Ægtefælles kautionsforpligtelse for tredjemand og gæld ifølge lån modregnet i den anden ægtefælles indeståender i forbindelse med overførsel af begge ægtefællers engagementer til et andet pengeinstitut.
| Sagsnummer: | 658 /1994 |
| Dato: | 28-12-1995 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Kirsten Nielsen, Ole Simonsen, Jens Ole Stahl |
| Klageemne: |
Modregning - gensidighed
|
| Ledetekst: | Ægtefælles kautionsforpligtelse for tredjemand og gæld ifølge lån modregnet i den anden ægtefælles indeståender i forbindelse med overførsel af begge ægtefællers engagementer til et andet pengeinstitut. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Ved skrivelser af 5. september 1994 anmodede Den Danske Bank på vegne klageren og dennes ægtefælle indklagede om, at klagerens og ægtefællens nærmere angivne konti blev opgjort og overført til Den Danske Bank. Anmodningen vedrørte 1 konto, hvor såvel klageren som ægtefællen var kontohaver (lønkonto), 4 konti, hvor klageren var enekontohaver (boligsparekonto, medejerkonto, millionærkonto og billån) og 1 konto, hvor ægtefællen var enekontohaver (medejerkonto). Ægtefællens engagement med indklagede omfattede yderligere et lån på oprindelig 110.000 kr. ("privatlån") samt nogle kautionsforpligtelser for lån ydet til 2 anpartsselskaber.
Ved skrivelse af 13. september 1994 til Den Danske Bank opgjorde indklagede klagerens og ægtefællens konti således:
| "Lønkonto | kr. 67.425,80 - |
Med henvisning til en opstået uoverensstemmelse havde indklagede i en skrivelse af 23. august 1994 foreslået, at begge ægtefæller flyttede deres engagement.
Ved skrivelse af 1. september 1994 til klagerens ægtefælle opgjorde indklagede et anpartsselskabs gæld, for hvilken ægtefællen kautionerede, til 58.777,08 kr. pr. 8. september 1994 og anmodede ægtefællen om inden denne dato at indbetale 14.694,27 kr.
Den 2. september 1994 udstedte klagerens ægtefællen en check på 34.414,06 kr. svarende til indeståendet på den fælles lønkonto, således at denne den 5. september 1994 udviste en saldo på 0,00 kr. Den 8. september 1994 debiterede indklagede lønkontoen med 58.777,08 kr. svarende til det samlede beløb opgjort i skrivelsen af 1. september. Forskellen mellem dette beløb og det beløb på 59.212,12 kr., som blev modregnet i forbindelse med overførselen, er gebyr og renter.
Ved skrivelse af 15. september 1994 anmodede klagerens advokat indklagede om at fremsende 123.059,21 kr. Beløbet er opgjort således:
"Beløb vedrørende kautionsforpligtelse debiteret | ||
"privatlån" i henhold til opgørelse af 13. ds. | kr. | 67.425,80 |
herfra fratrækkes saldo | ||
"Medejerkonto [ægtefællens fornavn] | kr. | 3.143,67 |
I alt | kr. | 123.059,21 |
Klageren og dennes ægtefælle havde ultimo 1982 oprettet særejeægtepagt, som blev tinglyst primo 1983.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 123.059,21 kr. med tillæg af renter. Beløbet er opgjort som ovenfor anført.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at den opgørelse, som indklagede har foretaget i forbindelse med opgørelsen og overførslen af hendes og ægtefællens konti ikke er korrekt, idet der i opgørelsen ikke er taget hensyn til kontohaverforholdene. Ved opgørelsen af fælleskontoen har indklagede den 8. september 1994, hvor kontoens saldo var 0 kr., debiteret kontoen med et beløb på 58.777,08 kr., som alene hendes ægtefælle hæftede for. Både modregningen af dette beløb og af restgælden på 67.425,80 kr. på ægtefællens lån er derfor uberettiget. For så vidt angår indklagedes anbringende om, at man ville have krævet selvskyldnerkaution af hende, hvis man havde haft kendskab til parternes særejeægtepagt, anføres det, at indklagede modtog oplysning herom, da hun og ægtefællen ultimo 1991 flyttede deres konti til indklagede. Spørgsmålet er i øvrigt uden betydning, da det af lov om ægteskabets retsvirkninger fremgår, at der under ægteskabets beståen, uanset om der er særeje eller formuefællesskab, gælder særråden og særhæften. Der er ikke grundlag for at statuere identifikation mellem klageren og hendes ægtefælle, da der kun var én konto, der var fælleskonto.
Indklagede har anført, at klagerens og hendes ægtefælles økonomi fremstår som en samlet enhed, hvorfor der kan ske identifikation. Konsekvensen heraf er, at der kan ske modregning for gæld påhvilende den ene ægtefælle i den andens indeståender. Hvis klageren og dennes ægtefælle havde oplyst, at de havde oprettet særejeægtepagt, ville man have forlangt, at klageren havde påtaget sig selvskyldnerkaution for det samlede engagement. Kontoen privatlån 67.425,80 kr., der ikke var med i overførselsanmodningen, er medtaget ved opgørelsen, da man opfattede det samlede engagement som en enhed. Modregningen foretaget den 8. september 1994 for 58.777,08 kr. var berettiget, idet overførselsanmodningen som følge af personalemæssige, praktiske og tidsmæssige forhold først kunne gennemføres den 13. september 1994. Overførselsanmodningen er alene at betragte som en anmodning med opfordring til, at overførslen sker pr. den dato, som den anmodende bank angiver i sin formular. Klagerens ægtefælle har den 2. september 1994 trukket en check på 34.414,06 kr. Beløbet er indsat på en fælleskonto i Den Danske Bank. Klageren og dennes ægtefælle har derfor været vidende om, at fælleskontoen ville være tømt ved overførslen af engagementet til Den Danske Bank. Klagerens krav bør derfor i hvert fald nedsættes med 58.777,08 kr.
Ankenævnets bemærkninger:
Selv om der havde været formuefællesskab i ægteskabet, ville klageren ikke hæfte for den gæld til indklagede, som alene påhvilede hendes ægtefælle, jf. retsvirkningslovens § 25. Allerede af denne grund er det uden betydning, om indklagede har fået oplyst, at klageren og hendes ægtefælle havde oprettet ægtepagt om særeje. Der er heller ikke oplyst andre omstændigheder, som kunne berettige indklagede til at foretage "identifikation" mellem klageren og hendes ægtefælle i forbindelse med overførselen af deres konti til et andet pengeinstitut. Indklagede var derfor uberettiget til at debitere den fælles lønkonto med beløbet på 58.777,08 kr. hidrørende fra klagerens ægtefælles kautionsforpligtelse for et anpartsselskabs gæld og derefter modregne beløbet i klagerens indeståender, ligesom indklagede var uberettiget til at modregne gælden på 67.425,80 kr. ifølge klagerens ægtefælles lån i klagerens indeståender. Det forhold, at klagerens ægtefælle forud for overførselen hævede indeståendet på ca. 34.000 kr. på den fælles lønkonto, kan ikke begrunde en nedsættelse af klagerens krav på betaling af de uberettiget modregnede beløb. Klagerens påstand om betaling af summen af disse med fradrag af indeståendet på ægtefællens medejerkonto, 3.143,67 kr., eller 123.059,21 kr. tages herefter til følge. Beløbet findes at burde forrentes som nedenfor bestemt.
Som følge heraf
Indklagede bør inden 4 uger til klageren betale 123.059,21 kr. med tillæg af rente efter renteloven fra den 13. september 1994, til betaling sker. Klagegebyret tilbagebetales klageren.