføre ordningen, med mindre barnets værge samtykker heri. Da indskudsretten som anført må anses at tilhøre barnet ved værgen, forudsætter en forlængelse af bindingsperioden ligeledes værgens samtykke hertil.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.