Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Overtræk, friviligt forlig.

Sagsnummer: 106/1988
Dato: 22-12-1988
Ankenævn: Frank Poulsen, Hans Rex Christensen, Per Overbeck, Lars Pedersen, Jørn Ravn
Klageemne: Forlig - øvrige spørgsmål
Ledetekst: Overtræk, friviligt forlig.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Den 15. april 1988 indgik klageren et forlig med indklagede, ifølge hvilke hun erkendte at skylde indklagede kr. 2.939 kr.

Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at hun ikke er indklagede noget beløb skyldig.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

I en til brug for sagen udarbejdet redegørelse har indklagede anført, at det omhandlede beløb hidrører fra et overtræk på klagerens konto, der er opstået på grund af manglende dækning for automatiske overførsler.

Klageren er ikke fremkommet med kommentarer til denne redegørelse.

Ankenævnets bemærkninger:

Klageren har ved indgåelse af frivilligt forlig erkendt at skylde indklagede 2.239 kr. og har intet anført til støtte for, at forliget skulle være ugyldigt. Klagerens påstand kan allerede af denne grund ikke tages til følge.

Som følge heraf

Den indgivne klage tages ikke til følge.