Fuldmagt ej forsynet med vitterlighedsvidner. Gældsbrevslovens § 33.
| Sagsnummer: | 2/1990 |
| Dato: | 25-06-1990 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Arnold Kjær Larsen, Erik Sevaldsen, Lars Pedersen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Bog - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Fuldmagt ej forsynet med vitterlighedsvidner. Gældsbrevslovens § 33. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 11. april 1989 henvendte klageren, der er bosiddende i Lunderskov, sig i indklagedes Kolding afdeling med henblik på at få indeståendet på sin afdøde farmoders bankbog udbetalt. Som legitimation medbragte klageren en skifteretsattest og en fuldmagt fra faderen, der på grund af sygdom ikke så sig i stand til selv at indfinde sig i afdelingen. Afdelingen nægtede at udbetale indeståendet til klageren under henvisning til, at indklagede ikke havde kendskab til klageren.
Ved skrivelse af 12. april 1989 rettede klageren henvendelse til afdelingens filial med anmodning om en begrundelse for afdelingens afvisning af at udbetale indeståendet til ham. Klageren forespurgte samtidigt, hvornår indeståendet kunne udbetales. Ved skrivelse af 17. april 1989 til klageren bekræftede afdelingens direktør med henvisning til en telefonsamtale, at klageren kunne indlevere sparekassebogen tillige med skifteretsattest, hvorefter indklagede pr. check ville fremsende beløbet til klagerens fader.
Under den efterfølgende skriftveksling mellem klageren og såvel Kolding afdeling som indklagedes juridiske afdeling har indklagede anført, at afdelingen afviste at udbetale indeståendet til klageren ved henvendelsen i afdelingen den 11. april 1989 under henvisning til, at fuldmagten fra faderen ikke var påført vitterlighedspåtegninger.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at godtgøre ham de omkostninger, han har haft i forbindelse med to rejser, Lunderskov - Kolding retur.
Indklagede har nedlagt påstand om principalt afvisning i medfør af vedtægternes § 7, subsidiært frifindelse.
Til støtte for påstanden har klageren anført, at afdelingen ved henvendelsen den 11. april 1989 undlod at oplyse ham om, at grunden til, at udbetaling ikke kunne finde sted, var den manglende vitterlighedspåtegning på fuldmagten. Afdelingen tilbød at foretage udbetaling gennem et pengeinstitut, hvor klageren var kunde, men indklagede ville i så fald kræve et gebyr på 150 kr. for overførselen. Under den telefonsamtale, klageren havde med afdelingens direktør, fik han oplyst, at han personligt skulle aflevere bogen til afdelingsdirektøren, hvorefter indklagede ville fremsende en check til klagerens fader. Afdelingen har ikke været berettiget til at nægte at udbetale beløbet til klageren, og for så vidt angår spørgsmålet om vitterlighedspåtegning var klageren ved henvendelsen i afdelingen den 11. april 1989 ledsaget af såvel sin mor som sin ægtefælle, som kunne have underskrevet til vitterlighed på fuldmagten, såfremt afdelingen havde oplyst ham om, at vitterlighedspåtegning var nødvendig.
Indklagede har til støtte for den principale påstand anført, at der mellem parterne er uenighed om det faktiske hændelsesforløb. Afdelingen har således ikke på noget tidspunkt stillet krav om, at klageren skulle møde personligt med den omhandlede sparekassebog, ligesom man ikke har forlangt gebyr i forbindelse med eventuel udbetaling gennem et andet pengeinstitut. Til støtte for den subsidiære påstand har indklagede gjort gældende, at afdelingen jf. gældsbrevslovens § 33 har været berettiget til at nægte udbetaling på det først foreliggende grundlag.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder, at indklagedes Kolding afdeling ved klagerens henvendelse den 11. april 1989 var berettiget til at nægte at foretage udbetaling til klageren på det foreliggende grundlag, herunder den af klagerens fader udstedte fuldmagt, der ikke var forsynet med vitterlighedsvidner. Det findes ikke godtgjort, at afdelingen i forbindelse med den derefter aftalte ordning, hvorefter beløbet blev fremsendt i check direkte til klagerens fader, har stillet krav om, at sparekassebogen og skifteretsattesten skulle afleveres ved klagerens personlige henvendelse i afdelingen. Klagerens krav om erstatning af rejseomkostninger kan herefter ikke tages til følge.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.